Vores indk\u00f8bsvaner n\u00e5r det g\u00e6lder dagligvarer i supermarkedet er typisk stabile og meget langsomme til at \u00e6ndre sig. N\u00e5r forbrugere dramatisk \u00e6ndrer deres adf\u00e6rd hvad ang\u00e5r indk\u00f8b af mad- og drikkevarer, er det normalt drevet af en st\u00f8rre livsbegivenhed s\u00e5som at f\u00e5 b\u00f8rn, flytte til en ny by eller skifte job.<\/p>\n
Corona-krisen har naturligvis \u00e6ndret vores liv. Vore alles liv. P\u00e5 \u00e9n og samme gang. Enhver, der befandt sig i et supermarked eller hos en k\u00f8bmand, kan vidne om en kaotisk hamstringsceremoni tilbage i marts, netop samme aften, som Statsminister, Mette Frederiksen, forsikrede, at der ikke var grund til hamstring, for dagligvarer var der nok af. Ligesom i Danmark gjaldt det samme for USA, hvor salget i amerikanske supermarkeder og k\u00f8bmandsforretninger i l\u00f8bet af en uge steg med 77% sammenlignet med samme tid det foreg\u00e5ende \u00e5r, mens salget p\u00e5 restauranter og caf\u00e9er faldt med 66%.<\/p>\n
Flere danske restauranter, barer og caf\u00e9er er begyndt at \u00e5bne op igen, og hverdagen er s\u00e5 sm\u00e5t ved at ligne normalen igen \u2013 eller i hvert fald den nye normal. Men hvordan ser den nye normal egentlig ud, og har vi l\u00e6rt noget af krisen indtil videre, n\u00e5r det kommer til indk\u00f8b, madvaner, spisning og shopping?<\/p>\n
I 2017 lavede man i USA en forbrugerunders\u00f8gelse over mennesker, der elsker at lave mad og kokkerere \u2013 madlavende superforbrugere. Dette segment var skrumpet med en tredjedel over 20 \u00e5r til kun 10% af den amerikanske befolkning. Dette kan sammenlignes med det at sy. For syning var engang noget vi alle gjorde, men blev pludselig til en hobby, som kun et mindretal n\u00f8d.<\/p>\n
Med millioner af hjemsendte verden over har madlavning f\u00e5et sin ren\u00e6ssance. En unders\u00f8gelse foretaget af det amerikanske kommunikationsfirma, Hunter, i slutningen af april, viste, at 54% af alle amerikanere nu stod i k\u00f8kkenet mere end de gjorde f\u00f8r pandemien, og hele 35% udtalte, at de nu \u201dnyder at lave mad mere end nogensinde f\u00f8r\u201d.<\/p>\n
Det er h\u00f8jest sandsynligt, at den \u201dnye normal\u201d vil omfatte et skift mod mere spisning og madlavning i hjemmet. Madlavning h\u00e6nger sammen med den tid, der bruges derhjemme, og netop det at arbejde hjemme vil sandsynligvis ogs\u00e5 \u00f8ges permanent. Google har annonceret, at et flertal af deres ansatte kan arbejde hjemmefra frem til 2021. Administrerende direkt\u00f8r for Twitter, Jack Dorsey, fortalte i april, at medarbejderne hos Twitter har f\u00e5et lov til at hjemmefra permanent, selv efter Covid. Dette forventes ogs\u00e5 at g\u00f8re sig g\u00e6ldende i Danmark som resultat af de mange uger, hvor fagfolk har fundet m\u00e5der at v\u00e6re produktive uden for kontoret. Denne \u00e6ndring kan v\u00e6re kanariefuglen i kulminen for mange restauranter, caf\u00e9er og andre branchevertikaler.<\/p>\n
Dette kan ogs\u00e5 drages i parallel til den megafonm\u00e5ling udf\u00f8rt af TV2 i midt juni \u2013 over halvdelen af de adspurgte var ikke parate til at bruge flere penge i sommerperioden. Helt pr\u00e6cist svarede 56%, at de var overvejende eller helt uenige i, at de vil bruge flere penge i l\u00f8bet af sommeren 2020. Den nye politiske aftale omkring indfrosne feriepenge og skattefrie kroner til personer p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst, skulle v\u00e6re et led til at sparke gang i \u00f8konomien efter Corona-krisen har kastet sorte skygger over den. Trods dette viser megafonm\u00e5lingen, at danskere alts\u00e5 forsat ikke er klar til at svinge dankortet, og dette kan f\u00e5 fatale konsekvenser for dansk \u00f8konomi.<\/p>\n
