Ledere forventes i dag både at skabe innovation, levere resultater og sikre trivsel. Mange oplever, at de to sidste mål står i modsætning til hinanden. Men måske er det netop her, vi skal tænke anderledes.

Gennem mere end 25 års arbejde med ledere og organisationer har Katrine Schumann og Kristine Karlshøj – både hver for sig og sammen – undersøgt, hvordan organisationer kan skabe innovation uden samtidig at slide mennesker op. De seneste års praksisforskning, baseret på mere end 100 cases, udviklingsforløb, workshops og webinarer, har givet dem et solidt indblik i, hvad der gør organisationer i stand til både at forny sig og skabe bæredygtige arbejdsliv.

“Vi tror ikke på, at mennesker er organisationens vigtigste ressource. Mennesker er mennesker. De har brug for at opleve forbindelse – til opgaven, til hinanden og til sig selv. Når den forbindelse styrkes, følger både engagement og innovation med,” fortæller Katrine Schumann.

Strategi bliver levende i hverdagen

Mange strategier bliver udviklet grundigt, men mister kraft, når de møder hverdagen. Den virkelige strategi opstår i de mange små beslutninger, medarbejdere og ledere træffer hver eneste dag.

Derfor handler strategisk ledelse ikke kun om analyser og planer. Den handler også om at skabe mening, retning og handlekraft i en kompleks virkelighed.

“Strategi er ikke noget, der ligger i en PowerPoint. Strategi lever i relationerne mellem mennesker. Den bliver skabt, når ledere tør lytte, improvisere og justere kursen sammen med organisationen,” forklarer Kristine Karlshøj.

Innovation og trivsel er hinandens forudsætninger

Mange organisationer forsøger samtidig at skabe innovation og beskytte medarbejdernes trivsel. Men innovation opstår sjældent hos mennesker, der er mentalt udmattede. Omvendt bliver trivsel heller ikke langtidsholdbar, hvis arbejdet opleves som stillestående eller uden udviklingsmuligheder.

“Vi møder ofte ledere, der tror, de skal vælge mellem performance og trivsel. Vores erfaring er den modsatte. Når mennesker trives, tør de eksperimentere. Og når de oplever mening i arbejdet, vokser innovationskraften,” forklarer Katrine Schumann.

Hvad fortæller din fritid om dit lederskab?

Et af de spørgsmål, Katrine Schumann og Kristine Karlshøj oftest stiller ledere, handler slet ikke om ledelse:

“Hvad holder du af at lave i din fritid?”

Spørgsmålet overrasker mange. Men svaret afslører ofte, hvordan mennesker genoplader og udvikler de kompetencer, som fremtidens ledelse kalder på. Musik, havearbejde, jagt, håndværk eller kreative processer træner blandt andet opmærksomhed, rytme, improvisation og tålmodighed.

“Naturen, kunsten og det skabende arbejde giver os adgang til en anden måde at tænke på. Vi mærker mere, ser flere sammenhænge og bliver bedre til at navigere i kompleksitet. Derfor bruger vi dem aktivt som med-facilitatorer i vores ledelsesprocesser,” fortæller Kristine Karlshøj.

Små handlinger skaber store forandringer

Kulturforandringer starter sjældent med store programmer. De begynder ofte med små, gentagne handlinger.

Det kan være et fælles check-in, en kort refleksion, en gåtur eller et stykke musik, der skaber et øjebliks fælles opmærksomhed. Det er de små rytmer i hverdagen, der kan styrke nærvær, relationer og organisationens evne til at håndtere kompleksitet.

“Tempo er ikke problemet. Kompleksitet er heller ikke problemet. Det er udmattelsen. Derfor skal ledere ikke nødvendigvis sætte mere fart på – de skal skabe bedre forbindelser,” siger Katrine Schumann.

Fremtidens ledelse bygger på forbundethed

Katrine Schumann og Kristine Karlshøj kalder deres ledelsestænkning Forbundet Fremtid.

Den bygger på en enkel erkendelse: Fremtidens organisationer får ikke succes ved blot at optimere processer. De lykkes, når de styrker forbindelserne mellem mennesker, strategi og handling.

“Ledelse handler ikke kun om at vise vej. Det handler om at skabe de betingelser, hvor mennesker får lyst og mulighed for at gå vejen sammen,” siger Kristine Karlshøj.

Katrine Schumann supplerer:

“Når mennesker oplever den forbindelse, bliver strategien ikke blot forstået – den bliver levet.”