Illustration af en vægtskål, hvor der er grøn natur på den ene side og en grå by på den anden side

Vejen til dansk klimaneutralitet

Tilmeld dig her:

17. mar 2023
10:00
Gratis
Webinar
17. mar 2023
10:00
Gratis
Webinar

Om webinaret

Deltag i EGN live webinar – fredag den 17. marts kl. 10:00-11:00 og mød CEO i Concito, Christian Ibsen.

 

Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040

En hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug kan bane vejen for et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er fem år før det fremrykkede mål, som den nye regering har sat – men det er realistisk, hvis der handles nu, viser en ny publikation fra CONCITO. Særligt energipolitikken spiller en stor rolle. Hvad betyder det for den set i lyset af den europæiske udvikling?

 

Jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre er det for investeringssikkerheden

En fremrykning af klimamålet vil kræve væsentlige, økonomiske investeringer. Uden at konkretisere det nøjagtige omfang anviser CONCITO i scenariet de mest optimale veje at gå samfundsmæssigt og peger på hvilke konkrete initiativer, det kræver fra politisk side. Det argumenterer også for, at jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre er det for investeringssikkerheden.

Flere lande omkring Danmark har skærpet deres mål. Sverige og Tyskland stiler efter at blive klimaneutrale i 2045, og Finland i 2035. Samtidig vil tidligere dansk klimaneutralitet også hurtigere hjælpe omstillingen i vores nabolande på vej – f.eks. ved eksport af grøn strøm, gas og brint, gennem infrastruktur til lagring af CO2 fra udlandet og via eksport af klimavenlige fødevarer.

 

Se med live den 17. marts, hvor du kan stille spørgsmål direkte til Christian Ibsen.

OBS! Vi gør opmærksom på, at det kun er EGN-medlemmer, som efterfølgende har adgang til webinar-materialet: Optagelse samt tilhørende hand-outs.​​​

Billede af Christian Ibsen

Om Christian Ibsen

Christian Ibsen er direktør i CONCITO. Han er uddannet cand.polit. med fokus på miljøøkonomi og har arbejdet en årrække i henholdsvis Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet med fokus på særligt den nationale og internationale klimadagsorden. Frem mod 2009 havde Christian særligt fokus på den faglige forberedelse af COP15 i København. Christian har senest (fra 2010-2014) været Plan- og Klimachef i Fredensborg Kommune, hvor han bl.a. har haft fokus på klimatilpasning og byudvikling samt implementeringen af en fælles klima- og energivision for hovedstaden. Christian har været direktør i CONCITO siden 2014.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link