Færre bekymringer og mere overskud.
Som udgangspunkt kan hjernen sagtens håndtere livets stress – hvis blot man giver den en pause fra alle grublerierne.
Fredag den 4. juni gæster psykolog og krigsveteran Mads Hyldig fra Mindcamp EGN studiet kl. 10-11.00.
At du grubler, spekulerer og bekymrer dig om dit arbejde, dine børn, og andre af livets omstændigheder, kender mange af os. Men hvis vi ikke formår at slippe disse bekymringer og give hjernen en pause, så vedligeholder vi stressen fremfor at give hjernen en mulighed for at genoplade.
Mange stresscoaches taler om vigtigheden af at stressreducere, fjerne negativt stress eller på anden vis undgå stressede situationer. Men hjernen er designet til at tilpasse sig den stress, vi møder, så den derved kan blive stærkere. Præcis ligesom hvis man træner sine muskler. For hvad sker der med en muskel, vi ikke får trænet? Den bliver ofte svag og sårbar, præcis ligesom med hjernen.
Mads Hyldig vil bl.a fortælle om:
HjerneRO handler om at skabe ro i hovedet uanset hvilke omstændigheder, du måtte møde. For det er tankerne, der er årsagen til, at du oplever at være stresset – ikke nødvendigvis dine omstændigheder. Når du lærer at kontrollere dine tanker, give slip på tankemylder, stoppe med at overtænke og bekymre dig, vil dit stressniveau falde helt af sig selv. Desuden vil du opleve at blive mere modstandsdygtig overfor livets udfordringer.
Mads Hyldig er krigsveteran og psykolog med ekspertise i hjernen. Han bruger sin praktiske og teoretiske erfaring til at hjælpe ambitiøse forretningsfolk med at håndtere den stress, der helt naturligt vil være i deres liv, i stedet for at flygte fra den. Mads er medstifter af virksomheden Mindcamp, som er samarbejdspartner til flere af verdens største virksomheder bl.a. Securitas & MAN Energy Solutions.
Skal vi holde dig opdateret, når der sker nye og spændende ting i netværket?
Via vores nyhedsbrev får du løbende indsigt i kommende events og nye grupper samt spændende artikler fra Harvard Business Review.
Tal med en rådgiver
Vi sætter en stor ære i at skabe det helt rigtige match. Derfor er det vigtigt, at vi får en god snak med dig om dit arbejdsliv, ansvarsområde og forventninger til netværket.