Morten bruger netværket til at forberede sig på fremtidens udfordringer og muligheder
Da Morten Kjær så en Tsunami i horisonten, tog han en proaktiv beslutning. Allerede i 2021 stod det klart for HydraSpecmas CEO, Morten Kjær, at…
Karrieudvikling er en individuel drivkraft, men de færreste af os ønsker at stå stille alt for længe af gangen. Et professionelt netværk kan få din karriere i bevægelse.
Et professionelt netværk kan være en uvurderlig ressource for karriereudvikling. Ved at opbygge og pleje relationer inden for dit faglige område kan du åbne døre til nye muligheder, få adgang til relevant viden og støtte samt udvide din professionelle horisont. Mere end hvert tredje job gives igennem netværket, så vigtigheden i at skabe og pleje sit er enormt.
Det første skridt til at udnytte et professionelt netværk er at skabe meningsfulde forbindelser. Vær proaktiv og engageret i samtaler for at opbygge gensidig tillid og respekt. Når du opbygger forbindelser, giver du ikke blot dig selv bedre kort på hånden til, når du eventuelt vil rykke videre fra din nuværende position, men du skaber også en fagligt stærk platform, hvorfra du kan tilegne dig ny viden og nye emner inden for dit felt. Begge dele er uvurderlige i din karrieudvikling.
Det handler ikke kun om at modtage, men også om at give. Del din viden og erfaringer med andre i netværket og bidrag til faglige diskussioner. Dette kan ske gennem netværksmøderne, men også igennem blogindlæg, artikler, præsentationer eller endda mentorordninger. Ved at bidrage konstruktivt styrker du dit omdømme som en kompetent og værdifuld ressource, samtidig med at du etablerer dig som ekspert inden for dit felt. Er man først stemplet som værende kompetent, spreder dette rygte sig hurtigt, og du vil kunne høste både anerkendelse og jobtilbud.
Et aktivt professionelt netværk giver dig adgang til en bred vifte af karrieremuligheder. Hold øje med jobopslag, projektmuligheder eller partnerskaber, der deles inden for dit netværk. Vær åben for nye udfordringer og tag initiativ til at forfølge dem. Udnyt også netværkets ressourcer, som kan inkludere anbefalinger, introduktioner eller adgang til eksklusive arrangementer. Vær taknemmelig og værdsæt de muligheder, der præsenteres, samtidig med at du er villig til at hjælpe andre i dit netværk, når muligheder opstår.
Den primære funktion for et professionelt netværk er at styrke dine faglige egenskaber. Den viden du tilegner dig i netværket, tager du med dig tilbage på din arbejdsplads og bruger til både at løfte dig selv og din organisation til nye højder. Dette øger dine muligheder for at stige i graderne internt i organisationen.
Et professionelt netværk giver mulighed for at etablere forbindelse med erfarne fagfolk, der kan fungere som mentorer eller rådgivere. Disse personer kan give værdifuld vejledning, støtte og deling af deres indsigt og erfaringer. Identificer de personer i dit netværk, der har opnået succes inden for områder, du stræber efter, og etabler et tillidsfuldt forhold til dem. Vær åben for feedback.
Det er ikke kun i vores netværksgrupper, vi deler viden. EGN afholder en kontinuerlig række af webinarer med eksperter fra alle områder af erhvervslivet. De fleste er gratis at deltage i, så find oversigten her og tilmeld dig allerede i dag.
Hos EGN har vi netværksgrupper inden for de fleste brancher. Vi har ligeledes både tværfaglige grupper og grupper, som fokuserer på ledelse. Gå på opdagelse i vores mange grupper her. Eller skriv dig op til en uforpligtende samtale, så finder vi sammen lige nøjagtig den gruppe, som opfylder dine behov for karriereudvikling.