Illustration af en gruppe mennesker med bærbare computere, der sidder på en hånd

Vejen fra grå forvirring til grøn optur

Mød virksomhedens grønne forandringer
med en stærk, grøn medarbejderkultur

Tilmeld dig her:

21. apr 2023
10:00
Gratis
Webinar
21. apr 2023
10:00
Gratis
Webinar

Om webinaret

Deltag i EGN live webinar fredag den 21. april fra 10-11.00 og mød virksomheds-vanebryderen Thomas ’VovemoD’ Lütken fra Vanebrudspalæet (vanebrud.dk)

Fra klimaforvirring til klimaforståelse

I de kommende måneder og år vil ikke kun lovgivningen, men også nuværende & nye kunder og ikke mindst nuværende & nye medarbejdere forvente at jeres virksomhed tager et medansvar for den grønne omstilling. Det kræver en vigtig grøn dimension i medarbejderkulturen. Klimaforvirring skal omdannes til klimaforståelse, og (nye) grønne værdier skal omdannes til konkret handling.

Under devisen ’En stærk medarbejderkultur spiser bøvlede forandringer til morgenmad’, tager den professionelle vanebryder dig med på en times farverig tur i tre etaper:

1. Hvorfor er forandringer generelt utrolig besværlige?

Oplev Thomas VovemoD’s populære huske-billede på forandring, som af-komplicerer menneskets hjerne og afslører, hvordan alle i teamet er udstyret med evnerne til både at hæmme og fremme forandring.

Hør, hvordan den viden let kan bruges til at fremme en stærk medarbejder-kultur.

2. Hvorfor er grønne forandringer i teamet endnu mere besværlige?

Thomas deler sine bedste ’virker/virker ikke’-erfaringer fra en række vigtige grønne eksperimenter med, hvordan man med en lille indsats kan kickstarte en grøn kultur på arbejdspladsen. Thomas vil blandt andet berette om, hvordan klimaforvirring og grønne fordomme imødekommes, herunder betydningen af enkle adfærdspsykologiske greb og Danmarks mest AHA-skabende grønne regnemaskine.

3. ’Vanebryderen & Videndelings-monopolet’

Forventer I ­– eller har I allerede oplevet – brok og bøvl ved forandring af kantine-menuer, bil-flåde, materialevalg o.lign.? Står I allerede i grønne dilemmaer mellem CO2-venligt hjemmearbejde VS det vigtige fysiske, sociale fællesskab. Eller dilemmaet i grønne løsninger VS teamets effektivitet?

Tilmeldte, som ønsker det, kan sende en kort mail til thomas@vanebrud.dk med egne udfordringer og dilemmaer. Alle får direkte svar, og udvalgte mails bringes med til erfaringsdeling med deltagerne under webinaret.

Webinaret er målrettet ledere og team-medlemmer, som ønsker at inspirere sit team til at lykkes med vigtige tilpasninger og vanebrud ­–› med klimaet og den grønne bæredygtighed i fokus.

OBS! Vi gør opmærksom på, at det kun er EGN-medlemmer, som efterfølgende har adgang til webinar-materialet: Optagelse samt tilhørende hand-outs.

Billede af Thomas Lütken

Om vanebryderen Thomas ’VovemoD’

Thomas VovemoD har over knap 20 år tilført energi, effektivitet og eventyrlighed til tusindvis af ledere og medarbejdere midt i vigtige forandringer. De sidste 10 år med hovedsæde i ’Vanebrudspalæet’ – et af Danmarks mest vanebrydende kontorer og kursussteder med bl.a. eget Narniaskab og sale på hovedet.

På kun 2,5 år er Vanebrudspalæet blevet en førende fortaler for klimakampens vigtige ’grøn kultur’-dimension og blev i 2022 udvalgt som det vanebrydende indslag i forlængelse af minister- og professor-oplæg hos 700 medarbejdere i Folkekirken samt under den officielle åbning af det landsdækkende Klimafolkemøde i Middelfart i 2022.

Kundelisten tæller 600 organisationer, fra stribevis af SMV’er til Coca-Cola, Google og IBM, Grundfos og TRYG. I 2016 var Thomas blandt Danmarks første TEDx-talk’ere om ’Givisme’ (generøs adfærd) og vandt kort efter en landsdækkende Fællesskabspris, fordi han sammen med sit team gjorde Vanebrudspalæet til velkomstcenter for hundredevis af nytilflyttede borgere udenfor arbejdstid – med ønsket om at mindske høje ensomhedsrater.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link