”Målet er ikke at tænke mindre, fordi vi har AI, men at bruge AI, så vi kan tænke bedre,” siger Maria Skjærven, AI-ekspert og foredragsholder med speciale i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, ledelse og fremtidens arbejdsliv.
AI udvikler sig hurtigt. Men den største forandring handler måske ikke om, hvad AI kan. Den handler om, hvad vi risikerer at holde op med at gøre selv.
Det, der begyndte som et værktøj til at søge information, skrive og generere idéer, er hurtigt ved at blive til noget langt mere kraftfuldt. AI kan nu arbejde på tværs af værktøjer, analysere dokumenter, løse opgaver i flere trin og i stigende grad handle på vores vegne.
For ledere rejser det et nyt spørgsmål.
Ikke blot: Hvad kan AI?
Men: Hvad skal vi lade AI gøre – og hvad skal vi bevidst bevare som menneskelige opgaver?
Den 12. november 2026 kl. 9.00–10.00 gæster Maria Skjærven EGN LIVE Studio til et globalt webinar med temaet ”Bag om hypen: Hvad AI reelt betyder for ledere i dag”.
Forud for webinaret talte vi med Maria om, hvad der reelt har ændret sig inden for AI, hvad ledere stadig misforstår, og hvorfor menneskelig dømmekraft kan blive vigtigere – snarere end mindre vigtig – på en arbejdsplads, der bruger AI.
AI er gået fra at være noget, vi spørger, til noget, der handler
For mange begyndte AI som en avanceret søgemaskine eller skriveassistent.
Du stillede et spørgsmål. Du fik et svar. Du bad AI om at omskrive noget. Du fik en tekst. Men det er ikke længere hele billedet.
”Den største forandring er, at AI er gået fra at være noget, vi spørger, til noget, der handler,” forklarer Maria.
I dag kan AI arbejde på tværs af vores værktøjer, analysere dokumenter, påtage sig hele opgaver og gennemføre dem i flere trin. Samtidig er teknologien blevet billigere og betydeligt lettere at få adgang til.
Det betyder, at AI ikke længere er noget, organisationer blot kan beslutte, om de vil indføre.
AI er der allerede. På medarbejdernes bærbare computere. På deres telefoner. I de værktøjer, de bruger hver dag. Og det er her, Maria mener, at mange ledere stadig griber omstillingen forkert an.
De behandler AI som et IT-projekt.
Køb licenserne. Skriv retningslinjerne. Send politikken ud. Og forvent, at organisationen forandrer sig.
”AI er ikke primært en teknologisk forandring. Det ændrer, hvordan mennesker tænker, lærer og arbejder sammen,” siger Maria.
Udfordringen handler derfor ikke blot om at tage AI i brug. Den handler om organisatorisk læring. Mennesker har brug for muligheder for at eksperimentere, sammenligne erfaringer og forstå, hvor AI reelt skaber værdi. De har også brug for plads til at drøfte, hvad de fortsat skal gøre selv.
”Hvis du ikke giver dine medarbejdere tid til at øve sig og tale om det, ender du med nogle få entusiaster, der løber foran, mens alle andre stille og roligt vælger det fra,” forklarer Maria.
For spørgsmålet er ikke blot, hvordan vi kan bruge AI mere. Det handler også om, hvad vi kan miste, hvis vi bruger AI til alt.
Hvad sker der, når AI tænker for os?
Det er måske et af de vigtigste ledelsesspørgsmål i AI-omstillingen.
”Når AI skriver det første udkast, holder vi op med at kæmpe med den tomme side. Og det er ofte i den kamp, at vores tænkning faktisk finder sted,” siger Maria.
Det samme gælder læring. Når AI opsummerer mødet, lytter vi måske ikke længere helt så opmærksomt. Når AI løser en vanskelig opgave for en mindre erfaren medarbejder, kan medarbejderen gå glip af den erfaring, der ville have gjort vedkommende til ekspert om fem år.
Maria bruger en enkel sammenligning til at beskrive forskellen.
