Spring til indhold

Mød Jørli Birk

Jørli Birk

Business Unit Director & Netværksleder, EGN

29210707

jib@egn.com

Jørli Birk er Business Unit Director hos EGN og netværksleder for ni netværk inden for Personlige Assistenter, Executive Assistants, Direktionssupport, Controlling & Business Support og Økonomichefer. Han har en karriere bag sig med ledende roller som Customer Care Manager i Viasat, COO i Mobylife og Vice President for Operations i Telias danske direktion – og har siden arbejdet som selvstændig management konsulent. Til netværksmøderne bringer han ikke eksperten i spil, men lytteren og facilitatoren.

Jørli fortæller

Min uddannelsesmæssige baggrund spænder fra en merkonom i Ledelse og Markedsføring over internationale lederuddannelser fra Yale, Wharton og Bradford School of Management til en diplomuddannelse fra Columbia Business School Executive Program. Jeg er desuden certificeret coach gennem International Coach Federation. Den ballast bruger jeg ikke til at komme med svarene, men til at stille de rigtige spørgsmål og mærke, hvornår der er noget, der trykker under overfladen. Jeg spiller kun ind med mine egne erfaringer, når det giver reel værdi for gruppen.

Mine møder kører efter en fastlagt agenda, men stemningen er altid uformel og positiv – vi griner på alle møder, selv når der er svære udfordringer på bordet. Jeg indleder altid med Motivationsbarometeret, hvor hver deltager placerer sig på en skala fra 0 til 10 og fortæller om årsagen til sin score. Det åbner rummet og giver mig et hurtigt billede af, hvad der rører sig. Derefter følger Sparringsrunden, hvor vi går i dybden med de temaer og dilemmaer, der fylder mest. Dette giver en god balancere til netværksmødet, så alle kommer til orde og ingen går hjem uden at have følt sig hørt.

Når netværket gør en forskel

Min drivkraft er at møde mennesker og gøre en forskel – både som leder af min business unit og som netværksleder. Jeg lytter, viser ægte interesse og forbinder mennesker, der kan hjælpe hinanden. For mig stopper rollen ikke ved bordenden; jeg fungerer også som mentor og coach for de medlemmer, der ønsker en personlig samtale. Jeg husker tydeligt en af mine netværksdeltagere, som var frustreret over sin chef og sin jobsituation. Vi gav ham sparring i gruppen, og bagefter bad han mig om en individuel samtale. Jeg bad ham tage et blankt stykke papir og skrive fordele og ulemper ved sit job ned – og derefter beskrive drømmejobbet. Det endte med, at han opsagde sin stilling og i dag har præcis det job, i præcis den virksomhed, han havde beskrevet for mig. Det er de øjeblikke, jeg er netværksleder for.