Lov og etik ved brugen af AI-baseret rekruttering
Udviklingen af kunstig intelligens, nærmere betegnet AI, har medført et hav af innovative, databaserede måder og metoder at identificere og vurdere talent i virksomheders rekrutteringsprocesser. Disse teknologier har vist sig at være yderst hjælpsomme og effektive, når det handler om at finde frem til den helt rigtige kandidat til jobbet – både hurtigere og billigere end nogensinde.
Mulighederne bag disse former for teknologier betyder, at beslutninger, som vedrører menneskelig kapital i højere grad hviler på databaserede informationer. Disse teknologier har potentiale til bl.a. at generere organiseret feedback og give millioner af potentielle kandidater databaserede vurderinger af deres styrker, udviklingsområder og potentielle karriere- eller virksomhedsmatch. Men selvom disse nye værktøjer byder på helt nye måder at anskue rekrutteringsprocessen på, giver de også anledning til at stille helt nye spørgsmål – både hvad angår teknologiernes nøjagtighed, men i særdeleshed også spørgsmål om etik, lov og privatbeskyttelse.
I samarbejde med Harvard Business Publishing får du her en skarp, vidensbaseret artikel, som retter fokus mod de potentielle eftervirkninger ved brugen af AI-systemer i en rekrutteringsmæssig kontekst. Det handler især om privatlivets fred – for selvom arbejdsgiveren ved, at kandidatens seksuelle orientering eller politiske overbevisning er private emner, der ikke har betydning for kandidatens arbejdsmæssige profil og ej heller bør være overvejende faktorer for vedkommendes rekrutteringsmuligheder, så kan nye teknologier rent faktisk allerede have skelnet mellem disse faktorer indirekte – og helt uden kandidatens samtykke.
Bliv klogere på, hvilke etiske og lovmæssige udfordringer AI-teknologi kan medføre ift. privatbeskyttelse under rekruttering.
Du finder artiklen lige her.
Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk:
