Sådan booster du din karriereudvikling
Karrieudvikling er en individuel drivkraft, men de færreste af os ønsker at stå stille alt for længe af gangen. Et professionelt netværk kan få din…
Nyt samarbejde giver ambitiøse ledere mulighed for udvikling i unikke netværksgrupper
IDONEA har den banebrydende ledelsesmodel – EGN har 14.000 ledere i deres netværk. Tilsammen skal den kombination danne rammen om et samarbejde, der kan revolutionere dansk ledelse. Mikael Trolle er CEO og medstifter af IDONEA, og for ham er ambitionerne store.
”Sammen med EGN vil vi gerne forandre fremtidens ledelse i Danmark og måske endda globalt,” fortæller han.
Kommerciel direktør for EGN, Kasper Nyeng Jordan er også begejstret for samarbejdet. Han mener, at IDONEA er en ideel partner på mange måder.
”Jeg har en tro på, at det her kan blive stort. Mavefornemmelsen er, at der et enormt behov for produktet, og vi kan allerede mærke energien, når vi fortæller om projektet. Jeg er begejstret helt inde fra hjertet af,” lyder det fra ham.
Helt konkret opretter EGN netværksgrupper, som skal fokusere på arbejdet med Dreams and Details modellen. Dette er en rammemodel, som kan anvendes af alle typer af ledere, og som gang på gang har ført til gode resultater i virksomheder.
Den garvede erhvervsmand Jesper Lok er næstformand i IDONEA. Han er tidligere administrerende direktør for DSB, og vil med sin erfaring dele ud af praktiske strategi- og ledelseseksempler fra Dreams and Details modellen. Viden, han håber på, at medlemmerne tager med sig ud i deres virksomheder.
”I IDONEA er ambitionen at bidrage til, at virksomheder genopfinder sig selv fra en styrkeposition, med fokus på at skabe ny værdi for både virksomheder og samfundet,” siger han.
Han er af den klare opfattelse, at succes i fremtiden, kommer til at afgøres af virksomheders evner til at indgå gode samarbejder. Et sådant samarbejde ser han netop, at IDONEA og EGN indgår her.
”Flere og flere af de væsentlige udfordringer, vi skal have løst de kommende år, kommer til at kræve brede samarbejder. I IDONEA er vi overbeviste om, at det ikke mindst er i samarbejdet mellem mennesker på tværs af virksomhederne, at nøglen til de store potentialer ligger. Derfor giver vores samarbejde med EGN om netværk god mening.”
EGNs Dreams and Details netværksgrupper kommer til at indeholde to årlige temadage, hvor IDONEAS direktører, inklusive Jim Hagemann Snabe, og markante gæsteforelæsere, underviser gruppernes medlemmer i Dreams and Details ledelsesmodellen. Disse værktøjer skal medlemmerne tage med sig ud i deres virksomheder og inkorporere praktisk i deres ledelse. Til de fire årlige netværksmøder, skal de med de andre medlemmer så diskutere, sparre og reflektere over deres indsatser. Konceptet tiltaler Kasper Nyeng Jordan, som håber at kunne øge den samlede sum af viden.
”Drømmen er i virkeligheden at gøre hinanden bedre ved at bringe en masse mennesker sammen om noget, der interesserer dem. Den samlede sum af viden skal stige. Der skal ske udvikling menneskeligt, fagligt og personligt, og det skal vi gøre for så mange mennesker som muligt.”
Især er det kombinationen af teori og praksis, han synes bliver ramt godt i dette tilfælde.
”Du kombinerer noget teori og praksis. Du tager en ledelsesmodel, som er relevant og moderne og får lov til at arbejde med det i en netværksgruppe med ligesindede. Alle de store begynder at arbejde med den her model,” lyder det fra ham.
Til at begynde med håber EGN at kunne oprette tre Dreams and Details netværksgrupper af 25 medlemmer stykket. Derfor er der rift om pladserne. Grupperne er tiltænkt ambitiøse ledere, som ønsker at sætte sig i førersædet, når det kommer til succes på fremtidens arbejdsmarked. Mikael Trolle forklarer, at man skal være villig til at omfavne modellen.
”Dreams and Details modellen er et ledelsesværktøj. Det kan sammenlignes med et styresystem på computeren. Det tilbyder en ny måde at tale strategi på og en ny måde at tilgå lederskab på.”
Det afgørende for, om Dreams and Details netværksgrupperne er noget for dig, er altså ikke din branche, men din position.
Ser du dig selv som en ambitiøs leder, der har store planer for fremtiden, så er disse nye, unikke netværksgrupper med garanti noget for dig. Læs mere om produktet her, eller skriv dig op til en uforpligtende samtale i nedenstående formular.