Ledelse af konflikter

– hvordan tager du som leder ansvar for konflikter?

Tilmeld dig her:

1. okt 2021
10:00
Gratis
Webinar
1. okt 2021
10:00
Gratis
Webinar

Om dette webinar​

Der er masser af læring og udvikling i god håndtering af konflikter – mulighed for nye perspektiver, styrket samarbejde, nytænkning, øget produktivitet, stærkere beslutningsgrundlag mv.

Modsat kan konflikter, som ikke håndteres, sluge energi og tid, skabe dårlig stemning, trivsel og træghed, besværlige arbejdsgange, ineffektivitet, silotænkning, stress og sygemeldinger osv.

Deltag i EGN live webinar fredag den 1. oktober kl. 10-11.00 og mød konfliktmægler, organisationskonsulent og netværksdirektør Ann Fagerdal.

Konflikter er et livsvilkår, hvor mennesker er sammen. Det er en god investering at lære at arbejde konstruktivt og ansvarligt med at løse og sikre, at konflikter ikke eskalerer.

Det er ofte ubehageligt at arbejde med konflikter. Men det dur ikke at stikke hovedet i busken, da det er den sikreste vej til at optrappe konfliktsituationer.

Hvordan du, som leder, håndterer konflikterne, er afgørende. Både for hvordan de udvikler sig og hvor meget tillid dine medarbejdere og andre har til dig. Det kræver mod, indsigt og træning!

På webinaret får du kendskab til:

  • forskellige typer af konflikter
  • hvorfor vi kommer i konflikt med hinanden
  • hvorfor konfliktskyhed optrapper konflikter
  • hvornår du skal gøre noget – og hvornår du ikke skal gøre noget, som leder
  • hvad du skal gøre som leder – og hvad du ikke skal gøre
  • arbejde med konfliktstrategi i fredstid
  • konkrete råd til ansvarlig konfliktledelse

OBS! Vi gør opmærksom på, at det kun er EGN-medlemmer, som efterfølgende har adgang til webinar-materialet: Optagelse samt tilhørende hand-outs.​

Om Ann Fagerdal

Ann har en særlig passion for at udvikle og genoprette trivsel og samarbejde i organisationer – og dermed sikre produktivitet og fokus på virksomhedens kerneopgave.

Hun har arbejdet med udvikling af organisationer både som leder og organisationskonsulent i +25 år – både i det private og offentlige.

Ann har været konfliktmægler siden 2010. Hun har mæglet i konflikter mellem ledere og medarbejdere, leder til leder, lederteams og medarbejder til medarbejder. Ann giver sparring og underviser ledere i ’Ledelse af konflikter’.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link