P\u00e5 trods af alle vittighederne om potentialet for et baby-boom efter s\u00e5 mange mennesker har v\u00e6ret husbundet i flere m\u00e5neder, viser flere unders\u00f8gelser, at dette nok ogs\u00e5 er usandsynligt, hvilket ellers kunne have v\u00e6ret et led til at sparke gang i dansk \u00f8konomi. Karant\u00e6ne og nedlukning af Danmark har sandsynligvis begr\u00e6nset mange potentielle par i overhovedet at m\u00f8de hinanden. Forskning har vist, at krisetider har tendens til at p\u00e5virke f\u00f8dselsraten. Richard Evans, lektor p\u00e5 University of Chicago fandt ud af, at alvorlige advarsler om orkaner f\u00f8rte til et statistisk signifikant fald i f\u00f8dselsraten og udtalte: \u201dIf you are running from your life, you are not making babies\u201d.<\/p>\n
En anden faktor, der kan v\u00e6re med til at omforme vores adf\u00e6rdsm\u00e6ssige tendenser i vores \u201dpost Covid\u201d verden, er det faktum, at vi har v\u00e6nnet os til ikke at v\u00e6re t\u00e6tte. Distancen er en erkendelse, som investorer og ledere skal efterleve. T\u00e6thed er ikke l\u00e6ngere \u00f8nskeligt af forbrugere, og dette skal adskillige brancher opjustere p\u00e5 grund af \u2013 b\u00e5de hvad ang\u00e5r v\u00e6rdiproposition, forretningsmodeller og v\u00e6rdians\u00e6ttelse. Faktorer, som tidligere m\u00e5ske har v\u00e6ret et massivt konkurrencedygtigt aktiv, kan i stigende grad pludselig blive et stort ansvar.<\/p>\n
For f\u00f8devarevirksomheder og restauranter vil gennemstr\u00f8mningen af mennesker sandsynligvis blive mindsket. Samtidig vil muligheden for leveringen af mad vokse, hvilket tvinger k\u00f8bm\u00e6nd og restauranter til at finde rentable og innovative m\u00e5der p\u00e5 at genere salg. Restauranter kan ende med at blive \u201dmini-k\u00f8bm\u00e6nd\u201d, der s\u00e6lger relaterede f\u00f8devarer til deres nuv\u00e6rende retter (f.eks. pizza-kit og burrataost til at kunne lave selvsamme pizza derhjemme), idet unders\u00f8gelsen viser, at forbruger fremadrettet vil komprimere deres restaurantbes\u00f8g.<\/p>\n
Udenfor de f\u00f8devarerelaterede industrier \u00f8nsker danske forbrugere ogs\u00e5 mindre t\u00e6thed. Dette kan f.eks. betyde f\u00e6rre \u00e5bne arbejdsmilj\u00f8er, overfyldte elevatorer og f\u00e6rre pendlere i myldretiden. Videreg\u00e5ende uddannelser er ofte baseret p\u00e5 t\u00e6tpakket forel\u00e6snings- og klasselokaler, og dette sp\u00e5s ogs\u00e5 \u00e6ndret i vores \u201dpost Covid\u201d verden. Hvis hjemmearbejde \u00f8ges, husstandsst\u00f8rrelser falder, og vi stadig fors\u00e6tter med at frygte t\u00e6thed, er der simpelthen ingen tilbagevenden til de forretningsstrategier, der, f\u00f8r Corona, skabte overskud og v\u00e6kst.<\/p>\n
Investorer, virksomhedsejere og ledere er n\u00f8dt til at indse, at lappel\u00f8sninger og et enkelt plaster p\u00e5 s\u00e5ret her og der, potentielt kun forl\u00e6nger smerten. I stedet for at fors\u00f8ge at besvare \u00e5relange \u201darve-strategier\u201d og forretningsmodeller, der er baseret p\u00e5 forestillinger om, at de opdateres \u201dhen ad vejen\u201d, b\u00f8r man i stedet udarbejde helt nye strategier, der im\u00f8deser en stigning i hjemmearbejde, v\u00e6kst i enlige husholdninger og beskyttelse mod \u201dfremmed fare\u201d.<\/p>\n
Madlavning er alts\u00e5 muligvis ikke den eneste hobby, der kommer til at g\u00e5 som det gik med syning.<\/p>\n