TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Hvordan italesætter og løser vi dilemmaer i arbejdsfællesskabet?

Fredag d. 10. september kl. 10:00 får vi besøg af Christian Borrisholt Steen til et spændende webinar med ”Dilemmaer på spil i arbejdslivet” som overskrift – en overskrift, der i sig selv nok vækker et eller andet i de fleste af os, der på daglig basis bevæger os rundt blandt kolleger, ledere og andre, hvor interaktion og samarbejde spiller en essentiel rolle.

Christian er seniorkonsulent og projektleder i Videncenter for God Arbejdslyst – en separat i enhed i den tværfaglige organisation, Krifa, der har til opgave at understøtte missionen om at bidrage med god arbejdslyst og større trivsel i danskernes arbejdsliv. Tidligere i år gennemførte Videncenter for God Arbejdslyst en undersøgelse i samarbejde med konsulenthuset, Etikos, der siden 2006 har arbejdet med at gøre etiske dilemmaer til et særligt opmærksomhedspunkt i organisationer.

Udfaldet af undersøgelsen er bearbejdet, sammenfattet og videreformidlet i rapporten, ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”, som Christian kigger nærmere ind i til fredagens webinar. Jeg har taget fat i Christian for at høre lidt mere om temaet og tankerne bag undersøgelsen – hvad er nogle af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen, hvad handler de etiske perspektiver om, der er lagt ned over emnerne, og hvad kan undersøgelsen rent faktisk bruges til?

”Det der ligesom har ført os sammen, er en fælles nysgerrighed på og en større bevidsthed om, hvordan håndtering af dilemmaer kan være med til at sikre større trivsel og bedre arbejdslyst”, indleder Christian som forklaring på, hvordan undersøgelsen oprindelig kom i stand.

Derfor er Etikos og Videncenter for God Arbejdslyst gået sammen om at undersøge medarbejdere og mellemlederes holdninger til forskellige dilemmaer, og hvordan de selv ville handle i konkrete dilemmasituationer. Resultaterne skal hjælpe dem med at få flere brugbare redskaber i værktøjskassen, som vil gøre dem i stand til at træffe mere reflekterede beslutninger, når arbejdsfællesskabet udfordres af forskellige dilemmaer.

Med det udgangspunkt er undersøgelsen udformet på baggrund af fire forskellige dilemmacases, som man har bedt et udsnit af befolkningen om at forholde sig til.

”Disse dilemmacases, vi tager fat på, handler dels om omgangstonen på arbejdspladsen eller i arbejdsfællesskabet. Så handler det også om sygefravær, det handler om organisatoriske forandringer og om det, vi kalder faglig stolthed. Også fordi vi oplever, at nogle dilemmaer er forbundne med, at forskellige fagligheder støder sammen i løsningen af en fælles kerneopgave. Så det er ligesom de fire omdrejningspunkter, vi har for det”, forklarer Christian.

Når man undersøger et givent område, er det jo altid interessant, hvilke indsigter, man opnår. Nogle er muligvis forventede, andre ikke. Det samme gælder i dette tilfælde, og derfor spørger jeg Christian, om undersøgelsen har prikket til nogle interessante aspekter, når det gælder synet på arbejdslyst og trivsel.

Christian fortæller: “Hvis man skal sige det sådan lidt overordnet – hvad er det egentlig danskerne siger til det her, så kan man sige, at det egentlig er det professionelle hensyn, man vægter højest. Det vægter mere end individuelle hensyn eller hensyn til kollegers forskellige præferencer. Det kan vi for eksempel se, når man taler om omgangstone. Uanset om man taler med menige medarbejdere eller mellemledere, som har personaleansvar, så er man faktisk meget enige om, at der skal være en ordentlig tone, og den skal være faglig, saglig og professionel – og der skal ikke nødvendigvis gives plads til andet end det.”

Christian slår desuden ned på et andet aspekt i samme boldgade, der har overrasket:

“I den sammenhæng er det interessante resultat også, at hver femte mellemleder vil se igennem fingre med, hvis der er nogle, der slår sig på kollegernes sprogbrug eller den måde, de taler på – at det er man ligesom ikke villig til at gøre op med, og det tænker jeg i hvert fald er et interessant resultat,” fortæller han.

Kigger vi på sygefravær-aspektet, fortæller Christian, at det jo nok ikke er så overraskende, at flere vægter hensynet til omsorg for den, der står med en sygemelding og forklarer:

“Der fylder det hensyn lidt mere end hensynet til kerneopgaven og hensynet til arbejdsfællesskabet. Og det er jo selvfølgelig også noget, vi har nogle refleksioner omkring i rapporten, for selvom mange vil sige – i forbindelse med en kollega, der er sygemeldt – at vi ligesom har fokus på omsorg for den kollega, mere end vi har blik for arbejdsfællesskabets generelle interesser, så kunne man jo sagtens forestille sig, at det ligesom ville bide sig selv i halen, og at kollegaens sygefravær vil medføre et større arbejdspres for de tilbageværende kolleger. Det er selvfølgelig også nogle refleksioner, vi gør os i forhold til det.”

Tretrinsraketten
Kunsten er at kunne forstå at anvende viden, man opnår i praksis. Derfor spørger jeg naturligvis også Christian om, hvordan man rent faktisk kan bruge undersøgelsens resultater. Christian fortæller, at undersøgelsens formål handler om at videreføre en inspiration til, hvordan dilemmaer kan italesættes i forskellige situationer – og på en mere håndgribelig facon, bistår rapporten også med en konkret metode til, hvordan man netop kan tage fat i snakken i arbejdsfællesskabet.

