Researchere – København
Bliv Researcher i Danmarks største netværksvirksomhed
Skal du have have et sabbatår og kunne du tænke dig at arbejde i et ungt og ambitiøst team hos Danmarks største udbyder af professionelle netværk?
EGN Danmark søger flere dygtige Researchere til vores salgsteam i København.
Dine arbejdsopgaver
Du indgår i vores danske salgsteam med 60+ kolleger, som sidder på vores kontorer i Svendborg og København.
Som researcher får du ansvar for at finde og administrere potentielle kandidater til vores netværksgrupper i tæt dialog med netværksrådgiverne.
Herudover har du den indledende, telefoniske samtale med vores potentielle kandidater og er den første stemme de møder. Dit ultimative mål skal være at engagere kandidaten til en uddybende dialog med en netværksrådgiver.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forventer, at du:
- Arbejder selvstændigt med dine opgaver, når du kender rammerne
- Har en positiv udstråling og brænder igennem – også over telefonen
- Arbejder struktureret, initiativrigt og forretningsorienteret
- Har situationsfornemmelse og kan tilpasse din kommunikation til forskellige samtalepartnere
- Udviser handlekraft og er pligtfyldende
- Fungerer godt i et team, hvor nøgleordene er pålidelighed, ihærdighed og loyalitet.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at prøve dig selv af i erhvervslivet og øge dine kompetencer i en dynamisk i virksomhed i vækst.
Du bliver del af en arbejdsplads med højt til loftet. I EGN Danmark har vi iværksætterånd og levende værdier: hjælpsomhed, respekt og professionalisme.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge. Mandag til torsdag 8.00 – 16.00 og fredag 8.00 – 15.30 på kontoret i København
Løn: 125 kr. i timen.
Ansøg nu
Er dette noget for dig, så send din ansøgning samt CV og evt. referencer på mail til: kbj@egn.com.
Vi ansætter løbende, indtil de rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sales Manager, Karina Burgdorff Jensen tlf. +45 20402246
Hvordan er det at arbejde som researcher hos EGN?
“Mit arbejde som researcher er en fornøjelse. Her er det fedeste fællesskab samt sammenhold. Jeg er meget social på arbejdspladsen, da man taler med forskellige kunder hver dag.
Derudover har jeg også nogle fede kollegaer, som jeg kan snakke/sparre med i løbet af arbejdsdagen.
Jeg har også deltaget i forskellige sociale arrangementer hos EGN, hvilket er med til at styrke fællesskabet.”
”Det jeg bedst kan lide ved EGN er, at være en del af et stærkt ungt team, som ikke kun er kollegaer på arbejdspladsen men i ligeså høj en grad venner i fritiden. Og så har vi jo også adgang til en kantine af særklasse.”
”EGN har været med til at give mig et indblik i det danske erhvervsliv, herunder hvordan nogle af Danmarks største virksomheder bliver drevet.”
Om EGN Danmark
EGN Danmark tilbyder skræddersyede netværksgrupper for ledere og specialister. Baseret på professionelle relationer og erfaringsdeling i et fortroligt forum, stræber vi efter at skabe personlig, faglig og forretningsmæssig værdi for vores netværksmedlemmer.