Katrine Dahl Clement er cand.mag. og ph.d. i retorik og organisatorisk l\u00e6ring og har en karriere bag sig som kommunikationsr\u00e5dgiver i kommunal topledelse, HR- og kommunikationschef i forsikringsbranchen og i dag kommunikations- og trivselschef i Jysk Elteknik. Hun f\u00f8rer netv\u00e6rk inden for kommunikationsledelse og intern kommunikation og er desuden aktiv i flere bestyrelser og arbejder som freelance kommunikationsr\u00e5dgiver og retorisk tr\u00e6ner af topledere.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er optaget af, at strategi skal udf\u00f8res i praksis \u2013 kommunikation er i sin essens en praktisk disciplin. Men jeg tror ogs\u00e5 p\u00e5, at vi ikke kan l\u00f8se vores opgaver uden at forst\u00e5, hvilken rolle vores relationer og menneskelige reaktionsm\u00f8nstre spiller. Derfor s\u00f8ger jeg altid at \u00e5bne dialogen om det menneskelige, ikke kun om faglige m\u00e5l og ambitioner. Min baggrund i retorik og organisatorisk l\u00e6ring, kombineret med \u00e5r som r\u00e5dgiver og leder t\u00e6t p\u00e5 direktioner og bestyrelser, giver mig et fundament til at forst\u00e5 de dilemmaer, medlemmerne sidder med \u2013 og mod til at udfordre dem med et glimt i \u00f8jet, n\u00e5r det er det, der skal til.<\/p>\n\n\n\n
Stemningen til mine m\u00f8der er uformel, varm og hyggelig. Jeg h\u00e6nger mig ikke i tidsplanen \u2013 hvis dialogen kr\u00e6ver mere plads, f\u00e5r den det. Engang havde vi en opl\u00e6gsholder, der satte s\u00e5 mange refleksioner i gang, at evalueringen m\u00e5tte vente. En anden gang tr\u00e5dte et medlem frem med et s\u00e5rbart ledelsesdilemma, og der ville det have v\u00e6ret meningsl\u00f8st at afbryde for noget, der sagtens kunne vente. Jeg er glad for metoden reflekterende teams, fordi den fjerner forpligtelsen til at “lyde klog” \u2013 man sidder i den varme stol og lytter, mens de andre t\u00e6nker h\u00f8jt om din situation. Det giver ro til at h\u00f8re efter i stedet for at t\u00e6nke p\u00e5, hvad man skal svare.<\/p>\n\n\n\n
Det, der driver mig, er at vi udvikler os sammen med fingrene helt ned i hinandens bolledej \u2013 konkret, praksisn\u00e6rt og uden den distance, der opst\u00e5r i et kursusrum. Jeg husker et m\u00f8de, hvor et medlem stod i en meget eksponeret og s\u00e5rbar situation p\u00e5 sin arbejdsplads og n\u00e6sten ikke havde overskud til at m\u00f8de op. De andre tr\u00e5dte sammen, lyttede og rummede hende med omsorg og forst\u00e5else, ogs\u00e5 da hun blev meget r\u00f8rt. Tilliden i rummet var s\u00e5 st\u00e6rk, at de faktisk ogs\u00e5 kunne give hende konkrete forslag til l\u00f8sninger \u2013 noget der ellers let kan g\u00e5 galt, n\u00e5r nogen er s\u00e5 s\u00e5rbar. Det er pr\u00e6cis d\u00e9t, netv\u00e6rk kan, n\u00e5r det fungerer bedst.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"