“Slip stolen – for hjernens skyld” – og for bundlinjens skyld
I 2020 kom Covid-19 og ændrede på vores arbejdsvaner. Flere arbejder hjemmefra, og det har givet helt store helbredsudfordringer, da vi sidder alt for meget ned og alt for længe ad gangen. Vi bliver syge – både fysisk og mentalt – og det har store konsekvenser for både samfund, virksomheder og ikke mindst for den enkelte. Det paradoksale er, at det rent faktisk er let at løse, når vi beslutter os for det.
Tirsdag den 8. december gæster fysioterapeut Lone Østergaard ”EGN studiet” kl. 10.00 – 11.00.
På dette webinar får du viden om:
- Hvilke funktioner dine bevægelser har i forhold til din energi og dit helbred – og hvorfor det også rammer bundlinjen
- Hvordan du kan fordele energien jævnt over dagen og have energi tilovers efter endt arbejdsdag
- Hvorfor tiden er inde til at ”slippe stolen” – og hvorfor det har så stor betydning for både fysisk og mental trivsel
- Hvordan løsningen på siddeudfordringen sidder mellem dine ører – gemt i dine overbevisninger og dit værdisæt.
Lone kommer ind på en række konkrete tips og ideer til, HVAD du kan gøre for at slippe stolen, og hvordan du kan arbejde med dit mindset i bevægelse bl.a. to formler, der bringer dig sikkert igennem arbejdsdagen både på kontoret og på hjemmearbejdspladsen. Og det er faktisk både for kroppens og for hjernens skyld.
Lone Østergaard er fysioterapeut og foredragsholder. Lone har arbejdet med at skabe trivsel og energi på mange arbejdspladser, siden hun startede sin virksomhed `Min Krop på Job´ i 2008. Lone har i alle årene været passioneret om krop og funktion – især bevægelse og kroppens egen unikke måde at hele sig selv, når den bliver budt de rette vilkår.
Sign-up
Hvis du er medlem, skal du registrere dig via Members’ Universe og ikke-medlemmer skal benytte følgende LINK.
Ved tilmelding accepterer du samtidig vores samtykkeerklæring.