Det kroniske “brokkehoved”
De fleste af os er nok på et eller andet tidspunkt stødt på et såkaldt ”brokkehoved” – en person, der gennem gentagne dårlige, triste, dystre og magtesløse følelser, fodrer et negativt tankemønster, der gør det meget svært for positivitet at få plads. Over tid bliver denne person nærmest som en form for ”negativitetsnarkoman”, der tiltrækkes af den form for drama, der hænger sammen med en brokkende og negativ attitude. Og på samme måde er personen også mere tilbøjelig til at se meget sort/hvidt på tingene. Kompromis er typisk ikke en del af ligningen, og derfor er det ofte problemerne frem for løsningerne, der er i fokus hos sortseeren – hvilken især gør personen meget svær at arbejde sammen med.
Brok kan altså have en væsentlig negativ indvirkning på dem, der står rundt om – og uden nødvendigvis at registrere det selv, risikerer man at overføre sine negative og pessimistiske adfærds- og tankemønstre til andre mennesker i en proces, psykologer kalder for ”projektiv identifikation”. Andre bliver ufrivilligt inddraget og brugt som et slags afløb for negativiteten – og i værste fald trækker det folk med ned i det sorte hul.
Denne form for ”overførsel” er en del af vores biologiske struktur – som mennesker besidder vi nemlig såkaldte spejlneuroner, der i sig selv rent faktisk er afgørende for overlevelse. Som sociale væsner gør disse neuroner samtidig, at vi har tendens til helt ubevidst at efterligne andres humør – både på godt og ondt, vel at mærke. Folk, der brokker sig kan således være smitsomme, og før vi ved af det, risikerer vi selv at ende i en negativ, nedadgående spiral.
I artiklen, ”Managing a Chronic Complainer” kigger Manfred F.R. Kets de Vries nærmere på, hvad det at brokke sig har af betydning for os som mennesker, og hvordan vi bedst håndterer et kronisk “brokkehoved”.
Du kan læse hele artiklen lige HER.