Emotionel intelligens som strategisk prioritet

Tilmeld dig her:

17. sep 2021
10:00
Gratis
Webinar
17. sep 2021
10:00
Gratis
Webinar

Om webinaret

Emotionel intelligens er ikke ”nice to have” – det er ”need to have”. Men hvordan står det til med den emotionelle intelligens (EQ) på din arbejdsplads? Hvad karakteriserer folk med høj og lav EQ? Hvorfor er afkodning af folk essentielt for EQ? Og hvad er de typiske fejl, som folk begår?

Deltag i EGNs live webinar fredag den 17. september 2021 kl. 10:00-11:00 og mød Mikkel Severin, CEO hos Mind Control.

Emotionel intelligens er ikke en statisk størrelse, den er ikke givet fra barnsben, og den kan udvikles. Nogle af kernekompetencerne er selvindsigt, selvregulering og empati. Høj EQ driver god ledelse, psykologisk sikkerhed, ansvarlighed, optimal teamperformance, effektiv konflikthåndtering og fremragende forhandling.

Desværre forfremmer mange virksomheder folk til ledelsespositioner uden hensyntagen til deres emotionelle intelligens med store konsekvenser for afdelingen eller virksomheden. I praksis sker der det, at en ellers succesfuld afdeling forfremmer den med mest anciennitet, den, der lægger flest timer, eller den med mest erfaring uden hensyntagen til vedkommendes EQ-kompetencer – og med den konsekvens, at afdelingen herefter kollapser, folk bliver utilfredse, mistrivsel stiger, og folk bruger nærmest alt deres energi og ressourcer på at fokusere på alt det, som ikke fungerer i stedet for i fællesskab at løse opgaver. Lyder disse dynamikker bekendte?

Få indblik i, hvordan man måler EQ, og hvordan man hurtigt og vedvarende kan forbedre sin EQ. Forestil dig en arbejdsplads, hvor folk både er superdygtige samtidig med, at arbejdspladsen er det sjoveste, tryggeste og mest inspirerende sted at være en del af. Velkommen til high performance og emotionel intelligens.

OBS! Vi gør opmærksom på, at det kun er EGN-medlemmer, som efterfølgende har adgang til webinar-materialet: Optagelse samt tilhørende hand-outs.

Om Mikkel Severin

Mikkel rådgiver topledere og organisationer om emotionel intelligens baseret på sine Mind Control-teknikker. I sine ledelsesprogrammer gennemfører han workshops, 360-graders emotionel intelligens vurdering og individuel coaching. Mikkel er ekstern rådgiver på Copenhagen Business Schools bestyrelsesuddannelse, hvor han har undervist i emotionel intelligens, afkodning af folk og optimal team performance og forhandling baseret på sine Mind Control-teknikker. Mikkel arbejder for medier som Børsen Executive, Berlingske Business, Euroman, DR1, TV2, P1 og P3. Han er derudover tidligere M&A advokat fra et af landets førende advokathuse samt uddannet bachelor i polit ved Københavns Universitet.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link