Spring til indhold

Mød Lise Gøttsche

Lise Gøttsche

Netværksdirektør & Netværksleder, EGN

53810957

lgo@egn.com

Lise Gøttsche faciliterer netværk inden for kundeservice, user experience og kvindelig ledelse. Med over 20 års erfaring – først som kommerciel leder i medie- og it-branchen og siden som selvstændig managementkonsulent – bringer hun både faglig bredde og praktisk erhvervserfaring med til bordet.

Lise fortæller

Jeg hjælper danske virksomheder med at få forretningsmæssig værdi ud af deres kundedialoger – hvad enten det handler om kundeservice, salg eller faglig rådgivning. Mit arbejde handler om at sikre, at virksomhedens strategi bliver til virkelighed, og det er præcis fordi jeg lytter til, læser og analyserer tusindvis af kundedialoger, at jeg har opbygget en dyb indsigt i mange forskellige forretningsområder. På baggrund af analyserne afholder jeg workshops og individuelle samtalecoachingressioner med medarbejdere, og jeg sparrer med ledere, chefer og direktører om, hvordan de kan optimere. Den indsigt og erfaring bruger jeg aktivt ved bordet i mine netværk – jeg ved, hvilke spørgsmål andre funktioner i en organisation ville stille, og fordi jeg kender mine medlemmer godt, ved jeg også, hvad de selv tumler med ledelsesmæssigt og branchemæssigt. Det giver mig mulighed for at udfordre dem der, hvor det giver mest mening.

Mine netværk er ikke særligt formelle. Der er tillid, der må gerne grines, og folk skal føle de kan være sig selv. Men det må ikke blive kaffemøder – jeg sørger for, at vi hvert eneste møde kommer i dybden med noget, der giver et konkret fagligt udbytte. En metode jeg bruger fast, er at give hvert medlem ti minutter: to minutter til at skitsere en problemstilling, otte minutter til at lytte til sparring fra de andre. Det træner evnen til at formulere sig præcist, holde tiden og lytte aktivt – og det sikrer, at alle går hjem med noget konkret i hånden.

Når netværket gør en forskel

Min drivkraft er nysgerrighed – på mennesker og på, hvad der foregår derude i det danske erhvervsliv. Jeg elsker at lære folk at kende og bidrage til, at de bliver dygtigere og får støtte, når det er svært. For mig handler det ikke om de store dramatiske øjeblikke, men om de løbende små aha-oplevelser, hvor et medlem tænker: “Det her skal jeg hjem og prøve af.” Det siger noget om, hvad netværk kan, at jeg for nylig talte med et medlem om, at hun måske var vokset fra sin gruppe – og hendes svar var: “Jeg vil kun være i dine grupper, Lise.”