Spring til indhold

Mød Sidsel Diemer Leonhardt

Sidsel Diemer Leonhardt

Netværksleder, EGN

31313963

sdl@egn.com

Sidsel Diemer Leonhardt faciliterer netværk inden for HR, ledelse og arbejdsmiljø. Med en baggrund som jurist, master i ledelse og mange års erfaring som HR-chef og selvstændig konsulent bringer hun en bred faglig tyngde til bordet – og en helt konkret forståelse for de udfordringer, hendes medlemmer møder i hverdagen.

Sidsel fortæller

Jeg har selv stået i mange af de samme vanskelige situationer, som mine medlemmer befinder sig i. Det kan handle om svære samtaler, om motivation og anerkendelse, eller om hvordan man leder opad på en konstruktiv måde. Den erfaring giver mig et godt fundament for at spørge nysgerrigt ind og udfordre det, der bliver lagt på bordet. Jeg er uddannet jurist og har en master i ledelse, og jeg har arbejdet som HR-chef og selvstændig – så jeg kender til beslutningerne, der træffes i praksis, ikke kun i teorien.

Stemningen i mine netværk er uformel, direkte og humoristisk – og der er plads til at sige det, man egentlig mener. Jeg sørger for, at alle bidrager, og anerkender det, de bringer med sig. Hvis nogen ikke selv melder sig på banen, byder jeg dem ind i dialogen. For mig er det vigtigt, at ingen sidder på sidelinjen, og at alle går hjem med noget konkret.

Når netværket gør en forskel

Min drivkraft er følelsen af at have bidraget til at skabe reel værdi for et andet menneske. Det er tilfredsstillende at facilitere et trygt rum, hvor medlemmerne får sparring på deres udfordringer og finder løsninger, de ikke havde set alene. Ét af de øjeblikke, jeg finder mest givende, er når et medlem deler noget viden, og de andre går klogere og inspirerede derfra. Vi har fx et medlem, der er særlig stærk inden for AI, og jeg fornemmer tydeligt, hvordan det løfter de andres viden og åbner nye perspektiver. Det er præcis dét, et netværk kan gøre.