En gruppe mennesker giver hinanden en hånd på toppen af et bjerg

Sådan motiverer du dine medarbejdere

GLADERE MEDARBEJDERE BETYDER MERE EFFEKTIVE MEDARBEJDERE, LAVERE SYGEFRAVÆR, HØJERE LOYALITET, FLEKSIBILITET OG KREATIVITET. ALT SAMMEN NOGET, DER I SIDSTE ENDE LADER SIG AFLÆSE POSITIVT PÅ BUNDLINJEN.

Har du blik for dine medarbejderes grundlæggende behov og hvad der motiverer dem? Eller har du en tendens til at køre på autopilot gennem den travle hverdag i håb om, at medarbejderne ’hægter sig på’ i farten?

Ifølge Søren Villadsen, HR-ekspert og netværksdirektør i EGN Danmark, giver et distant og ufokuseret lederskab med statsgaranti både dårligere resultater og mindre loyale medarbejdere.

Som leder skaber du resultater gennem dine medarbejdere, og det er derfor nødvendigt, at du har et skarpt blik for, hvordan du bedst kan bidrage til at sikre engagement og arbejdsglæde.

Han giver seks gode råd, som du kan bruge til at motivere dine medarbejdere.

  1. Forstå dine medarbejderes motivationsfaktorer:
    Medarbejdere er individuelle personligheder og drives selvsagt af vidt forskellige forhold. Spørg derfor jævnligt ind til, hvad der driver hver enkelt i jobbet – vær nysgerrig og deleger opgaverne derhen, hvor der både er kompetencer og motivation.
  2. Walk the talk: Skab følgeskab til dit lederskab ved selv at være ”det gode eksempel” på den arbejdstilgang og det engagement, du gerne vil have dine medarbejdere til at udvise – det smitter hurtigt af på dine omgivelser (også hvis du ikke gør det).
  3. Det klare brief:
    Forklar både mål og formål med de projekter og aktiviteter, der søsættes – hvad skal indsatsen bidrage til, hvilken forskel skal den gøre, hvad er målsætningen og hvor ligger ansvaret for opgavens delementer? Lyt til dine medarbejderes idéer, vis tillid og giv ansvar.
  1. Løbende feedback:
    Debriefen er mindst lige så vigtigt som briefen: den giver både dig og medarbejderen mulighed for at tale opgaven og målet igennem – både undervejs i opgaveløsningen og efter projektet er fuldført. Aftal gerne faste møder, hvor I drøfter status og fremdrift.

    Det giver dig mulighed for at ændre taktik, hvis betingelserne ændrer sig, medarbejderen har behov for mere sparring eller at arbejdsopgaverne skal omfordeles. Vær opmærksom på, at der er en klar sammenhæng mellem usikre medarbejdere og demotiverede medarbejdere.

  2. ROS!
    Ros og anerkendelse et en vigtig motivationsdriver, og noget der ofte glemmes, fordi vi intuitivt forventer, at medarbejderen ved, når vi er tilfredse med hans eller hendes indsats. Men tydeliggør det ved at sige det højt – enten en-til-en eller i overværelse af andre.
  3. Vær tilstede:
    Hvad enten du samarbejder fysisk eller virtuelt med dit team er din tilstedeværelse som leder afgørende for at teamet motiveres til at gå til opgaven –  netop som det: et team.

    Det giver dig autenticitet som leder, som igen bidrager til motiveret følgeskab. Et nemt – men effektivt – sted at starte, er at huske noget så banalt som at sige goddag og farvel.


Vi mener at alle fortjener et godt netværk.

Hvilken netværksgruppe vil passe perfekt til dig? Udfyld formularen og få personlig rådgivning.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link