Kim Thorstein-Nielsen
Netværksleder, EGN
+45 40245047
kni@egn.com
Kim Thorstein Nielsen faciliterer netværk inden for ledelse, logistik og produktion. Med en karriere som CEO og selvstændig konsulent – bygget på en solid praksisnær baggrund som speditør og stevedore kombineret med merkonom i markedsføring, diplomledelse og en INSEAD-bestyrelsesuddannelse – bringer han både håndværket og teorien med ind i rummet.
Kim fortæller:
Min baggrund er grundlæggende praktisk. Jeg har stået i de situationer, mine medlemmer beskriver – og det betyder, at jeg hurtigt kan afkode, om et problem er reelt eller opstået på grund af fejlkommunikation. Når et medlem for eksempel sidder med intern konflikthåndtering, stiller jeg spørgsmål ud fra det, jeg selv har oplevet, kombineret med den teori, jeg har lært undervejs. Jeg passer ikke ind i en kasse – og det forventer jeg heller ikke af dem, jeg sidder over for.
Stemningen i mine netværk er uformel med direkte kommunikation og et smil. Jeg tror ikke på én bestemt metode til at få folk til at åbne op – jeg handler intuitivt og tilpasser mig den person og situation, der er foran mig. Vi er alle forskellige, og det kræver, at man møder hinanden der, hvor man er, fremfor at følge et fast script.
Når netværket gør en forskel
Min drivkraft er enkel: Jeg elsker at møde mennesker direkte og hjælpe dem med at vokse – både personligt og fagligt. Jeg husker tydeligt en session med issue processing, hvor jeg langsomt fik åbnet en meget stille og til dels lukket mand. Da noget endelig løsnede sig, stod der et smil i ansigtet og tårer i øjnene på ham. Han fortalte efterfølgende, at han ville rulle vinduerne ned i bilen på vej hjem, høre høj rockmusik og give sin kone et stort kys. Det er præcis dét øjeblik, jeg er Netværksleder for.