Kvantespring eller konkurs? Teknologisk supercycle vil revolutionere erhvervslivet
Op mod 30 procent af Danmarks virksomheder risikerer at blive efterladt i støvet, hvis ikke de følger med den teknologiske acceleration, som AI er i…
Ny leadership report viser vidtstrakt omfavnelse af kunstig intelligens.
I naturen gælder det, at kun dem, som kan tilpasse sig, overlever. Det samme gælder i forretningsverdenen, hvor brugen af kunstig intelligens lynhurtigt er blevet en del af danske virksomheders praksis. EGN omfangsrige leadership report viser, at 47 procent af alle arbejdspladser enten allerede har eller er i gang med at indføre retningslinjer for brugen af AI.
Ifølge undersøgelsen bruges AI for nu mestendels til ”forbedring af dataanalyser og forecasting” samt ”automatisering af repetitive opgaver og strømlining af workflows.” Derudover svarer kun 2 procent af respondenterne, at AI ikke vil forbedre deres virksomhed på nogen måde i fremtiden.
Undersøgelsen viser ligeledes, at vi er positivt stemte imod en fremtid med AI som en del af arbejdslivet. Læs mere om dette samt alle andre besvarelser i den vedhæftede rapport.
Baseret på svarene fra i alt ikke mindre end 3.328 EGN-medlemmer, som primært besidder lederstillinger, er resultaterne og konklusionerne i EGN Leadership Report 2024 af meget solid og unik international karakter.
Jonatan Persson, Group CEO for EGN, udtaler følgende til rapporten:
”Stigende pres på virksomhederne nødvendiggør en vigtig diskussion om fremtiden. Hvordan navigerer vi i en verden, hvor usikkerhed er den nye normal? Hvordan omfavner vi den nye verden, som åbner sig med AI, og hvordan sikrer vi os, at vi ikke kaster os naivt ud i en teknologi, vi ikke forstår? Dronningen nævnte ligeledes denne udfordring i sin nytårstale, hvilket viser, hvor nødvendig en debat det er at have for den brede danske befolkning.
Denne diskussion føler vi hos EGN, at vi er nødt til at tage del af. Med flere end 15.000 medlemmer af ledere og specialister, har vi en unik indsigt i og platform til at forberede fremtidens arbejdsmarked på de mange udfordringer, verden står over for. Vi håber, at denne undersøgelse kan være med til at puste liv til debatten og delagtiggøre det brede erhvervsliv i, hvilken retning vi alle sammen bevæger os i.”
I vores Leadership report kan du blandt andet blive klogere på fem nøgleudfordringer for ledere og organisationer i 2024. Bemærk, rapporten er på engelsk.