Er følelsesmæssig intelligens lig med god ledelse?

Intelligens er ikke et fremmord, men det kan dog unægteligt skabe debat i vores samfund. Til dagligt er intelligens et forholdsvis almindeligt udtryk, vi bruger løst til at karakterisere mere eller mindre begavede personer – en måde, hvorpå vi kan udmærke de ”klogere hoveder” i samfundet, kan man måske også sige.

At have mange brikker at rykke rundt med eller at have lys i pæren. Der er mange udtryk, der bruges til at påpege intelligente hjerner. Men intelligens er et svært begreb – der findes ingen universel definition på intelligens, og det forsætter altså stadig med at være lidt af et mysterium, hvordan man bedst karakteriserer intelligens.

Uanset hvilket sæt af briller, man ser på intelligens med, så kan de fleste nok blive enige om, at intelligens har at gøre med vores evne til at opfatte, begribe og forstå – i en eller anden sammenhæng og udstrækning. De fleste af os forbinder måske intelligens med den logiske/matematiske kvote, som er den helt klassiske form, de fleste af os blev målt på i folkeskolen, og som også typisk er den form for intelligens, de fleste IQ-tests måler – og netop derfor kan vi måske opleve at have tendens til at karakterisere personer som værende intelligente, udelukkende på baggrund af, at de kan fremsætte en IQ over gennemsnittet. Men hvad med vores andre intelligenser? Den musikalske? Den filosofiske? Helt separeret fra den klassiske intelligens, der måler IQ, er der den form for intelligens, der omhandler det følelsesbaserede og menneskevendte, nemlig vores følelsesmæssige intelligens eller EQ – og er den i virkeligheden endnu vigtigere?

For med mange forskellige former for intelligens, kan man altså passende stille spørgsmål tegn ved, hvor meget vores IQ alene i virkeligheden har at sige for vores potentiale for succes – især, hvis man sidder i en ledende rolle på arbejdspladsen. For kigger vi kun på IQ kan det nemlig argumenteres, at vigtige kvaliteter som empati, selverkendelse og situationsfornemmelse glemmes – og det er nemlig de menneskelige kvaliteter, som vores følelsesmæssige intelligens rummer, og som afslører, hvor gode vi er til næstekærlighed og medfølelse. Og er disse ikke nogle helt centrale egenskaber, som bør kunne genkendes hos den gode leder?

Psykologen, Daniel Goleman er ophavsmanden bag begrebet ”følelsesmæssig intelligens” og er således frontfiguren bag dette omfattende emne. Gennem undersøgelser har Goleman påvist, at de fleste effektive ledere rent faktisk er karakteriserede ved at besidde en høj følelsesmæssig intelligens. Ifølge ham, må følelsesmæssig intelligens altså siges at være den absolutte grundsten i lederskabets succes. Det er den intelligens, der omhandler vores intrapersonelle og interpersonelle færdigheder, der gør os i stand til at regulere os selv, lede andre og sætte os selv i andres sted. Evnen til at forstå og tackle både ens egne og andres følelser kan være helt afgørende for, om man rent faktisk er i stand til at nå toppen som den – ikke kun gode leder – men fremragende leder.

Men ikke alle ledere er naturligt følelsesmæssigt intelligente – heldigvis kan det, som andre intelligenser, udvikles og styrkes. Det kræver, at man stiller sig selv de rigtige spørgsmål og øver sig i at kigge indad – og udad – som leder. Følelsesmæssig intelligens handler nemlig om at skabe en overensstemmelse mellem ens egen identitet og ens omdømme – det handler om at være realistisk selvbevidst om styrker og svagheder og kunne sætte disse i relation til andres.

Disse nedenstående råd bygger på inspiration fra The Enterprisers Project og kan hjælpe dig godt på vej i arbejdet mod at styrke din følelsesmæssige intelligens som leder. 

Hvad tænker du?
Er man en følelsesmæssig intelligent leder, er man også ofte en dygtig kommunikatør – men man ved også, at det ikke altid er lige let for andre at kommunikere. Ved aldrig at tolke udelukkende på de første par ord, du får, men rent faktisk stille uddybende spørgsmål, såsom ”Fortæl mig mere” eller ”Hvad mente du, da du sagde det?” arbejder du ud fra medfølelse og nysgerrighed uden at drage egne konklusioner på forhånd. Du giver din medarbejder flere muligheder for at udtrykke sig og skaber samtidig en åbenhed omkring vedkommendes tanker og holdninger – på den måde undgå I også misforståelser og fejlagtige antagelser. Vigtigst af alt demonstrerer du et ønske om at ville forstå og kende din medarbejder.

