“Kvinder lever længere end mænd – men tilbringer samtidig omkring 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand,” forklarer Marianne Lynghøj, medstifter af Alliancen for Kvinders Sundhed og folketingskandidat for Venstre. “Det svarer til cirka syv ekstra sygedage om året. Og de år ligger netop i den periode, hvor kvinder er aktive på arbejdsmarkedet.”
Derfor bør kvinders sundhed ikke kun ses som et individuelt sundhedsspørgsmål. Ifølge Marianne Lynghøj er det i høj grad også et strategisk anliggende for ledelser og organisationer.
“Hvis sundhed påvirker trivsel, tilstedeværelse og performance, så er det også et ledelsesansvar,” siger hun.
Et tabu der stadig præger arbejdspladser
Selvom kvinders sundhed påvirker en stor del af arbejdsstyrken, er emnet stadig omgærdet af tavshed mange steder.
“Kvinders sundhed er stadig præget af tabu,” siger Marianne Lynghøj. “Alt for mange kvinder har i årevis fået at vide, at de bare skal tage sig sammen – hvad enten det handler om menstruationssmerter, efterfødselsskader eller overgangsalder.”
Når udfordringerne ikke bliver italesat, bliver de heller ikke synlige i organisationen.
“Hvis vi ikke taler om problemerne, kommer de heller ikke frem i lyset – og så bliver de heller ikke løst.”
Små initiativer kan gøre en stor forskel
Selvom problemstillingen kan virke kompleks, viser erfaringer fra flere organisationer, at relativt enkle tiltag kan have stor effekt.
Et eksempel finder man hos Danske Bank, hvor medarbejdere har etableret en netværksgruppe for kvinder i overgangsalderen.
“Det synes jeg er et inspirerende initiativ,” siger Marianne. “Ved at skabe et rum, hvor kvinder kan mødes og tale om deres situation, bliver det lettere at håndtere de udfordringer, der kan opstå i den fase af livet.”
Den type initiativer kan samtidig bidrage til at nedbryde tabuer og skabe større forståelse på arbejdspladsen.
Et arbejdsliv i forskellige faser
Ifølge Marianne Lynghøj kræver en bedre håndtering af kvinders sundhed også en mere realistisk forståelse af arbejdslivet.
“Vi er nødt til at erkende, at et arbejdsliv ikke er lineært,” forklarer hun.
Mennesker bevæger sig gennem forskellige livsfaser: etablering på arbejdsmarkedet, familieliv med små børn, en periode hvor børnene bliver større – og senere en fase, hvor mange kvinder går i overgangsalder.
“De faser er forbundet med forskellige sundhedsmæssige spørgsmål,” siger hun. “Når vi får et bedre sprog for dem, styrker det både medarbejdernes trivsel og deres tilknytning til arbejdspladsen.”
Resultatet kan være både gladere medarbejdere og højere produktivitet.
Kvinders sundhed som en investering
For Marianne Lynghøj handler arbejdet med kvinders sundhed i sidste ende om at betragte det som en investering – ikke en udgift.
“Organisationer bør tænke på kvinders sundhed på samme måde som enhver anden investering i HR,” siger hun.
Hun peger igen på eksemplet fra Danske Bank, hvor netværksgruppen mødes med jævne mellemrum.
“Ved at stille rammerne til rådighed for, at en gruppe kvinder kan mødes hver sjette uge, får virksomheden gladere og mere produktive medarbejdere,” siger hun.
“Det er et pay-off, der også kan mærkes på bundlinjen.”
Samtalen om kvinders sundhed på arbejdspladsen er kun lige begyndt – og den er vigtigere end nogensinde.
