Spring til indhold

Kvindelige ledere

Kvindelige ledere, som gør hinanden bedre

Er du kvindelig leder med personale ansvar, og vil du tage det næste step i din karriere?

Team

Dorthe & Hanne

Gode relationer

Alle fortjener et godt netværk

Kom med i et spændende, tværfagligt netværk for kvindelige ledere, hvor vi sætter fokus på knivskarpe dialoger, nye indsigter, og kompetent ledelsessparring.

Du vil indgå på lige fod med andre kvinder i ledelse, der matcher dit niveau og ønsker for netværket, hvor I sammen skaber solid grobund for kontinuerlig udvikling – både personligt og fagligt. Vi dykker ned i både udfordringer og barrierer, man som kvindelig leder kan støde på i erhvervslivet og kigger samtidig nærmere på de styrker, egenskaber og kompetencer hos kvinder, som kan skabe stor værdi for den kvindelige lederrolle.

Alt dette sker gennem spændende gruppemøder, hvor du får mulighed for at lufte dine tanker, overvejelser og idéer og opnå værdifuld sparring og feedback fra andre, der deler samme arbejdsmæssige virkelighed som dig selv.

Alle fortjener et godt netværk

Kompetent sparring

Erfaringsudveksling & vidensdeling på allerhøjeste niveau

Det, der gør netværksgruppen for kvindelige ledere så unik, er den anerkendelse, forståelse og respekt, medlemmerne deler. Det faktum, at det er kvinder i ledelse, gør at der hurtigt skabes et tillidsfuldt rum, hvor man forstår hinanden og kan sænke skulderen. Til dagligt bliver de rigeligt udfordret, så det er rart at have et ’safe space’, hvor man ikke behøver, at forklare så meget. Og kan komme med det, som man gerne vil have mere indsigt i og/eller sparring.

Selvom gruppen udelukkende består af kvinder, er diversiteten stadig stor. Diversitet handler nemlig ikke kun om køn. I den samme gruppe finder man for eksempel både kvinder som arbejder i den private og den offentlige sektor, kvinder fra forskellige typer af virksomheder, kvinder med forskellige uddannelser og baggrund, kvinder af forskellig nationalitet, ekstroverte og introverte og kvinder fra vidt forskellige generationer. Denne diversitet er med til at sikre, at hele paletten kan tages i brug, når der skal deles viden. Under sparringssessionerne bliver konkrete problemstillinger anskuet fra medlemmernes forskellige perspektiver skabt af deres forskellige positioner.

Janne Rosbæk er COO og medlem af en EGN gruppe for kvindelige ledere. Læs i interviewet her, hvilken værdi hun får ud af sit netværk.

Erfaringsudveksling & vidensdeling på allerhøjeste niveau

Fællesskab af fagpersoner

Dit ledernetværk

Netværket samler erfarne, kvindelige ledere med personaleansvar på både strategisk og operationelt niveau. Dette indebærer titler som chef, direktør, afdelingsleder, teamleder, ejerleder eller lignende.

Vi har grupper for kvindelige ledere fra både mellemstore virksomheder samt store virksomheder og koncerner.

Netværksgrupperne for kvindelige ledere er både for dig, som ønsker at klatre opad på karriestien, men det er også for dig, som vil brede dine egenskaber ud, på det niveau, du befinder dig på nu. Det eneste essentielle er, at du er optaget af din ledelse og klar til at dele. Når du gør det, vil du opdage, at der plads til succeser, fejl og sårbarhed. Uanset din position, har du noget at give. Og det er netop, når man som del af et fællesskab tør dele ud af sine udfordringer, succeser, erfaringer, både arbejdsrelaterede og livserfaringer, at magien opstår.

Dit ledernetværk

Sparring

Mod et fælles mål

Alle medlemmer har mulighed for at dele og få hjælp til lige akkurat de udfordringer, I har på jeres arbejde. I fællesskab arbejder I med at få mere indsigt i situationen, inden I byder ind med gode råd, som I kan tage med jer tilbage på jobbet. Efterfølgende vil I følge op og evaluere på, hvordan det er gået med at implementere de nye løsninger, hvor langt I er i processen, og om hvorvidt der måske skal tænkes i andre baner. Møderne foregår i et fortroligt rum, hvor du kan sænke skuldrende, slappe af og trygt dele de situationer, du har brug for hjælp til – eller hvor du gerne vil fejre dine succeser. Der er en sympatisk og opbakkende tilgang til tingene – men du vil også blive ’skubbet lidt til’ med nye vinkler og indsigter. Du vil hurtigt opleve fornemmelsen af, at I er på samme hold og arbejder mod et fælles mål.

Mod et fælles mål

Fokus på aktualitet

Hvilke temaer kan du forvente?

Temaerne for møderne varierer og fastsættes af netværkslederen i samråd med medlemmerne. Der tages typisk udgangspunkt i forskellige problemstillinger, udfordringer og cases fra medlemmerne, højaktuelle trends og tendenser samt personlig lederstil og lederudvikling generelt.

Du vil kunne opleve temaer såsom:

  • Performance og motivation
  • Ledelse af generationer
  • Udvikling og fastholdelse af ledelsesteamet
  • Distanceledelse
  • Autentisk ledelse
  • Ledelse opad
  • Adfærdsdesign
  • Professionel ledelse med hjerne og hjerte
Hvilke temaer kan du forvente?

Mød vores netværksledere

Netværksledere med relevant erfaring

Alle vores netværksledere er nøje udvalgt til de grupper, de er ansvarlige for, med henblik på at sikre den bedst mulige oplevelse for dig og dine medmedlemmer.

Susanne Svejgaard Profile Image
Gitte Amby Profile Image
Mette Hay-Schmidt Profile Image
Gitte Astrup Melgaard Profile Image
Anya Borg Profile Image
Susanne Qvist Profile Image

Dorthe Juul Nielsen

Netværksrådgiver

30349283

djn@egn.com
Hanne Profile Image

Hanne Nielsen

Netværksrådgiver & Master Trainer

22535577

hni@egn.com
Hanne Profile Image

Vi har medlemmer i mange forskellige brancher

Vores medlemmer spænder fra mellemstore virksomheder til store koncerner. Vi har erfaringen og ekspertisen til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Det starter med en samtale

Er du klar til at høre mere?

Udfyld formularen og få en personlig og uforpligtende samtale med vores rådgiver, som kan svare på dine spørgsmål og informere om dine muligheder i netværket.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.