En kulturel blind vinkel: Hvem passer på chefen?
Kommandovejen på arbejdspladsen er tydelig, og det er velkendt, at det er chefens ansvar at sikre medarbejdernes trivsel. Men det efterlader en blind vinkel. Stress…
Mette Thingstrup’s livsledelsesfilosofi giver trængte ledere muligheden for at få glæden tilbage
Mette Thingstrup møder dem ofte i sin konsultation. Ledere, der har ladet livet køre af sporet. De har problemer med at koble fra, de har problemer med at tage svære beslutninger, og de har problemer med at tage vare på det menneske, som gemmer sig inde bag lederen. Og når de spørger; ”Hvad skal vi gøre?” svarer Mette Thingstrup, at der desværre ikke findes nogen manual med alle svarene. Til gengæld introducerer hun dem for livsledelse. En filosofi, hun bedst selv beskriver således:
”Livsledelse er en måde at forholde sig til livet på. Det er en tænkning, som kommer på baggrund af paradoksledelse og en forståelse af, at vores liv er fyldt med modsatrettede krav. Den gode leder skal kunne navigere i paradokserne, og bruge forskellige typer af lederadfærd. Derfor handler livsledelse i særdeleshed om at kunne reflektere og derefter handle – både hvad ledelse og sit eget liv angår.”
Coronapandemien og den teknologiske udvikling har været med til at gøre ledernes arbejde endnu mere kompleks end tidligere. Den gammeldags facon med otte til fire på kontoret er i opløsning, og det kræver stort overskud fra lederens side, som samtidig ikke må glemme at tage vare på sig selv.
”Det kræver stort overskud. Ikke kun at tage vare på andre, men også sig selv. Vi kan ikke bare tale work life balance, men snarere en forståelse af at det hele liv er vigtigt at tage vare på. Der skal ske en anerkendelse af, at livet består af en masse paradokser.”
En af Mette Thingstrups hovedpointer med livsledelse er, at man skal livet på sig. Det vil sige, at man skal taget vare på det, der er svært og aktivt forholde sig til sit eget liv.
”Erkendelse af at der er paradokser på spil, er essentielt for at kunne tage livet på sig, men for at kunne bedrive livsledelse, skal man også kunne handle på erkendelsen,” siger hun.
Lærer man først at gøre dette, at balancere og tage ansvar, argumenter hun også for, at livet bliver lettere:
”Når man bedriver livsledelse, så vil man opleve at der kommer en playfulness, en skabende lethed, hvor man sagtens kan behandle et alvorligt emne og gøre det med overskud. Man får energi til at håndtere paradokserne. En af mine ledere siger, at man skal kunne fløjte på gangen, for overskuddet smitter.”
”Livsledelse er en af de vigtigste ledelsesdiscipliner. Men det er samtidig også et aspekt af ledelsesopgaven, som alt for mange ledere glemmer i en travl hverdag. Vi bærer som ledere et betydeligt ansvar for andre menneskers penge og andre menneskers liv, som få gør sig bevidst eller har et begreb om hvor meget kan fylde for lederen – både professionelt og som menneske. Derfor er det helt centralt, at vi som ledere hver dag arbejder aktivt med at holde os både sunde og sultne på den opgave eller den organisation, vi er sat i spidsen for skal lykkes. For mig handler livsledelse om nogen så konkret som at få sat sig få bordenden af min kalender – styre min tid, mine resurser og mine prioriteter. Og så handler det om at tage ansvar for den motivation og energi, som der fysisk og mentalt skal drive værket på sigt. Livet er ikke altid som det burde være og ting går ikke altid som planlagt. Men måden du håndterer dette vilkår gør ofte hele forskellen. Der hjælper livsledelsen med konkrete redskaber til at kunne navigere og bevare fokus på det væsentlige”. – Generalsekretær i Unicef Danmark Susanne Dahl.
Mette Thingstrups bog ”Livsledelse” er, som hun selv siger det, ikke en ”how to do” manual, men snarere en hjælp en med ”how to think.” Livet og det at være leder er nemlig alt for komplekst til at kunne løses med værktøjer og en opskriftbog. Undervejs i bogen er der øvelser, der kan hjælpe den enkelte leder på vej med sin egen livsledelse.
”Jeg har igennem ti år set ledere glemme at tage vare på sig selv, og deres udfordringer er både komplekse og forskellige.”
Det gælder for livet generelt, men især også for mange ledere i deres arbejde, at man møder paradokser. Disse komplekse situationer, kan give store udfordringer. Mette Thingstrup taler om erkendelsen af paradoksernes eksistens.
”Det man skal erkende ved paradokser, det er, at de ikke kan løses, netop fordi de er modsatrettede. I stedet for at lade sig paralysere af paradokset, kan man lære at lede igennem det. Og derigennem blive aktør i sit eget liv igen”
Mange af de paradokser, man står i til hverdag, kan livsledelse lære en at få øje på og anerkende. Det kan være paradokser som disse:
✦At være der for andre OG at være der for sig selv
✦Mening OG meningsløshed
✦Frihed OG forpligtigelse
✦Fornyelse OG stabilitet
✦Nærhed OG afstand
✦Det kortsigtede OG det langsigtede
✦At sætte retning for sit liv OG at lade sig flyde med livet
✦At udvikle sig livet igennem OG at være den samme over tid
✦Valg OG vilkårlighed
Som leder kan man komme til at føle sig ensom. Derfor er et forum som et professionelt netværk, en god mulighed for at opbygge relationer. I et ledernetværk finder man hurtigt nogle at sparre med, samtidigt med, at det er et sted, hvor man kan køle af.
Der er tre væsentlige behov, som Mette beskriver med Livsledelse. Der er brug for autonomi, og man har brug for at føle samhørighed med andre og så har man brug for at føle, at man kan mestre det, at man er kompetent. Ledere kan føle sig uden for. De har brug for et sted at føle sig inkluderede. Læs mere om EGNs netværksgrupper her.