Leadership report sparks AI debate
Futurist Tom Cheesewright reacts to new data coming from the EGN leadership Report. A brand-new leadership report has been made available including a survey from…
Det er kompliceret at være leder. Nogle har af natur mange af de evner, en god leder skal besidde, andre skal lære dem først. Al ledelses udvikling tager tid, derfor kræver det tålmodighed og forståelse for, at man ikke bliver verdensmester på en uge. Drømmer du om at blive en bedre leder, kan du læse med her, hvor vi giver en kort guide til, hvordan du accelererer din ledelsesudvikling.
Mange af dine medarbejdere sidder garanteret med kreative sind og krøllede hjerner. Udnyt dette potentiale ved at gøre kreativitet til et anerkendt aspekt af arbejdsdagen. Lad folk lufte deres idéer i et rum, som ikke dømmer eller nedværdiger, og lad idéerne komme til live. Dette vil både afføde nye, bedre måder at arbejde på, samt højne moralen i teamet. Folk elsker at have en følelse af, at bidrage med noget, især kreativt. Stræb efter at skabe den følelse blandt dine medarbejdere.
Quiet quitting er blevet et fænomen. Quiet quitting går ud på, at man som medarbejder stopper med at gøre en indsats på sit arbejde. Det vil sige, at folk blot yder et absolut minimum af en indsats, uden at anstrenge sig det mindste. Det anslås at næsten 50 procent af den amerikanske arbejdsstyrke dyrker dette. For at forhindre quiet qutting, er det altså absolut nødvendigt, at du som leder konstant inspirerer og ikke mindst udfordrer dine medarbejdere. Hvis du lykkes med at inspirere, vil du se, hvordan dine medarbejdere kan løse opgaver som i første omgang virker utænkelige. I stedet for at sætte gradvise kedelige mål, skal du som den gode leder sætte ambitiøse mål. Skub folk ud af deres komfort zone og vær selvfølgelig klar med at støtte, uanset hvor i processen, folk måtte have brug for det. Når talentfulde medarbejdere ikke udfordres, siger de mentalt op, quiet quitter eller begynder på at lede efter nye jobs.
Ros er rart. Alligevel undervurderer alt for mange ledere, hvor meget deres medarbejdere har brug for anerkendelse. Der er ingen, som har lyst til at gøre noget igen, hvis man har lagt en stor indsats i noget, uden at det bemærkes. Dette forudsætter også, at du er opmærksom på, hvad dine ansatte laver, så du kan være klar til at rose dem, når de har udført et godt stykke arbejde. Pas dog på med at blive typen, som hiver flagene frem, så snart nogen møder op til tiden. Find et passende leje for din anerkendelse, således at man hverken føler sig glemt eller kvalt.
Endnu en dårlig vane hos ledere er, at de uddeler såkaldte quiet promotions. Det vil sige, at de lægger større ansvar og flere opgaver over på en medarbejder uden at kompensere dem for det. Selvfølgelig er det svært som leder at opfylde direktionens til tider umulige krav om øget effektivitet og færre udgifter. Men bare at læsse af på dine i forvejen hårdt arbejdende medarbejdere er aldrig en god idé. Det skaber dårlig trivsel, stress, opsigelser og quiet quitting. Ja, det kan faktisk vise sig at blive en dyr affære at prøve på at spare. Tag i stedet dine ansattes parti og lad direktionen vide, hvad konsekvenserne bliver. Når der lander nye ansvarsområder i teamet, så tag det op i fællesskab med medarbejderne og arbejd sammen mod at løfte opgaverne bedst muligt. Skulle et nyt ansvarsområde falde ned på enkelt ansat, så tøv ikke med at give vedkommende en lønforhøjelse. Dette er ikke kun rart for personen økonomisk, men viser også anerkendelse fra ledelsens side.
Forholdet mellem chef og medarbejder er meget vigtigt. Faktisk er det så vigtigt, at næsten hver anden opsigelse, kommer som konsekvens af et dårligt forhold mellem en leder og en medarbejder. Her handler det enormt meget om dine evner som leder til at balancere imellem at være professionel og menneskelig. Ingen ønsker at arbejde under en kold og kynisk robotchef, men samtidigt skal man respektere medarbejderens privatliv.
Mange ledere føler sig isolerede og savner nogle at sparre med. Typisk er der ikke mange med samme titel som dig selv i din virksomhed. Hvis man har et netværk af ligesindede i ryggen, vil man opleve, hvordan man kan få hjælp til de store beslutninger. Det giver dig en ro og en tryghed at vide, hvordan andre kompetente ledere har hørt dine tanker. Hos EGN har vi flere hundrede ledergrupper for alt fra erfarne ledere til nye ledere. Klik her for at finde lige præcis den gruppe, som giver værdi for dig.