Bliv klar til den næste krise

februar 7, 2023

ca.9 min

Mange spår, at 2023 bliver et usædvanligt svært år at være virksomhedsleder i. Kriser og udfordringer tårner sig op, uanset hvor man kigger. Og når den ene krise løjer af, så overtager den næste. Med den udsigt for 2023 er det vigtigt, at danske virksomheder er klar, når kriserne rammer – både til at stå i mod, men også til at gribe de nye muligheder, der kan opstå i krisers kølvand. Heldigvis er der hjælp at hente her.

Når kriser rammer dansk erhvervsliv, gør det ondt. Omsætningen falder, usikkerheden stiger, og fremtiden ser dyster ud. Og i en tæt sammenflettet verden, spreder kriser sig hurtigt fra virksomhed til virksomhed, på tværs af brancher, på tværs af grænser og til mange dele af samfundet.

”Kriser ser ud på mange forskellige måder og rammer nogle virksomheder mere end andre. Men uanset hvem, hvornår og hvordan kriserne rammer, så kan konsekvenserne være kolossale,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond, der arbejder for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og gøre danske virksomheder mere parate til fremtiden, uanset hvordan den kommer til at se ud.

Og hendes budskab er klart. Selvom 2023 og tiden derefter er svær at blive klog på, så må den dårlige sigtbarhed ikke være en undskyldning for passivt at se på fra sidelinjen, mens kunderne er i knibe og købekraften kommer under pres.

”Ingen kan forudsige fremtiden. Det giver sig selv. Men som virksomhed kan man godt forsøge at forestille sig, hvad fremtiden vil bringe og tænke i megatrends og forskellige scenarier. På den måde kan virksomheder opbygge modstandsdygtighed og måske identificere nogle af de muligheder, der opstår ud af krisetid og usikkerheder,” forklarer Charlotte Kjeldsen Krarup og påpeger, at kriseparathed er en holistisk disciplin, der vedrører alle dele af en virksomhed.

Og netop holismen kendetegner også flere af de initiativer, som Industriens Fond, sammen med forskellige partnere, har søsat for at styrke danske virksomheders ageren i krisetider.

• DK
  Ruster danske virksomheder til kommende kriser ved at øge virksomhedernes agilitet og robusthed. Det sker gennem 1:1-forløb, hvor virksomhederne trænes i hurtigt at kunne identificere, kvalificere og implementere nye idéer.
• SME Navigator
  Hjælper virksomheder med at udvikle fremtidens forretningsmodel. Det gøres blandt andet gennem horizon scanning og virksomhedsrettede udviklingsforløb, der skal bane vejen for fremtidig vækst.
• Beyond The Crisis
  Styrker virksomheders kompetencer inden for business continuity management – altså evnen til at holde sin forretning kørende på trods af kraftige og uforudsete hændelser, som eksempelvis naturkatastrofer, cyberangreb eller konflikter.
• Supply Chain Resilience
  Styrker virksomheders forsyningskæder og leverandørrelationer gennem forskellige værktøjer og metoder.

Charlotte Kjeldsen Krarup fremhæver, at kriseudfordringen er todelt:

”For det første skal virksomheder være robuste nok til at modstå pludselige forandringer, som kriser fører med sig. Men for det andet skal virksomhederne også være gode til at løfte blikket fra hverdagen og udvikle en fremtidsparat forretningsmodel, som kan håndtere og måske endda udnytte den ændrede markedssituation som kan opstå i kølvandet på kriser. Omfanget og antallet af kriser må vi forvente er stødt stigende.”

Kriser kommer der flere af, så det gælder om at være klar

Gennem flere år har corona-pandemien påvirket virksomheder i hele verden. Og i frisk erindring hos de fleste er nok også IT-boblen og finanskrisen, der begge kastede lange skygger ind over dansk og internationalt erhvervsliv.

Senest er krigen i Ukraine et skræmmende aktuelt krise-eksempel og den flankeres af et udfordrende Brexit, prisstigninger og en lurende recession. Læg dertil et uforudsigeligt Kina og en omsiggribende klimakrise, så har man et potpourri af problemer foran sig. Charlotte Kjeldsen Krarup peger på at krisehåndtering er en disciplin, som man kan dygtiggøre sig inden for.

”Det er svært at lave generiske løsninger, der én-til-én kan bruges i enhver virksomhed til enhver løsning. Men en række faktorer gør sig gældende, uanset hvilken type virksomhed man er leder for. Og de faktorer skal håndteres på en god måde, for at kunne stå i mod når krisen rammer og folder sig ud.”

Selvom kriser er vanskelige at forudse – og konsekvenserne som regel endnu sværere – så er der især ét emne, der tydeligt er ved at forme sig til en særlig betydningsfuld krise med kolossale konsekvenser.

Klimakrisen rammer alle

Gennem flere årtier har verdens befolkning produceret og forbrugt i et omfang, som ikke er bæredygtigt. Den udvikling skal ændres, og det går efterhånden op for flere og flere.

”Klimakrisen skal håndteres hurtigt. For selvom det samlede billede af krisens konsekvenser er svært at male, så er én ting sikkert. Konsekvenserne er større end dem vi har set i kølvandet på øvrige kriser de seneste århundreder. Og så er de svært reversible,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup, mens hun vender klimakrisen på hovedet:

”Klimakrisen er en udfordring for os alle sammen. Men den indeholder også nogle unikke muligheder for dansk erhvervsliv. Kunder, investorer og myndigheder over hele kloden efterspørger i stigende grad grønne løsninger. Og det skal dansk erhvervsliv udnytte. Hvis vi formår at skabe verdens mest bæredygtige produktionssektor her i Danmark, så kommer vi til at stå enormt stærkt i fremtiden og kan øge erhvervslivets konkurrenceevne og vækst, mens vi samtidigt bidrager til rejsen mod et bæredygtigt verdenssamfund.”

