Lande med kvinder i ledelse har lidt seks gange f\u00e6rre bekr\u00e6ftet d\u00f8dsfald fra Covid-19 end lande med regeringer ledet af m\u00e6nd. Ikke overraskende har medierne kvidret med historier om deres pragmatisme, dygtighed \u2013 og menneskelighed. Men vil disse positive resultater p\u00e5virke vores kollektive beredskab til at v\u00e6lge og fremme flere kvinder til magt?<\/p>\n
B\u00e5de i erhvervslivet og p\u00e5 den politiske scene har verdensledere brugt de sidste m\u00e5neder p\u00e5 en ledelsestest i realtid med tilskuere i form af et ut\u00e5lmodigt globalt publikum. En enorm krise, uvant til, hvad vi f\u00f8r har set i vores levetid, har gjort erfaringer og ekspertise irrelevante. Ledere i 2020 har skulle l\u00e6re at lukke og gen\u00e5bne lande p\u00e5 den gyldne line mellem at afbalancere deres befolknings helbred med deres \u00f8konomier. Deres efter-evalueringer vil v\u00e6re lige s\u00e5 offentlige som deres egentlige handlinger \u2013 handlinger, hvor der ikke er noget rigtigt og forkert f\u00f8r de er afpr\u00f8vet, i et arbejdsmilj\u00f8, hvor vi kun kan gisne om i morgen. Globalt medieberedskab, der dokumenterer og s\u00e6tter deres handlinger og enhver kommunikation til fuldt udsyn. Har presset v\u00e6ret for stort?<\/p>\n
Uanset hvad fremtiden bringer, er en ting sikker: de ansvarlige vil blive bed\u00f8mt efter, hvordan de h\u00e5ndterer denne krise \u2013 og intetsteds er indsatsen h\u00f8jere end i regeringen. Statsledere verden over er modvillige deltagere i denne lederskabskonkurrence, som uds\u00e6ttes for daglige anmeldelser af virusstatistikker med journalisterne som dommere. Den bedste m\u00e5de at evaluere lederes pr\u00e6station har altid v\u00e6ret at se p\u00e5, hvordan deres teams og tilh\u00e6ngere pr\u00e6sterer, is\u00e6r sammenlignet med andre. Men pandemien og dens dystre antal af d\u00f8dsfald indf\u00f8rer helt nye pres: standardiserede, datadrevne globale m\u00e5linger inviterer folk overalt til let at sammenligne deres egne embedsm\u00e6nds effektivitet med blot et par klik p\u00e5 musen.<\/p>\n
I denne globale \u201dkonkurrence\u201d har kun f\u00e5 kommentarer f\u00e5et mere opm\u00e6rksomhed end stjerne-pr\u00e6sentationerne fremf\u00f8rt af kvindelige ledere. En lavine af artikler har fremh\u00e6vet de kvindelige ledede lande, der styrer krisen bedre. Det h\u00e6vdes, at deres overlegne pr\u00e6stationer afspejler veletablerede k\u00f8nsforskelle i ledelsespotentiale. Talrige artikler fejrer eksempelvis Angela Merkels datadrevne p\u00e5lidelighed, Jacinda Arderns empatiske rationalitet og Tsai Ingwens \u201dstille\u201d modstandsdygtighed.<\/p>\n
Hos EGN er vi opm\u00e6rksomme p\u00e5 de mange nuancer og begr\u00e6nsninger i data, der diskuteres i denne artikel. Generaliseringer, der k\u00e6mper for \u201dk\u00f8nskrig\u201d er en let m\u00e5de at tiltr\u00e6kke popul\u00e6r debat og diskussion p\u00e5. Mange mennesker har st\u00e6rke meninger om, hvorvidt kvinder egentlig h\u00e5ndterer pandemien bedre, og alle har ret til deres egne meninger og holdninger, hvorfor denne artikel ogs\u00e5 tager udgangspunkt i aktuelle data, bl.a. fremskaffet fra Harvard og Forbes.<\/p>\n
Underst\u00f8ttet af reel og aktuel forskning vil f\u00f8lgende afsnit fors\u00f8ge at kaste lys p\u00e5, hvorfor mediebilledet under Covid-19 har p\u00e5st\u00e5et at kvinder besidder legitime bedre kvalifikationer end m\u00e6nd i ledende roller. For er der egentlig noget om snakken?<\/p>\n
