Netværk for EA og PA.
Du er den, der har styr på de store linjer og de afgørende detaljer. Men hvem har din ryg og forstår dit pres, når du altid er den, der holder overblikket for topledelsen?
Mere end 12.000 erhvervsfolk i +13 lande har valgt EGN
Introduktion
Fortrolig sparring i en unik og ofte ensom rolle
At supportere topledelsen er en nøglefunktion med stort ansvar. Du er problemknuseren, der skal være to skridt foran, samarbejde med beslutningstagere og beskytte direktionens tid. Du har adgang til fortrolig viden, og derfor kan rollen være ensom. Kun sjældent kan du dele dine faglige dilemmaer med kollegerne i organisationen.
Hvad end din rolle er Executive Assistant, Personal Assistant eller direktionssekretær, findes der et netværk som kan være dit faglige frirum. I netværket møder du andre, der arbejder under de samme rammer og ansvar som dig. I fortrolighed kan I dele best practice, værktøjer og få ærlig sparring på de særlige udfordringer, der følger med rollen som direktionens tætteste støtte.
Fakta
Om netværket
- Fortrolig gruppe med op til 25 direktionssupportere
- Netværk skræddersyet til din rolle og dit ansvar
- 4-6 netværksmøder om året
- Professionelt faciliteret af en erfaren netværksleder
- Digitalt medlemsunivers giver kontakt mellem møderne
Det får du
Et stærkt bagland, der forstår din virkelighed
Et netværk er dit personlige Advisory Board. Det kan føles ensomt at have ansvar og være eksperten med overblikket. I netværket bliver du en del af et fortroligt hold, der forstår præcis, hvad du arbejder med i hverdagen, og som er klar til at gribe og løfte dig.
Læg facaden fra dig
Der er brug for steder uden præstation og hierarki. Vi har skabt et trygt rum med fuld fortrolighed, hvor vi taler åbent om både fejl og succeser – og de udfordrende dilemmaer. Hvad vi taler om i netværket, bliver i netværket.
Bliv klog i virkeligheden
Vi lærer af konkrete cases fra hverdagen og åbner vores værktøjskasser for hinanden. Når du står midt i et komplekst dilemma, har du nu et helt hold at trække på. Sammen gør vi hinanden dygtigere.
Tag klogere beslutninger
Du behøver ikke at løse alle problemer selv. Fælles videndeling, netværkets sparring og input fra relevante oplægsholdere giver dig ny indsigt og løfter din opgaveløsning i hverdagen.
Dyrk de tætte relationer
Vi investerer tid i at lære hinanden rigtig godt at kende. På dét fundament kan vi udfordre og støtte hinanden. Det skaber en tillid og et tæt netværk af fortrolige, du kan række ud til, også mellem møderne.
bliv medlem
Vil du høre mere?
Tag det første skridt mod et stærkere netværk. Udfyld formularen, og vi kontakter dig for en uforpligtende snak om hvilken netværksgruppe der passer bedst til dig.