En mand med et headset om halsen kigger i en computerskærm
TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Engelsktalende Retention Specialist til vores internationale markeder

Engelsktalende Retention Specialist til vores internationale markeder (Holland, Belgien og Schweiz)

Er du enig i, at fokus på fastholdelse af medlemmer og kunder skaber afgørende værdi?

Kan du bruge dine gode kommunikationsevner til at sikre gode medlems- og kundeoplevelser?

Så skal du søge vores stilling som Retention Specialist.

Dine arbejdsopgaver

Som Retention Specialist får du ansvar for fastholdelse af vores hollandske, belgiske og schweiziske medlemmer.

Størstedelen af din arbejdstid foregår i dialog med medlemmer via telefon/ mails og det er en fordel, hvis du også har erfaring i en rolle med fastholdelse af medlemmer eller kunder. Dialogen med medlemmerne vil foregå på engelsk. Dine vigtigste opgaver er at kontakte medlemmer, som ønsker at opsige deres medlemskab, og at forstå årsagen, så vi kan undgå at de forlader os. Derudover vil du få ansvaret for at reagere proaktivt på medlemmernes feedback i vores tilfredshedsundersøgelser, så vi kan reagere så tidligt som muligt, hvis noget ikke lever op til forventningerne.
Du kommer til at indgå i vores danske Retention-team med 4 kolleger, som sidder på vores kontor i Svendborg..

Om dig

Derudover ser vi gerne at du:

  • Har et kommercielt mindset med forståelse for forretningen
  • Er udadvendt, har ”smil” i stemmen og er god til at tale med alle typer mennesker
  • Hurtigt kan omstille dig i forhold til skift imellem teamets opgaver
  • Har fokus på effektivitet og fungerer godt i et højt tempo
  • Bidrager til et positivt samarbejde med dine kolleger
  • Har fokus på at levere resultater
Vi tilbyder

En dynamisk international virksomhed i vækst. Du bliver del af en arbejdsplads med højt til loftet. I EGN Danmark har vi iværksætterånd og levende værdier: hjælpsomhed, respekt og professionalisme.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge. Mandag til torsdag 8.00 – 16.00 og fredag 8.00 – 15.30 på kontoret i Svendborg.

Fast løn efter kvalifikationer, med mulighed for bonus.

Ansøg nu

Er dette noget for dig, så send din ansøgning samt CV og evt. referencer på mail til: jkr@egn.com

Ansøgningsfrist: Senest d. 22. december 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Jesper Kristensen tlf. +45 2427 4468.

Om EGN Danmark – skræddersyede netværksgrupper for ledere og specialister

Hos EGN Netværk Danmark skaber vi personlig, faglig og forretningsmæssig udvikling gennem fortrolige netværk. Vi tilbyder vores medlemmer mulighed for at skabe relationer og dele viden på tværs af fag, virksomheder, brancher og landegrænser. Med base i Svendborg og København er vi i dag et globalt netværk med 15.000 medlemmer i 15 lande, der tilsammen repræsenterer mere end 8.000 virksomheder og 70 faggrupper.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link