Et stillads hjælper dig med at bygge noget, du ikke kunne bygge alene. Når bygningen er stærk nok, bliver stilladset taget ned.
En krykke overtager derimod det arbejde, dine muskler skal udføre.
”Et stillads hjælper dig med at bygge noget, du ikke kunne bygge alene, og derefter bliver det taget ned. En krykke overtager det arbejde, dine muskler burde udføre – og med tiden bliver du svagere,” forklarer Maria.
Det samme kan ske med AI.
Hvis vi konsekvent lader AI stå for den tænkning, skrivning, analyse og problemløsning, der hjælper mennesker med at udvikle deres egne evner, kan vi skabe en medarbejderstab, der er mere effektiv på kort sigt – men mindre kompetent på lang sigt.
Derfor opfordrer Maria organisationer til bevidst at beskytte bestemte opgaver mod AI.
Nogle ting bør forblive menneskelige
AI-strategi bliver ofte drøftet med fokus på, hvor AI bør bruges.
Maria mener, at ledere også skal spørge, hvor AI ikke bør bruges.
Forestil dig en pensionsrådgiver, der taler med en person, som netop har mistet sin ægtefælle.
Eller en læge, der skal give besked om en alvorlig diagnose. I de øjeblikke ligger værdien ikke blot i at finde den rette information eller formulere de rette ord. Den ligger i at være til stede. Lytte. Forstå mennesket over for sig. Vælge sine ord med omhu. Opfange det, der ikke bliver sagt.
”Disse samtaler kræver et menneske, der er til stede, forbereder sig omhyggeligt og selv vælger sine ord,” siger Maria.
Det betyder ikke, at vi skal afvise AI. Tværtimod. Det betyder, at vi skal være mere bevidste om, hvor teknologien hører hjemme.
”At være bevidst om, hvor AI ikke hører hjemme, er lige så meget en del af en AI-strategi som at beslutte, hvor AI skal bruges,” forklarer Maria.
Bag om hypen: Start med jeres problemer
Når nye AI-værktøjer dukker op næsten hver uge, kan det være svært for ledere at skelne reelle muligheder fra teknologisk støj.
Marias råd er overraskende enkelt:
”Start med jeres egne problemer, ikke med værktøjerne.”
I stedet for at spørge, hvad den nyeste AI-model kan, så spørg, hvad jeres organisation faktisk har brug for. Løser det et problem, vi har i dag? Ændrer det vores kunders adfærd eller deres forventninger til os? Og ville vi bemærke det om seks måneder, hvis vi ignorerede det?
”Spørgsmålet er ikke, hvad AI kan generelt. Spørgsmålet er, hvad AI kan gøre for jeres kunder, jeres medarbejdere og de problemer, I står med lige nu,” siger Maria.
I stedet for at jagte enhver ny udvikling kan organisationer fokusere på de teknologier, der er relevante for deres kunder, medarbejdere og strategiske udfordringer.
Det skaber også plads til at eksperimentere. Maria anbefaler at give en lille gruppe i organisationen ansvar for at teste nye AI-værktøjer og formidle deres erfaringer i et letforståeligt sprog til resten af ledelsen. På den måde behøver ledere ikke at følge hver eneste nye lancering.
De kan træffe beslutninger på baggrund af erfaringer fra deres egen organisation frem for andres demonstrationer.
Når svar bliver billige, bliver dømmekraft værdifuld
Den vigtigste forandring for ledere er måske denne:
”Når det bliver billigt at producere tekst, analyser og idéer, bliver evnen til at vælge værdifuld,” siger Maria.
AI kan give os ti muligheder på få sekunder. Men nogen skal stadig afgøre, hvilken mulighed der er den rette. For denne kunde. For dette team. I denne situation. I dette øjeblik.
Menneskelig dømmekraft bliver særligt vigtig på tre områder.
At stille det rette spørgsmål
AI er bemærkelsesværdigt god til at besvare det spørgsmål, den får. Det er også dens begrænsning.