Der er endnu ikke nok kvinder i ledende positioner til legitimt at unders\u00f8ge egentlige k\u00f8nseffekter. Verden over er det kun 18 lande, der styres af kvinder \u2013 med andre ord 545 millioner mennesker globalt. Dette er ca. 7% af verdensbefolkningen \u2013 en pr\u00e6station, men alligevel statisk ubetydelig, til faktuelt at kunne m\u00e5le og veje legitimt, om kvinder er bedre ledere end m\u00e6nd.<\/p>\n
<\/p>\n
Videnskabelige unders\u00f8gelser har vist, at ledere typisk t\u00e6ller for omkring 30% af variationen i en gruppes (inklusiv et lands) pr\u00e6station. Dette er ikke trivielt, men antyder dog, at en r\u00e6kke ting bestemmer resultater, der slet ikke er forbundet med lederen selv. Vi s\u00e5 tilbage i marts, hvordan hvert land konfronterede pandemien med egen blanding af fordele og ulemper, f.eks. hvordan lande verden over forskelligt h\u00e5ndterede uddannelsesniveau, indkomst, indkomstulighed, densitet, vejrforhold og generel demografisk profil. Frontfigurer i pandemien har alts\u00e5 alle f\u00e5et en hj\u00e6lpende h\u00e5nd af deres bagland, og har derfor ogs\u00e5 begr\u00e6nset kredit, men ogs\u00e5 skyld for, hvordan deres valg af handlinger endte med at vise sig.\u00a0 Dette er som sagt indledende, ogs\u00e5 fordi vi i denne pandemi ikke har kunne gisne om morgendagen, da vi aldrig har st\u00e5et i en lignende situation f\u00f8r.<\/p>\n
<\/p>\n
Korrelationer er ofte for\u00e5rsaget af andre faktorer. Selv hvis du er enig i, at kvindeledende lande h\u00e5ndterer pandemien bedre, er der nogle andre elementer, der b\u00f8r overvejes. Disse lande med kvinder i front, klarede sig allerede inden pandemien bedre, her menes der i form af mindre sexisme, mere inklusion, fjernelse af lofter, der blokerer for kompetente kvinder at n\u00e5 til toppen i f\u00f8rste omgang. Man beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke v\u00e6re et matematisk geni for at se, hvis et land (bevidst eller ubevidst) afviser 50% af sit talent pga. k\u00f8n, hvilket kun medf\u00f8rer mindre \u2013 og mindre \u2013 talent.<\/p>\n
<\/p>\n
En af de paradoksale konsekvenser af sexisme er, at det h\u00e6ver kvaliteten af kvindelige ledere. Generelt globalt set, er kvinder n\u00f8dt til at arbejde h\u00e5rdere for at overbevise andre om, at de har ledertalent. Dette mantra kr\u00e6ver ogs\u00e5, at disse kvindelige ledere ender med at blive mere kvalificerede og mere talentfulde, n\u00e5r de bliver valgt til en lederrolle, fordi de har v\u00e6ret vant til at k\u00e6mpe. Som konsekvens heraf kan det argumenteres, at de velst\u00e5ende lande simpelthen blot b\u00e6rer frugterne af deres h\u00f8jere standarder for kvinder snarere end, at kvinder i sig selv er overlegne. Man kunne derefter argumentere fra et retf\u00e6rdighedssynspunkt, at vi skulle g\u00f8re det lettere for mindre kompetente kvinder at komme til toppen. Det var, hvad en fransk kvinde, Francoise Giroud argumenterede for, for 30 \u00e5r siden. En bedre l\u00f8sning p\u00e5 de udfordringer, vi st\u00e5r overfor i 2020, ville m\u00e5ske v\u00e6re at g\u00f8re det sv\u00e6rere for inkompetente m\u00e6nd at blive ledere. Uanset hvor robust beviset kan v\u00e6re, eller hvor logiske og datadrevne argumenterne er, har det lille antal af kvindelige ledere kun vist sig at v\u00e6re et benchmark for, hvordan kompetent ledelse ser ud i dag \u2013 og skal vi s\u00e5 applaudere for det?<\/p>\n
