Udvikling med et mål i sigte

Nye arbejdsformer i økonomifunktionen

Årsmøde for økonominetværk – 12.-13. oktober 2021

Tilmeld dig her:

Dato

12. okt 2021

15:00 - 22:00

13. okt 2021

08:30 - 16:00

Pris

Begge dage (inkl. overnatning og forplejning):

2.995 kr. ekskl. moms for medlemmer

3.495 kr. ekskl. moms for gæster

Kun dag 2 (13. oktober):

795 kr. ekskl. moms for medlemmer

995 kr. ekskl. moms for gæster

Sted

TRINITY HOTEL & KONFERENCE CENTER Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia

Om årsmødet

For mange føles det nok som om, at tiden bare stod stille under Corona, og vi mistede 12-18 måneder.

Tilbage i virksomhederne igen er der dog flere ting, som har forandret og udviklet sig i mellemtiden – både i virksomhederne og i omgivelserne. Nogle på trods af Corona, andre på grund af Corona.

På EGN Netværk Danmarks årsmøde for økonominetværkerne, der finder sted tirsdag d. 12 og onsdag d. 13. oktober sætter vi, på bagkant af Corona, i følgende program fokus på, hvordan vi fremover nok kommer til at arbejde anderledes i økonomifunktionerne:

Tirsdag d. 12. oktober

14.30 - 15.00

Registrering og kaffe

15.00 - 15.10

Velkomst

15.10 - 17.00

Hvor er verden på vej hen? – Megatrends

Bo Memhave præsenterer de helt overordnede trends og bevægelser i verden omkring os og giver et bud på, hvor vi er på vej hen. Vi får indblik i, hvordan fremtidsforskere arbejder – krydret med praktiske eksempler på, at nogle steder er fremtiden meget tættere på, end vi går og tror. Og vi bliver indviet i, hvordan Corona har påvirket fremtidsforskernes forventninger til fremtiden.

Bo Memhave er partner i ADGECROFT og derudover tilknyttet Stanford University og Singularity University, hvor han forelæser og beskæftiger sig med fremtidsforskning.

17.15 - 18.15

Hvilke krav stilles der i fremtiden til den økonomiansvarlige?

Michael Grann rekrutterer økonomifolk, og gennem sit job ved han, hvordan kravene løbende ændres til de forskellige roller i økonomifunktionen – både på topniveau og specialistniveau.

Michael sætter fokus på disse ændrede krav og kommer med forslag til, hvordan du sikrer dig fortsat at være relevant og attraktiv i rollen.

Michael Grann er partner i Nordic Headhunting og arbejder primært med økonomifolk. Han har selv en baggrund i faget, bl.a. som tidligere CFO i SSP og Sanofi samt i forskellige controllerjobs.

19.00 - 22.00

Middag – med en overraskelse under kaffen

Der bliver rig lejlighed til at netværke under den 3 retters menu – og til den efterfølgende kaffe vil der være et ”anderledes” indslag.

Onsdag d. 13. oktober

08.30 - 10.30

Agile arbejdsmetoder – kan de bruges i økonomifunktionen?

Mark Adler Madsen introducerer os for de grundlæggende agile principper og en række agile værktøjer og arbejdsformer samt deres praktiske anvendelse.
Vi får ligeledes en diskussion af, om principperne med fordel kan anvendes i økonomifunktionen, og hvad forudsætningerne er for, at de giver mening og skaber værdi.

Mark Adler Madsen er partner i Aspire Innovation og har en fortid som Senior Director Global Project Management Office i Danfoss, hvor han gennemførte agile projekter i mange forskellige funktioner, miljøer og kulturer. Før Danfoss har han tilsvarende erfaring fra SAAB, Mærsk og LEGO.

10.45 - 12.15

Microsoft gør Robotics gratis – hvad kommer det til at betyde for din økonomifunktion?

I den kommende version af Windows følger Power Automate med i pakken, og du kan allerede nu downloade den gratis. Det betyder, at alle Windows-brugere nu frit har adgang til et effektivt automatiseringsværktøj.

Morten Boldsen giver en kort introduktion til Power Automate og de perspektiver, det giver i økonomifunktionen – perspektiver såvel i opgavemæssig sammenhæng, men også betragtninger om hvilke krav, det kommer til at stille til medarbejderne.

Morten Boldsen er partner i Basico med ansvar for Finance IT Services.

12.15 - 13.00

Frokost

13.00 - 14.00

Hvad lærte vi af Corona?

Da Danmark i marts 2020 fra den ene dag til den anden næsten blev lukket ned, medførte det et pludseligt behov for at arbejde anderledes: Mange skulle arbejde hjemmefra, medarbejderne var lige pludselig ikke på arbejdspladserne, og nedlukningen betød i mange virksomheder, at forretningen pludselig blev udfordret af fuldstændigt ændrede vilkår.

Det betød, at vi på meget kort tid blev introduceret til brugen af nye teknologier – både til hjemmearbejde og mødeafvikling. Ledelse skulle pludselig foregå på distancen, og et arbejdsliv med daglig social omgang forsvandt.

Josefine Campbell vil give os indblik i hvad forandringerne betyder i praksis, for når Corona er slut, er det langt fra sikkert, at arbejdslivet bare vender tilbage til, hvad det var. Hybridarbejde er kommet for at blive, og det vil være en kæmpe udfordring på mange arbejdspladser. Selv erfarne og dygtige ledere kæmper med, hvordan de skal lede transitionen til et hybridt arbejdsliv. Der er ikke mange steder at kigge hen, for ingen har rigtigt prøvet det selv. Josefine vil præsentere sine konklusioner baseret på interviews med erhvervsledere og den nyeste forskning indenfor hybride og delvist distribuerede teams, som hun har beskrevet i flere artikler, som eksempelvis Get ready for the new form of hybrid working.

Josefine Campbell er ledelsesekspert, forfatter og Executive Coach, og har tidligere været tilknyttet CBS som ekstern lektor.

14.00 - 14.45

Hvordan kommer min fremtidige økonomifunktion til at se ud?

På baggrund af indlæggene diskuterer vi i mindre grupper, hvordan I ser fremtiden tegne sig i jeres egne økonomifunktioner.

15.00 - 15.50

De kommende generationer på arbejdsmarkedet

Der har altid været en diskussion af forskellene mellem den ”voksne” generation på arbejdsmarkedet versus de ”unge”, der gør deres entré med forskellige holdninger, arbejdsformer, omgangsformer og meget andet.

Den generation, der nu er på vej, er kendetegnet ved stærke digitale kompetencer og er vokset med internet, smartphones, sociale medier mv., men også i vid udstrækning med markante holdninger og værdier i forhold til arbejdsliv kontra privatliv, bæredygtighed og meget andet, der bryder med de ældre generationer.

Katrine Brammer Bork giver indblik i, hvad der kendetegner den nye generation – herunder hvordan vi sikrer, at deres ankomst på arbejdsmarkedet bidrager med mest mulig værdi, og hvordan vi undgår potentielle konflikter ift. deres ældre kolleger.

Katrine Brammer Bork er Executive Assistant i EGN og har tidligere arbejdet på Institut for Fremtidsforskning og i Forum For Fremtiden.

15.50 - 16.00

Farvel – og tak for denne gang

Du kan vælge at deltage i hele arrangementet og tilmelde dig begge dage eller blot tilmelde dig for én dag (13. oktober)

TwitterLinkedInFacebookCopy Link