Hvorfor ledere skal demonstrere sårbarhed under Corona
Længe før den nuværende Corona-krise stod ledere overalt i verden overfor et erhvervsliv, der blev mere og mere ustabilt, usikkert, komplekst og tvetydigt – et miljø, der af mange er blevet omtalt med forkortelsen VUCA.
Af og til oplever vi, at der sidder en erhvervsleder derude og tænker på sin omverden som noget, der nærmest er umuligt at forholde sig til. Nogle forfalder til, at det hele kan være lige meget og fortsætter ufortrødent med det arbejde, der ligger foran dem på skrivebordet. Det særlige akronym for dette – eller forkortelse, om man vil, er VUCA, som er inspireret fra militærverdenen og vedrører, som så meget andet, virksomheders strategi og forretningsudvikling.
Det siges, at vi lever i en VUCA-verden. En verden, der samlet set beskrives gennem disse 4 udtryk:
- Volatility – et udtryk for, at forandringer kommer på uventede tidspunkter
- Uncertainty – et udtryk for mangel på informationer
- Complexity – et udtryk for mange sammenkoblede elementer og afhængigheder, som er svære at overskue
- Ambiguity – et udtryk for, at noget er tvetydigt, og det er uklart, hvordan årsager og sammenhænge er forbundet
At forberede nuværende såvel som fremtidige ledere til at lede i dette VUCA-miljø er en udfordring, og det handler om at kunne skabe et ”psykologisk sikkert rum” for nuværende ledere og deres potentielle efterfølgere til at nå deres fulde ledelsespotentiale i et nærmest utilgiveligt miljø.
Det første skridt mod at opnå fuldt lederpotentiale i krisetider er forståelse. For hvad betyder det egentlig at lede i usikre tider? Hvorfor er det anderledes end at lede under mere stabile epoker, og hvorfor er det ofte, at uforudsigelige hindringer for ledelsesudvikling kommer i vejen? Vi stræber alle efter succes og anerkendelse, og som leder er det din rolle også at kunne være i stand til at tolerere ubehag, ufuldstændig information og uforudsigelige resultater samtidig med, at du også skal skabe tryghed, sikkerhed og komfort – især i hårde tider.
Opnå en gennemsigtighed i dit arbejde ved at dele historier, som både omhandler din virksomheds succeser og fiaskoer. Spørg dine kollegaer om, hvordan de ville håndtere selvsamme vanskelige situation, hvis de var i dine sko, og vær ikke ræd for at trække på dine medarbejdere og kollegaer for råd og sparring. Disse samtaler er uhyre vigtige og giver dig muligheden for at være direkte samtidig med, at du skaber gennemsigtighed. Kunsten er at kunne lytte med empati, stille opfølgende spørgsmål, opfordre til en gruppediskussion og vise en åben og ægte interesse for de tilkendegivelser, du måtte få. Din egen situationsbevidsthed vil udvikle sig af dette, og du vil få et bredere perspektiv, men vigtigst af alt, får du også skabt det ”psykologiske sikre rum”, som giver dine kollegaer medansvar, åbenhed og en gruppementalitet i retning af: ”Vi skal klare det her sammen”.
Sæt den rigtige tone øverst – mange ledere ser sårbarhed som værende lig med svaghed. Dette er ærgerligt, da det efterhånden er flere årtier siden, at ledere kunne forgive at være altvidende. Krisen som Corona har medført er med til hurtigt at afsløre virksomheders svagheder og ”blind spots”, men er man villig til at omfavne sårbarhed og gennemsigtighed, har man også muligheden for at skabe en unik og frugtbar kultur, hvor tankerne omkring ens ”blind spots ”og udviklingsbehov ikke blot tolereres, men opmuntres og belønnes.
Set fra et ledelsesudviklingsmæssigt synspunkt er det oftest kontraproduktivt at løbe væk fra det, som kan være ”mærkelige og ubehagelige samtaler”. Vi er så vant til i vores samfund i dag at snakke om talent, succes, anerkendelser og præcision, at vi glemmer at snakke om frygt og begrænsninger. Hvad begrænser os? Både på et personligt og professionelt plan.
Hvis man ønsker at institutionalisere en arbejdskultur for kontinuerlig læring, udvikling og inklusivitet, er vi nødt til at stille os selv og hinanden disse spørgsmål. Hvad frygter vi? Hvad gør vi ikke godt nok? Hvad skal vi gøre bedre?
Der er et grundlæggende ledelsesparadoks i dagens usikre verden, især set i lyset af Corona. På den ene side er virksomhedsledere blevet belønnet hele deres karriere for at lave logiske væddemål for fremtiden. På den anden side anerkender ledere, at verden bliver mere og mere uforudsigelig. Det, der ligner en god indsats i dag, kan pludselig virke tåbelig, når verden ændrer sig i morgen. Manglende evne til at foretage nøjagtige forudsigelser forårsager angst og nogle gange lammelse, især blandt ledere.
For at kunne navigere i dette vanskelige paradoks, er det vigtigt at lære at udrede den sande natur af disse risici. Det kan virke modsætningsfuldt, at en samtale om risiko og usikkerhed vil lindre angst. Men hvis den håndteres korrekt, kan den faktisk være trøstende, ja, endda givende.
Vi er for, at administrerende direktører og ledere løsner deres greb om successionsprocessen. Det kræver mod og tillid, men pay-off vil uden tvivl komme. Det skaber også psykologisk sikkerhed. Kollegaer kan udtrykke deres uhindrede synspunkter og visioner for virksomheden, også selvom de måske adskiller sig fra dine egne synspunkter. Ærlige, autentiske forhold smedes individuelt mellem kollegaer, og denne proces øger chancerne for, at alle kan og vil arbejde sammen som et sømløst team, når VUCA-verden uundgåeligt vender sit skræmmende ansigt tilbage efter Corona.
Kilde: https://hbr.org/2020/05/why-ceos-should-model-vulnerability
Vi mener at alle fortjener et godt netværk.
Hvilken netværksgruppe vil passe perfekt til dig? Udfyld formularen og få personlig rådgivning.