At mestre den hybride arbejdsmodel

At mestre den hybride arbejdsmodel

I takt med pandemien har virksomheder skulle tilpasse sig nye, alternative arbejdsformer meget hurtigt. Nu lader det til, at mange medarbejdere ikke nødvendigvis har kurs mod de velkendte rammer på arbejdspladsen igen, men har i højere grad fået øjnene op for fleksibiliteten og mulighederne bag de alternative arbejdsmåder. Dette giver virksomheder stof til eftertanke. For måske ser vi her en enestående chance for at revurdere måden at arbejde på fremadrettet og skabe en mere innovativ arbejdsmodel, der bevarer fleksibiliteten i, hvor og hvornår, man arbejder, og som – hvis det gøres rigtigt – kan gøre arbejdslivet langt mere produktivt, målrettet og agilt. Med andre ord har pandemien vist os muligheden for en fremtidig arbejdsmåde, vi ikke har set før – nemlig den hybride arbejdsmodel.

At introducere en hybrid arbejdsmodel er dog langt fra ligetil. Tid og sted er to faktorer, der har fået meget lidt opmærksomhed før i tiden. Mens medarbejdere før var begrænset til at indtage arbejdsdagen samme sted, typisk på kontoret, og i samme tidsrum, som alle andre, er der nu sket et skift i normerne omkring “hvor” og “hvornår”. Vi er med andre ord godt på vej mod en “når som helst, hvor som helst”-hybridmodel i takt med, at der skabes langt større fleksibilitet og råderum for alternative arbejdsmåder.

At mestre den hybride arbejdsform kræver dog overvejelser omkring både institutionelle strukturer, men især også menneskelige forhold. Derfor forventes det, at virksomhedsledere tager hånd om udfordringen med hybridt arbejde ud fra fire forskellige perspektiver:

– Stillinger og arbejdsopgaver
– Medarbejderpræferencer
– Projekter og workflows
– Inklusion og retfærdighed  

I artiklen nedenfor forklarer Lynda Gratton, professor ved London Business School, hvad disse fire perspektiver indebærer. Der gives bl.a. eksempler på, hvad den hybride arbejdsmodel betyder for forskellige arbejdsroller, hvorfor det er vigtigt at have fokus på den enkelte medarbejders ønsker og præferencer samt indsigt i vigtigheden i at koordinere arbejdsopgaverne i tæt samspil med teamets resterende medlemmer, når der arbejdes ud fra den hybride model. Der kræves altså et øje på mange forskellige parametre på én og samme tid, og derfor handler det især om bred kommunikation og koordination for at bevare åbenheden omkring den hybride arbejdsgang i virksomheden.

Læs artiklen lige her.

 

Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk:
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
TwitterLinkedInFacebookCopy Link