“For der er mange ledere, som måske ikke har det helt rigtige svar på, hvordan man skal håndtere de her ting, hvis man får et teoretisk eksempel – og når man så selv står i situationen og har noget på spil, og man har nogle medarbejdere, man skal tage hensyn til, så er det måske ikke helt så enkelt alligevel”, forklarer Christian.

Derfor introducerer Christian også en metode til at håndtere dilemmasituationer i arbejdslivet. Han omtaler metoden som en tretrinsraket.

Første trin handler om, hvordan man først og fremmest får beskrevet, at der er et dilemma på spil i den givne situation, man oplever. Andet trin omhandler refleksioner omkring dilemmaet, efterfulgt af tredje trin, som er selve håndteringen af dilemmaet.

“En måske lidt karikeret udgave”, siger Christian, men ikke desto mindre skal det forstås som tre hovedhensyn, man skal tænke igennem – hensynet til den enkelte medarbejder, hensynet til arbejdsfællesskabet, og at det også stadig skal kunne fungere og, til sidst, hensynet til den kerneopgave, man er ansat til at løse. Kernen i metoden handler, med andre ord, om at komme hele vejen rundt – at få gjort håndtering håndgribelig.

“Der er jo ikke noget raketvidenskab i det”, understreger Christian. “Men det er et forsøg på at give nogle redskaber til at håndtere nogle af de her vanskelige samtaler, der kan opstå rundt omkring i arbejdsfællesskaberne på de danske arbejdspladser.”

LÆS OGSÅ: Bliv skarpere i at identificere og bekæmpe uetisk adfærd

Det etiske landskab
Måske allermest centralt (og atypisk) for undersøgelsen og rapportens udformning er inddragelsen af etiske perspektiver, der lægges ned over emnerne i rapporten. De etiske perspektiver hviler på nogle gamle teorier og er bestemt ikke inddraget for at skabe konfusion, omend de kan bruges på mange forskellige måder – her bruges de, fordi de helt enkelt er med til at skabe en håndgribelig kontekst omkring undersøgelsens resultater.

For etik stiller spørgsmål, der handler om, hvorfor vi gør, som vi gør. Etik kigger ind i værdier og holdninger og kan hjælpe os med at forstå, hvad vores holdninger baserer sig på – for holdninger spiller unægteligt en stor rolle på arbejdspladsen og fremhæves især, når vi ikke deler de samme holdninger. Og det er netop forskellige holdninger, der skaber grobunden for dilemmaer. Derfor bruges etik her som redskab til at arbejde med trivsel og mening i arbejdslivet.

‘Det etiske landskab’ er et redskab til etisk refleksion. Det er udviklet af Etikos og gennemafprøvet i organisationer og virksomheder gennem flere år. Redskabet rummer de tre etiske perspektiver: nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik.

“Og det er jo ikke sådan, at vi i undersøgelsen har spurgt folk “Er du pligtetiker?””, understreger Christian. “Men det er mere for at have en ramme omkring det for ligesom at kunne finde ud af – hvad er det egentlig for nogle hensyn, folk lægger mest vægt på, hvis de skal håndtere dilemmaer?”

Christian sætter i grove træk de etiske perspektiver på spidsen for mig.

Nærhedsetikken, inspireret af den danske filosof, Løgstrup, er fokus på omsorgen for det sårbare. At skabe tryghed og sikre, at alle føler sig set. Som eksempel bringer Christian igen sygefravær-aspektet på banen og understreger:

“Det perspektiv er jo det, man taler ind i, når man taler sygefravær og siger, at det vigtigste hensyn for mig, det handler simpelthen om, at man skal have blik for den sygemeldte – hvordan sikrer vi, at han/hun kommer godt videre eller får vedkommende inkluderet?”

“Pligtetikken har vi fra Immanuel Kant”, fortsætter Christian. Det handler om fornuften – at ting skal være baseret på fælles standarder og aftaler. I den her sammenhæng kommer det således til at handle meget om at have fokus på opgaven og sagen – det, vi er her for. Og her må nogle af hensynene for den enkeltes interesserer vige for sagen, forklarer han.

Sidst har vi konsekvensetikken. Taler vi om arbejdstrivsel handler konsekvensetikken om, at man har mere blik for konsekvenser og resultater frem for den enkeltes situation. I denne sammenhæng kan man også passende oversætte det til, at maskinen jo stadig skal fungere, selvom der er nogle, der er udfordret. Det er essensen af konsekvensetikken, konkluderer Christian.

Det handler – med andre ord – om at vurdere, hvor fokus skal placeres i den givne dilemmasituation. Er det vigtigste hensyn hensynet til relationer, regler eller resultater?

Der er ingen tvivl om, at vi naturligvis er langt fra et fuldt billede af undersøgelsens konklusioner og indsigter i denne artikel. Du kan forvente langt større indblik i både tretrinsraketten som metode, det etiske landskab samt generelle konklusioner og refleksioner ved fredagens webinar. Glæd dig til at høre Christian fortælle meget mere om befolkningens syn på hverdagens dilemmaer, og hvordan du sætter håndtering af disse på dagsordenen i din virksomhed.

Tilmeld dig webinaret HER.

Af Ida Sofie Reher
Marketing- og kommunikationskoordinator, EGN Danmark

 

Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk:
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Hvorfor skal du vælge os?

Alle fortjener et godt netværk. Vi har skabt faglige netværksgrupper siden 1992 – og kun det. 
 
Det er vores fokus – og det, vi konstant arbejder på at blive endnu bedre til. Dit professionelle netværk er ikke meget anderledes end dit private. Du skal vælge med omhu og være kritisk overfor, hvem du vælger at stole på og lytte til.
 
Derfor sætter vi en ære i at skabe grupper, hvor du får den bedst mulige og mest relevante sparring fra ligesindede.