M\u00e5ske Coronakrisen ogs\u00e5 kan l\u00e6re os, at det m\u00e5ske er nu, vi erstatter vores gamle og for\u00e6ldede ledelsesarketyper verden over med mere pragmatiske og meritokratiske modeller?<\/p>\n
Vil vores post-Covid verden sige endeligt farvel til vores vedvarende pr\u00e6ferencer for h\u00e5rde, dristige og hensynsl\u00f8se ledere? Eller vil vi alle v\u00e6re modne nok til at indtage en mere afbalanceret opfattelse af ledertalent, en der er mere baseret p\u00e5 \u00f8get gruppevelf\u00e6rd end p\u00e5 individuelt \u201dshowmanship\u201d?<\/p>\n
Rutsjebaneturen for ligestilling mellem k\u00f8n i de sidste par \u00e5rtier har for mange v\u00e6ret deprimerende. Men dette \u00f8jeblik, i mods\u00e6tning til, hvad vi nogensinde har kendt til, \u00e5bner der sig nye muligheder for fremtiden, faktisk flere millioner af muligheder. Gruppen af talentfulde ledere bliver muligvis den f\u00f8rste synlige b\u00f8lge af rollemodeller for de kommende generationer. M\u00e5ske omdefinerer de den m\u00e5de, vi v\u00e6lger ledere \u2013 b\u00e5de p\u00e5 den politiske scene og i erhvervslivet. Med andre ord kan historier om st\u00e6rke kvindelige ledere, der lykkes gennem denne krise, f\u00f8re til en \u00e6ndring i den overordnede fort\u00e6lling om, hvordan en st\u00e6rk leder ser ud. Samfundet som helhed kan blive mindre overrasket og m\u00e5ske i h\u00f8jere grad acceptere ledere, som er valgt p\u00e5 baggrund af ekspertise, intelligens, nysgerrighed, ydmyghed, empati og integritet. Selvom kun tiden vil vise, om denne nye fort\u00e6lling overlever krisen, h\u00e5ber vi, at det sker. Dette ville ikke blot h\u00e6ve vores lederes samlede kvalitet \u2013 det vil sandsynligvis ogs\u00e5 \u00f8ge vores tillid til resultatet af vores valg.<\/p>\n
Hos EGN tror vi p\u00e5, at vi alle er et led i at #Makingeachotherbetter, uagtet k\u00f8n, alder og arbejdsfunktion. Vores verden havde ikke brug for en pandemi til at indse, at vi generelt alle er bedre stillet, n\u00e5r vores ledere er smarte, \u00e6rlige og beskedne. Men vi er glade for at se offentligheden, og is\u00e6r medierne, forelske sig i de ledere, der udviser disse kvaliteter \u2013 dagligt og offentligt \u2013 og samtidigt holder vores lande trygge. Det er en lektion, vi tror vil b\u00e6re frugt og kun yderlig gro.<\/p>\n
<\/p>\n
Hos EGN er netv\u00e6rk i vores DNA, og har v\u00e6ret det i mere end 30\u00e5r. Hos EGN kan du blive en del af et st\u00e6rkt netv\u00e6rk med fokus p\u00e5 h\u00f8j faglighed, udvikling, inspiration, professionel sparring og gode relationer. Vores netv\u00e6rket for kvindelige ledere samler erfarne, kvindelige ledere med personaleansvar p\u00e5 b\u00e5de strategisk og operationelt niveau. <\/span>Dette indeb\u00e6rer titler som chef, direkt\u00f8r, afdelingsleder, teamleder, ejerleder eller lignende.<\/span>\u00a0<\/span>Vi har grupper for kvindelige ledere fra b\u00e5de mellemstore virksomheder samt store virksomheder og koncerner.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>L\u00e6s mere om vores netv\u00e6rksgruppen for kvindelige ledere<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"