Hvordan skal vi kommunikere?
Ledere, som besidder en høj følelsesmæssig intelligens ved desuden også, at ikke alle medarbejdere foretrækker det samme kommunikationsformat. Nogle ønsker måske feedback via mail, andre foretrækker telefonisk eller at tage samtalerne face-to-face. Det handler i sin enkelthed om at anerkende alsidigheden af ens medarbejdere og at imødekomme hver medarbejder i den kommunikationsform, der fungerer bedst.

Jeg anerkender og værdsætter dig
De fleste mennesker stræber helt naturligt efter anerkendelse og bekræftelse. Som leder er det dit ansvar at vise den anerkendelse, når det er på sin plads – og at gøre det ofte. Alle i virksomheden har deres egen arbejdsfunktion og bidrager med deres egenskaber og kompetencer, så det hele kan gå op i en højere enhed. Det er dit ansvar at vise taknemmelighed – det styrker ikke kun den enkelte medarbejder, men også jeres indbyrdes relation og skaber grundlaget for et positivt og stærkt arbejdsmiljø. At italesætte din anerkendelse med både forklaring og kontekst gør det kun endnu mere værdifuldt. Sørg for at sætte ord på medarbejderens faktiske bidrag og indflydelse. Det styrker i den grad effekten af dine ord og vil give lagt større værdi hos medarbejderen.

Hvad synes du?
Vær den inkluderende og søgende leder. Du bør altid være interesseret i muligheden for at tilegne dig nye tanker, perspektiver og inputs fra dine medarbejdere, der kan lægge op til sund diskussion og innovative løsninger. Som leder erkender du samtidig her, at du ikke ved alt – og at du gerne hører, hvad andre har at byde ind med. På den måde sørger du også for, at dine medarbejdere altid føler sig trygge ved at komme til dig med nye idéer og inputs – selv når de er klar over, at deres idéer potentielt går imod din egen idé, så ved de, at du ikke desto mindre vil være åben og lytte.

Hvordan har du det?
Vi har alle perioder, hvor tingene går ekstra stærkt. Overarbejde og ekstra kaffe må der til for at komme igennem det hele. Det er den følelsesmæssigt intelligente leder godt klar over og har derfor kun i sinde at lade tvivlen komme medarbejderen til gode – og netop ikke presse på, påpege mangelfuldt arbejde eller deadlines, der er overskredet. I stedet er det primære fokus især i disse perioder på omtanke for medarbejderen – at sørge for at tage hånd om medarbejderens velbefindende. Et simpelt spørgsmål som ”Hvordan har du det?” eller ”Er du ok?” er en simpel måde at vise omsorg for medarbejderen på i de tider, hvor der skal løbes ekstra hurtigt.

Undskyld
Er man en følelsesmæssig intelligent leder, er man ikke bare for at indrømme, når man har taget fejl. At tage fejl er nemlig ofte set som en del af en læringsproces, og man forholder sig typisk optimistisk, selv når man står overfor et nederlag. At undskylde for egne fejl er et udtryk for ydmyghed og beskedenhed, som ens medarbejdere uden tvivl vil sætte stor pris på – for det bunder i en selverkendelse, som de følelsesmæssigt intelligente ledere besidder – de ved nemlig godt, når de har taget fejl, og hviler samtidigt nok i dem selv til at stå ved fejlen.

Den moderne leders opgave handler i høj grad om at kunne lede sine medarbejdere ned ad nye stier i et verden præget af forandringer, uforudsigeligheder og skiftende krav. På arbejdspladsen kan opgaverne til tider være yderst komplekse, og folk deler ikke nødvendigvis de samme behov for at kunne udføre det arbejde, de står overfor. Det skal den følelsesmæssigt intelligente leder gøre sig tanker om. Det er uhyre vigtigt, at man som leder kontinuerligt arbejder mod at opnå en grundlæggende forståelse for de emotionelle lag hos ens medarbejdere og anvende den viden til at udvikle og styrke sin egen følelsesmæssige intelligens. Har man som leder fokus på dette, vil ens medarbejdere sandsynligvis føle, at de altid har en kompetent, empatisk og kvalificeret ledelse i ryggen.