Strategisk kommunikation i praksis

Forfatterhjørnet præsenterer Anne Katrine Lund og Mette Refshauge

Tilmeld dig her:

9. okt 2023
10:00
Gratis
Webinar
9. okt 2023
10:00
Gratis
Webinar

Om webinaret

Forfatterhjørnet er EGNs webinar-række, hvor vi inviterer bogaktuelle forfattere i kommunikationsbranchen ind og fortælle om deres nyeste værk.

Mandag den 9. oktober kl. 10-11 får vi besøg i Forfatterhjørnet af Anne Katrine Lund & Mette Refshauge

– der netop er udkommet med den nye bog: ”Strategisk kommunikation i praksis – viden og værktøjer til at skabe værdi.”

Bogen stiller skarpt på, hvad der skal til for at lykkes som kommunikatør i en verden, der er helt forandret. Tempoet hvirvler. Forandringer og kriser sker i en takt som aldrig før. Alle kommunikerer hele tiden – og alligevel har det vist aldrig været sværere at blive hørt, set og læst. 

De nye krav gør arbejdet som kommunikatør vigtigere end nogen sinde: Men hvad skal vi vide, hvad skal vi kunne – og hvad skal vi helt konkret gøre?

De to forfattere har med deres baggrunde som både forsker og praktikere prøvet at inspirere med både alt den vigtigste viden og masser af eksempler fra Mærsks kommunikative maskinrum.

På webinaret fortæller Anne Katrine og Mette om, hvad der skal til for at lykkes som kommunikatør i en forandret verden – og er klar til at diskutere med jer om, hvordan vi bedst løfter kommunikationsopgaverne.

OBS! Vi gør opmærksom på, at det kun er EGN-medlemmer som efterfølgende har adgang til webinar-materialet: Optagelse samt tilhørende hand-outs.

Om forfatterne

Anne Katrine Lund er en af Danmarks mest kendte rådgivere og uddanner af kommunikatører. Hun trækker på sin viden og erfaring fra bl.a. en ph.d. i retorik, sine mange år som strategisk rådgiver i Danmarks store offentlige og private organisationer og sin erfaring som underviser.

Mette Refshauge er direktør for kommunikation og corporate sustainability i A.P. Møller Mærsk. Hun har tidligere været kommunikationsdirektør i blandt andet TDC, Danfoss og SAS og har en alsidige erfaring med effektiv organisationskommunikation ad alle kanaler.

 

TwitterLinkedInFacebookCopy Link