Den bæredygtige leder i et paradigmeskifte
Deltag i årets første EGN live webinar under temaet bæredygtighed og få inspiration til rejsen mod bæredygtighed – den ydre såvel som den indre.
EGN live webinar, fredag den 14. januar kl. 10-11.00, med erhvervspsykolog Louise Kronstrand.
Fremtidens leder er en bæredygtig leder. Ikke forstået som en ny smart ledelsesretning eller midlertidig døgnflue, men fordi virksomheder og ledere, som helt grundlæggende formår at se sig selv og deres ansvar i sammenhæng med klodens og naturens samlede trivsel, for alvor vil være levedygtige på den lange bane.
Derfor kan du som leder med fordel allerede nu stoppe op, kigge dit mindset efter i sømmene og indstille dit indre kompas på en bevægelse fra EGO- til ØKO-bevidsthed.
I dette webinar introduceres en ny model kaldet COSA-modellen: Compass of sustainable awareness, og vi vil komme omkring følgende spørgsmål:
Louise Kronstrand er erhvervspsykolog og stifter af virksomheden Bæredygtig Bevidsthed, hvor hun til dagligt arbejder med at sætte fokus på den indre del af den bæredygtige omstilling i virksomheder og hos ledere. Louise er uddannet i regenerativ ledelse, hvis formål er at skabe forudsætninger for overskud og trivsel for både mennesker og klode. Louise er endvidere mindfulness-træner og er medforfatter til bogen: Mindfulness. En manual til træning af bevidst nærvær.
Læs mere omkring Louise i dette interview omkring bæredygtig bevidsthed.