Lars inviterede netværket ind
Da Lars Teil Johansen inviterede sit professionelle netværk på besøg i sin virksomhed, fik han sparring fra øverste hylde. Lars Teil Johansen er COO hos…
Interview med Janne Rosbæk / Head of Operations & Customer Care, E.ON Danmark A/S
For otte år siden gik Janne Rosbæk og savnede nogle at dele sin viden med. Hun havde igennem sin karriere tilegnet sig mange færdigheder og en stor mængde viden inden for sit fag. Det var dog ikke altid nemt at finde nogle, som ville snakke om den slags, men da hun blev kontaktet af EGN, viste sig en mulighed for netop dette.
”På det tidspunkt havde jeg lyst til mødes med nogle ligesindede. Diskutere nogle problemstillinger og få noget sparring. Jeg havde også fået nok erfaring, som jeg gerne ville dele ud af. Jeg har altid en løsning på tingene, og den vil jeg gerne dele.”
Janne blev en del af en gruppe for kvindelige ledere. Her mødes kvinder fra forskellige typer af virksomheder, både offentlige og private og finder fælles fodslag i deres ledergerninger. Det fællesskab, de har fået opbygget er noget ganske særligt.
”Jeg vil gerne mødes i en anden setting end i dagligdagen. Vi er bare kvinder fra alle mulige forskellige brancher og aldre og vi er et godt mix i forhold til, hvor meget ansvar vi har. Vi har lidt fået lov til at forme fællesskabet og ikke mindst fortroligheden.”
Selvom fællesskabet er en stor del af Jannes netværk, tilsidesætter de ikke den faglige dagsorden. På møderne handler det om at få nye indsigter og værktøjer til at blive endnu bedre til sit arbejde.
”Vi arbejder meget med dilemmaløsning, hvor vi hjælper hinanden med de problemstillinger, som fylder for os på vores respektive arbejdspladser.”
Kombinationen af det faglige og det menneskelige fungerer for Janne som en måde at få sat det hele sat i perspektiv.
”Jeg kommer ofte tilbage på job med en god påmindelse om, at det ikke er det hele menneske, man ser, når man er på job, og det er vigtigt at huske sig selv på – også med hensyn til de kollegaer, man er leder for.”
(Her kan du læse mere om vores netværk for kvindelige ledere)
Udover at blive fagligt stærkere, lægger Janne også vægt på en anden ting ved hendes netværk, som hun er begejstret for.
”Det kan både være at man er gået derfra med en masse indsigter og gode råd, men det kan også være, man går derfra med en følelse af, at man har hjulpet en anden med noget.”
Hun har på et tidspunkt blandt andet hjulpet et andet medlem med at genfinde troen på egne evner, en oplevelse som havde stor betydning for dem begge.
Netværket er blevet så stor en del af Jannes professionelle identitet, at hun er blevet i det, selvom hun inden for de seneste 8 år har skiftet job.
”Netværket giver mig så meget, at det har været en præmis, som min nye arbejdsgiver skulle gå med på.”