Indhold
Geopolitiske konflikter øger risikoen for danske virksomheder. Skulle uheldet være ude kan man med den rette kriseforberedelse klare sig bedre gennem en eventuel krise. Head of Crisis Management & Resilience i Guardian-SRM Jonas Muñoz Sylvest giver gode råd.
Der findes mange typer af kriser, som kan overgå en virksomhed. Jonas Muñoz Sylvest har haft kriser som profession i 15 år og har oplevet dem alle. Derfor ved han om nogen, hvordan man håndterer dem, men i særdeleshed også, hvordan man undgår dem.
”Det er et spørgsmål om, ”hvad nu hvis?” For krisen kan ramme alle, og den kan komme ud af det blå. Når den så kommer, drejer det sig om at opholde sig kortest muligt i den,” fortæller han.
Og udviser man rettidig omhu, argumenterer Jonas for, at kriseforberedelse har stor effekt.
”Alle undersøgelser viser, at dem som har lavet kriseforberedeslse, kommer hurtigere tilbage til deres niveau fra før krisen, og kommer faktisk ofte styrket ud på den anden side.”
Som ansvarshavende i krisestyringsafdelingen hos Guardian- SRM arbejder Jonas Muñoz med alle typer af kriser, der kan overgå en virksomhed.
”Vi arbejder som udgangspunkt ud fra en All hazard approach. Det vil sige, man som organisation skal skabe en agil om omstillingsparat krisestyringsorganisation, som kan håndtere en bred variation af hændelsestyper. Det kan for eksempel være kidnapning af medarbejdere, hacking, ransomware eller alvorlig svigt i forsyningssikkerheden som påvirker den fortsatte drift. Dermed alle typer hændelser som i sidste ende kan true virksomhedens ekistens.”
Derudover nævner Jonas, at der også er kriser, som retter sig mod omdømme. Det kan eksempelvis ske, hvis man har underleverandører, som ikke lever op til gældende krav og som af en eller anden grund ikke er blevet spottet i due diligence processen. Men også interne sager såsom krænkelsessager og uberittgede fyringer kan sende en virksomhed ud i en krise, hvis det ikke bliver håndteret på rette niveau og med den rette alvor.
Særligt i disse tider er det vigtigt for danske virksomheder at gøre sig tanker om kriseforberedelse. Der hersker både krige og store geopolitiske usikkerheder, som gør alting mere risikabelt.
”Bare de seneste to år har vi oplevet, at den geopolitisike konflikt har gjort usikkerheden større og skabt udfordringer for også almindelige virksomheder. Vi er ikke blevet mere paranoide, men verden har ændret sig og kompleksiteten er steget markant,” lyder det fra Jonas.
Dertil kommer Cyberkrisearenaen, som er helt ny, og her er det ligemeget, om du er en lille friskole eller stor international virksomhed. Hackerangreb kan ramme alle og sende dem ud i en krise. Det ser Jonas i stigende grad organisationer og virksomheder bekymre sig om.
”Vi ser en stigning i bevidstheden blandt også SMV-virksomheder, som tænker ”jamen det her kan faktisk godt ske for os. De ønsker at gøre noget, men få ved egentlig, hvad som virker, når det virkelig gælder”
Det, som risk management går ud på, er i sidste ende evnen til at drive krisestyring på alle niveauer. Med andre ord er det, hvordan organisationer lærer at håndtere kritiske hændelse. Her taler Jonas for, at det skal ses som en proces for sikring af fortsat drift.
”Forberedelsen sker i flere dele. Først begynder man med at lave en plan, som blandt andet beskriver roller og ansvar. Det gør sig gældende både før og efter krisen er indtruffen. Derudover kan man træne i såkaldte krisesimulationer, så man får testet sit seutp i noget, som minder om en virklig situation ud fra nogle scenenarier, som ligger virksomheden eller organisationen nær.”
Krisesimulationer og krisekurser er efterspurgte i disse dage og med god grund. For det er først, når man sætter sig ind i en krise, at man opdager, hvor meget overblik der kræves for at styre sig igennem. Et overblik som lederne skal have.
”Uanset hvor stor en virksomhed er, så skal krisestyring først og fremmest være forankret på ledelsesniveau. Det kræver en forståelse af vigtigheden på toplederniveauet, førend man kan uddelegere vigtige opgaver.”
Det første lederjob kan være en stor udfordring at kaste sig ud i. Lilian Mogensen har skrevet en bog, som svarer på den nye leders…
Lederskab handler i sin kerne om at have en positiv indflydelse på andre, men for at initiere meningsfuld forandring skal ledere først blive bevidste om…
Forandring fryder, siges det. Men forandring kan også være forvirrende og skabe forhindringer og uforudsigelighed. Kan man identificere forandringerne før de finder sted og skabe…
Skal vi holde dig opdateret, når der sker nye og spændende ting i netværket?
Via vores nyhedsbrev får du løbende indsigt i kommende events og nye grupper samt spændende artikler fra vores artikelunivers.