Kunstig intelligens er for de fleste ikke længere et fremmedord. I stedet er det et vidtfavnende begreb, der typisk kendes på den engelske forkortelse, ”AI” (artificial intelligence), og som efterhånden har sneget sig ind på alle aspekter af vores liv. Og dog. På arbejdspladsen er AI på mange måder stadig i begynderstadiet, hvor det så småt begynder at påvirke måden, hvorpå vi forsøger at tiltrække talent i rekrutteringsprocessen.
Når vi spejder efter talent, udfylder AI nemlig en særlig rolle, der i sin enkelthed handler om at bistå virksomheder med at give et mere fyldestgørende og præcist billede af en potentiel kandidats formodede præstation og arbejdsmæssige adfærd. Mere specifikt, modsat traditionelle ansættelsesmetoder, hvor man kigger på referencer og CV’er og foretager screenings og face-to-face interviews, kan AI spotte nye humane mønstre, som ikke kan ses med det blotte øje – på den måde bruges metoden bag AI til at identificere den rette person til den rette stilling både hurtigere og mere effektivt end nogensinde før. Udfordringen er dog, at systemerne inden for AI hviler på informationer på baggrund af ”rigtige” mennesker som rollemodeller for succes, også kaldet et træningssæt. Derfor forudsætter det, at træningssættet bygger på komplet fordomsfrit data og kan demonstrere en høj grad af alsidighed – i sådanne tilfælde kan systemet rent faktisk overgå menneskelige evner og tage diversitet og inklusion til et nyt niveau.
Den centrale præmis forbliver således, at for at udnytte det fulde potentiale af AI i forbindelse med rekruttering skal vi aktivt begynde at skifte fokus fra de velkendte etiske HR-systemer over mod udviklingen af etisk AI – hvilket kan give os et væld af nye muligheder for at fremme og styrke nøjagtighed og retfærdighed, når det gælder rekruttering af nye kandidater.
Læs artiklen her.
Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk:
"*" indikerer påkrævede felter