Omverdenen stiller altså stadigt større krav til virksomheder om at reducere klimaaftrykket. For at hjælpe de danske produktionsvirksomheder med at reducere CO₂-udledningen og omstille sig til en mere cirkulær økonomi med bedre ressourceudnyttelse har Industriens Fond søsat flere ambitiøse projekter, der hjælper virksomheder på rette vej.

• Klimaklar Produktionsvirksomhed
  Hjælper danske produktionsvirksomheder med at kortlægge og reducere CO₂-udledningen.
• Ready2LOOP
  Hjælper danske virksomheder på vej mod mere cirkulære forretningsmodeller.
• Wastelife
  Hjælper danske virksomheder med at udnytte og tjene penge på overskydende ressourcer og spild.

Fælles for alle tre projekter er, at de tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dermed kan levere konkrete forbedringer med relativt kort aftræk.

Krisehåndtering kan forbedres

Mens erhvervslivet til alle tider har været udsat for kriser, så er der nogle forhold som har ændret sig gennem årene.

”Kriser er et kendt fænomen. De har altid været der. Og hos ledere overalt i dansk erhvervsliv har det til alle tider været helt normalt at forholde sig til trusler, usikkerheder, komplekse udfordringer og særlige muligheder. På teoretisk plan har akronymer som VUCA, SWOT og PESTEL fundet bred anvendelse, men uanset hvilken metode man har brugt, så har virksomhedens omgivelser, og deres uforudsigelighed, altid været en vigtig faktor,” fortæller Charlotte Kjeldsen Krarup og stiller skarpt på de ting, der ikke er som de plejer at være:

”Men én ting er at liste trusler og muligheder op. Noget helt andet er at handle optimalt på dem. Dét er ikke helt enkelt, og i øvrigt svært at sætte på formel. Virksomheder og deres net af leverandører og kunder er nemlig mere komplekse og globale i dag end de var tidligere. På den måde eksponeres virksomheder oftere over for kriser, der i princippet opstår langt fra hovedkvarteret, men som hurtigt påvirker forretningen.”

Virksomheder skal hele tiden være kriseparate

Og dansk erhvervsliv er meget eksponeret. Vores virksomheder spiller i stort omfang vigtige roller over det meste af verden og på den måde er dansk erhvervsliv i vidt omfang flettet ind i sin omverden.

”At virksomhederne har aktiviteter over hele kloden, er en god ting. Det er et udtryk for, at de har en stærk konkurrenceevne og relevante kompetencer. Men det betyder også, at de kan blive ramt af alle mulige slags kriser, som direkte eller indirekte påvirker omsætningen og konkurrencekraften. Konsekvensen er, at virksomheder anno 2023 befinder sig i en virkelighed præget af permanent krisetilstand, ofte som et sammensurium af flere forskellige kriser. På den måde kan man sige, at kriserne hele tiden er en del af hverdagen, og så handler det om at håndtere dem bedst muligt. Det kræver konstant krise- og omstillingsparathed,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup og peger på at forberedelse kan se ud på mange måder:

”Lyt til verden omkring dig. Kunderne, dine samarbejdspartnere og de aktører som påvirker din virksomhed og dens markeder allermest. Kig på kunde- og markedsdata, få indsigter i realtid gennem crowdsourcing, brug horizon scanning og forskellige overvågningsværktøjer og hav altid beredskabsplaner klar, så virksomheden kan reagere hurtigt i forskellige scenarier, uanset om der er tale om katastrofer, konflikter, hackerangreb, sygdomme, finansielle udfordringer, politisk ustabilitet eller andre problemer.”

Og så er der jo Winston Churchills efterhånden fortærskede sætning om aldrig at lade en god krise gå til spilde. For selvom sætningen efterhånden har nogle år på bagen, så er der altså noget om snakken.

”Se på kriserne fra to vinkler. Den ene vinkel er reaktiv. Sørg for at kunne stå i mod og være robust i krisetider. Den anden vinkel er mere proaktiv og skal sigte efter at handle bedst muligt i forhold til den forandring som kriser ofte fører med sig. Her gælder det om at omstille sig hurtigt, innovere og gribe de forretningsmuligheder som opstår,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup og kommer med et par sandsynlige eksempler fra en ikke så fjern fremtid:

”Vi så en enorm agilitet hos dansk erhvervsliv mens konsekvenserne af coronavirus var på sit højeste. Resultatet er, at mange virksomheder faktisk har klaret sig fint indtil videre. Og kigger vi på megatrends som grøn omstilling og digitalisering, så kan man sagtens forestille sig at dansk erhvervsliv kan kapitalisere på de tilhørende kriser og problemstillinger. Det kunne være virksomheder der leverer løsninger inden for klima, miljø eller biodiversitet, eller virksomheder der kan løse nogle af de udfordringer, vi ser inden for cybersikkerhed og tvivlsom etik på områder som IT, kunstig intelligens og teknologi i bredere forstand. Her kunne der godt være penge at tjene i fremtiden for danske virksomheder.”

Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver 2023 et begivenhedsrigt år. Hvordan går det med krigen i Ukraine og hvad med Kina? Og hvad med forsyningskæderne og den globale handel? Bliver den mere regional? Og hvordan kommer inflationen og energipriserne til at udvikle sig? Og kommer der recession?