Vi får ofte at vide, at vi skal give slip på vores bekymringer. Tænke mindre. Lade tankerne ligge. Men hvad nu, hvis nogle af vores bekymringer faktisk fortæller os noget vigtigt? For nogle bekymringer handler ikke om noget, vi skal lære at slippe. De handler om reelle problemer, som vi er nødt til at forholde os til.
Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup skyder den nye EGN-webinarsæson i gang i 2027, når de den 29. januar kl. 10.00–11.00 gæster EGN-studiet til en samtale om netop det, der sker, når vi står med problemer, vi egentlig godt ved, at vi bør gøre noget ved – men alligevel ikke får handlet på.
“Nogle bekymringer skal ikke slippes. De skal løses.” – forklarer Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup.
Det er udgangspunktet for psykologerne Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup, forfatterne bag De sidste 9 % – opfølgeren til bestselleren HjerneRO. Hvor den første bog handler om at skabe ro i hovedet og håndtere mental uro, handler den nye bog om det, der sker, når vi står med et problem, vi egentlig godt ved, at vi bør gøre noget ved – men alligevel ikke får handlet på.
Når bekymringen faktisk er et signal
Vi taler ofte om bekymringer som noget, vi skal lære at give slip på. Men nogle gange er bekymringen ikke problemet. Den er et signal om, at der er noget, vi bør tage alvorligt.
Hvis den samme bekymring bliver ved med at vende tilbage – for eksempel fordi en medarbejder ikke leverer og det påvirker resten af teamet – kan det være tegn på, at situationen ikke løser sig af sig selv. Det samme gælder, hvis bekymringen begynder at påvirke søvn, energi eller relationer.
”Når problemer bliver ved med at være uløste, kan de udvikle sig til det, Mads og Martin kalder “problemgæld”. Et problem, der ikke bliver håndteret, kan skabe nye problemer: For mange opgaver kan føre til bekymringer, dårlig søvn, træthed, kort lunte og i sidste ende konflikter”, pointerer Mads og Martin.
Hvorfor gør vi så ikke bare noget?
Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig: Hvis vi godt ved, at noget skal løses, hvorfor gør vi det så ikke bare?
Svaret er enkelt – og samtidig svært.
Mads og Martin beskriver det som “oplevelsesmæssig undgåelse”. Vi forsøger at undgå ubehagelige følelser og situationer, men paradoksalt nok kan det gøre, at vi får det dårligere. Jo mere vi undgår, desto mere vokser problemerne og bekymringerne.
Det gælder ikke kun den enkelte. Ledere kan også skabe problemgæld i hele organisationen, hvis de udskyder de svære samtaler eller lader problemer vokse, fordi det føles ubehageligt at tage fat på dem.
Hvorfor er der så langt fra at tænke til at handle?
Med HjerneRO satte Mads og Martin fokus på, hvordan vi kan skabe ro i hovedet, give slip på bekymringer og reducere mental uro. Med De sidste 9 % undersøger de næste led i kæden: Hvorfor kan der være så langt fra at tænke til faktisk at handle?
De peger blandt andet på det, de kalder “beslutningsubehaget”:
”Når vi står med et problem, er der grundlæggende tre muligheder: Vi kan fjerne os fra situationen, vi kan løse problemet, eller vi kan acceptere det. Men når vi tvivler på, hvad vi skal vælge, opstår der ubehag – og så bliver beslutningen let udskudt”, forklarer de.
Selv når beslutningen er truffet, kan næste form for ubehag opstå: “handlings-ubehaget”. Det er det øjeblik, hvor vi faktisk skal gøre noget. Den svære medarbejdersamtale bliver udskudt igen. Mailen bliver ikke sendt. Problemet får lov til at vente lidt endnu. Og dermed vokser problemgælden.
Når tankerne løber foran virkeligheden
En del af forklaringen ligger i hjernens måde at fungere på. Hjernen forsøger hele tiden at forudsige fremtiden for at beskytte os. Når vi står over for noget usikkert, begynder den at beregne mulige udfald.
”Problemet opstår, når vi forsøger at tænke os frem til svar, der endnu ikke findes. Hvad betyder det, hvis chefen siger, at vi skal tale sammen? Hvad viser scanningen? Hvorfor sover barnet dårligt? Hvad nu hvis…?”, forklarer Mads.
”Jo mere vi tænker over noget, vi ikke kan kontrollere, desto flere scenarier kan hjernen skabe. Og i stedet for at skabe klarhed kan tankerne føre til mere usikkerhed og overvældelse”, siger Martin.
Et af deres konkrete greb er derfor “tænketid”: at sætte et fast tidspunkt af til at forholde sig konstruktivt til sine bekymringer. Det kan for eksempel være på vej hjem fra arbejde eller på en gåtur. På den måde får tankerne en plads – uden at de behøver fylde hele dagen.
De sidste 9 %
Titlen på den nye bog refererer til en undersøgelse fra 2020 om bekymringer: Hvor mange af de ting, vi bekymrer os om, bliver faktisk til virkelighed?
Ifølge Mads og Martin viste undersøgelsen, at 91 % af bekymringerne var irrelevante, fordi de aldrig blev til noget. Det var netop den del af bekymringerne, HjerneRO tog fat på.
Men så er der de sidste 9 %.
Det er de bekymringer, der faktisk bliver til noget – eller som dækker over reelle problemer. Og dem skal vi ikke nødvendigvis lære at slippe. Dem skal vi lære at løse.
Det kan være den svære samtale med en medarbejder, et team der er overbelastet, et IT-system der ikke fungerer, en konflikt mellem medarbejdere eller en beslutning, som man er uenig i. Fælles for dem er, at der er noget, vi faktisk kan påvirke, og derfor er der også noget, vi kan gøre.
Tre muligheder
Når vi står med et problem, er der ifølge Mads og Martin grundlæggende tre muligheder: Vi kan fjerne os fra problemet, vi kan løse det, eller vi kan acceptere det.
Det lyder enkelt, men netop det kan være svært i praksis. For hvis vi hverken vil fjerne os, løse problemet eller acceptere det, bliver ubehaget hængende. Og når vi samtidig bliver ved med at tænke over situationen, kan ubehaget vokse til det, de kalder “lidelse”.
”Det handler derfor ikke om at få et liv uden problemer. Det handler om at blive bedre til at genkende, hvad der faktisk er et problem – og tage ansvar for det, vi kan påvirke”, understreger Mads og Martin.
Målet er ikke et liv uden problemer
Det kan være fristende at tænke, at det gode liv er et liv uden bekymringer, konflikter og problemer. Men det er ikke realistisk.
Der vil altid være ubehag. Vi kan miste søvn, opleve sorg, gå fra hinanden, blive syge, miste jobbet eller stå i konflikter, vi ikke selv har valgt. Noget af ubehaget kan vi ikke fjerne.
Til gengæld kan vi øve os i ikke at forstærke det med unødvendig bekymring.
Mads og Martin sammenligner det med regn: Vi kan godt acceptere, at det regner, og samtidig forsøge at holde os tørre. På samme måde kan vi acceptere, at problemer og ubehag er en del af livet – uden at gøre dem større inde i hovedet.
Og måske er det netop pointen med de sidste 9 %: Målet er ikke at slippe for problemerne. Målet er at blive bedre til at vide, hvornår vi skal slippe – og hvornår vi skal handle.
