(køreteknisk kursus). Sådan kan du lykkes med udvikling af high performance teams, coaching og ledelse af primadonnaer med store egoer
Det er med stor glæde, at vi i samarbejde med racerkører, chefinstruktør og motorsport coach Tommy Schröter, samt Trackdayklubben inviterer dig, som medlem af vores EGN Netværk Danmark topledernetværk, til Topledelsesdag og Trackday på Danmarks største motorsportsanlæg FDM Jyllandsringen. Arrangementet er defineret som et køreteknisk kursus med instruktion, så normalt er din bilforsikring dækkende, men tjek gerne din aftale.
Racerkører og mentaltræner Tommy Schröter er dagens chefinstruktør, og du kan således få en instruktør med i din egen bil – bag rattet eller som co-driver. Alt sammen med det formål, i trygge rammer, at afprøve grænser blive en bedre bilist.
Arrangementet er for maks. 24 deltagere og der er fuld forplejning hele dagen: Morgenmad, buffet til frokost, kage om eftermiddagen og kaffe, te, vand ad libitum. Du kan invitere en gæst med til formiddagens arrangement, hvis du vil dele din bil med din gæst. Gæster er også velkomne til foredraget med Tommy Schröter, men race eventet om eftermiddagen er forbeholdt de 24 tilmeldte EGN medlemmer. EGN er delvis sponsor for arrangementet.
Fagligt pitch: Sådan kan du lykkes med udvikling af high performance teams, coaching og ledelse af primadonnaer med store egoer
Med en praktisk vinkel fra motorsportsverdenen får du inspiration til om du som leder er topmotiveret og inspirerende for dine omgivelser eller er du blevet magelig og selvfed? Har du engagerede medarbejdere og talenter med store egoer omkring dig og ved du, hvordan du får det bedste frem i dem?
Med coaching kommer succesen indefra
Det er let at give medarbejderne, lederne, konkurrenterne eller andre interessenter eller forhold skylden for din/jeres manglende succes. Men hvad nu, hvis nøglen til succes ligger begravet dybt indeni dig selv?
Hvis du er en ambitiøs vindervirksomhed og visionær leder, hvordan sikrer du så til stadighed, sæson efter sæson, at du selv og dine medarbejdere udviser sult, ærgerrighed og lyst til at vinde?
Fagligheden er således bundet op omkring praktisk coaching, energi i ledelse af high performance teams med afsæt i motorsporten. Oplev et intenst og unikt foredrag med chefinstruktør og motorsport coach Tommy Schröter.
Tommy Schröter: Hør om hans karriere på +30 år i en af verdens dyreste sportsgrene, om ledelse som teamchef og mentaltræner. 30 års erfaring som racerkører giver et stærkt indblik i den verden, en racerkører lever og ånder for. En verden med massive udfordringer, et enormt pres – ikke mindst fra sig selv – og utallige valg som skal foretages, oftest uden store forudsætninger for at vide hvad der er det rigtige. Efter at have været professionel racerkører og teamchef har Tommy rettet sin opmærksomhed mod talentudvikling og coaching. I løbet af sin karriere har han måttet sande, at man vinder racerløb – og taber dem – med hjernen, frem for med arme, ben eller slidte dæk. Med afsæt i krydsfeltet mellem elitemotorsportens kognitive strukturer og discipliner drøfter vi parallellerne til topledelse og virksomhedernes udfordringer. Alt sammen krydret med anekdoter og røverhistorier fra motorsportsverdenen.
Program
07.30 Morgenkaffe m/ rundstykker og indskrivning. Dernæst kørermøde med instruktion for dagen
(deltagelse påkrævet, hvis du skal køre på banen)
09.00 Køreteknik og trackday i egne biler
11.30 Frokost m/buffet
12.00 Fagligt emne: Foredrag med chefinstruktør og motorsport coach Tommy Schröter
13.00 Race event med kørsel i VW Scirocco racerbiler
– Træning (60 min)
– Kvalifikation (30 min)
– Race (45 min)
– Afslutning og præmieoverrækkelse
17:00 Farvel og tak for i dag
Vi lover en sjov dag med en masse oplevelser, samtidig med at du kan networke med ligesindede. Du kommer tilmed hjem som en bedre chauffør!
Vigtigt! Vi har brug for følgende informationer:
Arrangementet er defineret som et køreteknisk kursus med instruktion, så normalt er din bilforsikring dækkende, men tjek gerne din aftale. Du skal have gyldigt kørekort, og din bil skal være indregistreret og i lovlig stand. Arrangørerne forbeholder sig ret til at afvise biler, der ikke vurderes sikre. Der skal køres med hjelm. Medbring din egen eller lån en på Jyllandsringen. Der er strenge støjgrænser på Jyllandsringen, så bilen må ikke larme mere end 95dB.
Har du tekniske spørgsmål til dagens program inkl. forsikring kan du kontakte Jeppe Rimmen fra Trackdayklubben på M: 24 99 87 48 eller på mail: jeppe@trackdayklubben.dk
I lighed med tidligere arrangementer stiller Carsten Wædeled, netværksdirektør EGN Topledelse op og faciliterer dagen.
Har du spørgsmål til det praktiske kan du kontakte Carsten Wædeled på M: 29 24 06 78 eller på mail: cwa@egn.com
*Pris
Der vil være en egenbetaling på 5.500, – kr. (betaling ved tilmelding – bindende tilmelding) for EGN medlemmer. Hvis du ønsker at invitere en gæst koster det 275,- kr. ekstra, som dækker forplejning. Gæsten kan IKKE køre om eftermiddagen i FDMs VW Scirocco, hvis dette ønskes, så er prisen for fuld event pakke 5.500, – kr. (bindende tilmelding). Priserne er ekskl. moms.
Se mere på https://tommyschroter.dk/
Skal vi holde dig opdateret, når der sker nye og spændende ting i netværket?
Via vores nyhedsbrev får du løbende indsigt i kommende events og nye grupper samt spændende artikler fra Harvard Business Review.
Tal med en rådgiver
Vi sætter en stor ære i at skabe det helt rigtige match. Derfor er det vigtigt, at vi får en god snak med dig om dit arbejdsliv, ansvarsområde og forventninger til netværket.