Den kortsigtede effekt fra kurser og seminarer blegner sammenlignet med den kontinuerlige udvikling fra en peer group
Du har måske oplevet det før?
Du har været til et forfriskende kursus eller seminar og vender tilbage til arbejdet med fornyet energi og inspiration blot for to dage senere at sidde fuldstændig business as usual.
I en tid med konstant udvikling og forandring er det afgørende for dig at forblive på forkant med de seneste tendenser og bedste praksis inden for dit felt. Traditionelle kurser har været en vigtig kilde til viden. Men der en stigende erkendelse af, at et professionelt netværk kan tilbyde en endnu større værdi. Her får du kontinuerlig udvikling, erfaringsudveksling og støtte fra ligesindede fagfolk.
En konstant strøm af opdateret viden
Et traditionelt kursus tilbyder typisk en fastlagt læseplan og en tidsbegrænset mængde af information. Og selvom de sagtens kan være værdifulde, er de sjældent tilpasset de specifikke udfordringer, du står over for i dag. På den anden side giver en peer group mulighed for en kontinuerlig strøm af opdateret viden. Gennem regelmæssige møder, konferencer, webinarer og online fora kan du som medlem holde dig ajour med de seneste tendenser, teknologier og bedste praksis i din branche. Kort sagt giver det dig mulighed for at træffe velinformerede beslutninger baseret på den mest aktuelle viden til rådighed.
Erfaringsudveksling og læring fra kolleger
En af de største fordele ved en peer group er muligheden for at lære af og dele erfaringer med kolleger og ligesindede fagfolk. Hvor et kursus kan tilbyde teoretisk viden, kan det ikke erstatte den praktiske indsigt og erfaring, som peers kan give. Her får du indblik i, hvordan andre har håndteret lignende udfordringer og lære af deres succeser såvel som deres fejltagelser. En uvuderlig erfaringsudveksling som hjælper dig, lige præcis, hvor du har brug for det.
Peer group med dækning
Et kursus er bestemt ikke nogen dårlig investering, men den er en engangsforestilling. I disse tider hvor alting ændrer sig hurtigere end nogensinde før, kan det, du lærer i dag, allerede været overflødigt i morgen. Med et professionelt netværk får du den dækning, du behøver, hvis din virksomheds virkelighed pludselig vendes på hovedet. Dine ligesindede gruppemedlemmer er aldrig mere end et telefonopkald væk og med den sande netværksånd er de altid klar til at give sparring og støtte. EGN medlemmer har ligeledes adgang til medlemsuniverset, en digital platform med 15.000 brugere. Her deles faglige udfordringer og spørgsmål på tværs af nationaliteter og titler.
Støtte fra et stærkt fællesskab
Endelig tilbyder et professionelt netværk en form for støtte, som traditionelle kurser sjældent kan matche. At være en del af et fællesskab af ligesindede fagfolk giver dig mulighed for rådgivning og inspiration, når du har brug for det. Særligt i tider med usikkerhed eller forandringer, har du brug for at trække på andres erfaringer og ekspertise. Hos EGN har vi profesionelle netværk til ethvert behov. Alle grupper er skræddersyede af nøje udvalgte fagprofiler, således at grupperne sikres maksimal dynamik. Her kan du se en oversigt over alle de typer af netværk, EGN tilbyder.