Et uklart spørgsmål kan give et selvsikkert svar, der er fuldstændig irrelevant.
”AI svarer på præcis det, vi spørger om. Det gør evnen til at stille det rette spørgsmål til en ledelseskompetence,” forklarer Maria.
Kvaliteten af resultatet begynder derfor, før AI genererer noget. Den begynder med menneskelig nysgerrighed, forståelse for konteksten og dømmekraft.
At vurdere resultatet
AI kan lyde overbevisende, selv når den tager fejl. Den forstår ikke automatisk en relations historie, dynamikken i et team eller det, der forbliver usagt i en organisation.
Nogen skal stadig forholde sig kritisk til resultatet. Giver det mening? Hvad mangler? Hvilke antagelser gør vi os? Hvad ved vi, som AI ikke ved?
At tage ansvar
AI kan foreslå en beslutning. Men den kan ikke tage ansvar for konsekvenserne. Det kan mennesker, og i sidste ende er det mennesker, der bagefter skal kunne se en kunde, kollega eller medarbejder i øjnene.
”AI kan foreslå en beslutning, men det er mennesker, der lever med konsekvenserne,” siger Maria.
Det gør ikke dømmekraft mindre vigtig i en organisation, der bruger AI. Det gør den vigtigere.
Den AI-strategi, ledere bør bygge nu
Hvad bør ledere så gøre i løbet af de næste 12 måneder? Maria foreslår at begynde med en enkel øvelse:
”Kortlæg, hvor AI hører hjemme i jeres organisation – sammen med de mennesker, der faktisk udfører arbejdet.”
Ikke kun med ledelsen. Ikke kun med IT. De mennesker, der er tættest på arbejdet, ved ofte bedst, hvor AI kan skabe værdi – og hvor kunderne straks ville mærke forskellen, hvis det menneskelige element forsvandt.
Inddel derefter organisationens opgaver i tre kategorier:
- AI overtager
Opgaver, hvor AI kan skabe betydelig værdi ved selv at udføre arbejdet. - AI assisterer
Opgaver, hvor AI understøtter processen, men hvor et menneske fortsat har den fulde kontrol. - Dette beskytter vi
Opgaver, hvor menneskelig tilstedeværelse, dømmekraft, tillid, omsorg eller relationer er afgørende.
Hvis svaret er nej på alle tre spørgsmål, kan det vente. Det skaber en anden tilgang til at tage AI i brug.
”De mennesker, der faktisk udfører arbejdet, ved, hvilke samtaler der kræver menneskelig tilstedeværelse, og hvor kunderne ville mærke forskellen,” siger Maria.
Øvelsen gør noget vigtigt. Den giver mennesker både tilladelse og retning. Tilladelse til at bruge AI, hvor det skaber reel værdi, og retning for, hvad der bør forblive menneskeligt.
Tænk dybere med AI
Samtalen om AI handler ofte om produktivitet. Hvor meget hurtigere kan vi arbejde? Hvor meget kan vi automatisere? Hvor meget kan vi producere? Men det vigtigere spørgsmål for ledere er måske et andet:
Hvad ønsker vi, at mennesker bliver bedre til, når maskiner bliver bedre til at gøre mere?
Svaret er måske ikke at tænke mindre.
Det kan være at tænke anderledes.
At stille bedre spørgsmål.
At udfordre mere.
At foretage bedre vurderinger.
At lytte mere opmærksomt.
At bruge mere tid på de samtaler, der betyder noget.
Og at blive mere bevidste om, hvilke dele af arbejdet der bør forblive dybt menneskelige. Marias eget motto indfanger tanken:
”Tænk dybere med AI.”
Målet er ikke at tænke mindre, fordi vi har AI. Det er at bruge AI, så vi kan tænke bedre.
For fremtidens lederskab vil ikke blot tilhøre de organisationer, der hurtigst tager AI i brug.
Det kan tilhøre de organisationer, der tydeligst forstår, hvor AI bør føre an – og hvor mennesker stadig skal gøre det.
