Snak mindre, opnå mere

”Tale er sølv, tavshed er guld”. De fleste kender til dette gamle ordsprog, der handler om, at selvom ord rækker langt, så kan det i mange tilfælde svare sig at holde munden lukket og lytte. Men i hvor høj grad efterleves dette egentlig på arbejdspladsen? I denne artikel kigger vi nærmere på idéen bag strategisk stilhed. 

 Det talte ord spiller naturligvis en væsentlig rolle, når vi skal samarbejde med kolleger eller medarbejdere – og mærker vi et tomt mellemrum, en stilhed, ja, så har vi ofte tendens til at fylde det mellemrum ud med tilfældig snak, fordi det ligger i vores natur at skabe støj for at undgå en potentiel akavethed. Men hvad betyder det egentlig for effektiviteten og udbyttet, når vi kører på autopilot og fylder møder med endeløse talestrømme? Og hvad vil der ske, hvis vi bevidst og systematisk giver plads til også at bringe stilheden ind i vores hverdag?

Bastian Overgaard er ledelseskonsulent, foredragsholder, facilitator og forfatter med årelang erfaring bag sig i arbejdet med at bringe strategisk stilhed på dagsordenen. Han er lige nu højaktuel med bogen, ”Støjfri ledelse: Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre”.

”Silent Co-creation” hedder den næsten 20 år gamle metode, Bastian selv har skabt, som er udviklet med tanke på at bryde med vante vaner og forsøge at gøre det modsatte af, hvad man plejer for at opdage nye sider af sig selv og livet. I sin tid som TV-tilrettelægger på TV 2 i starten af 00’ere, eksperimenterede han med såkaldte ”180’ere”, som han selv kalder dem – projekter og eksperimenter, der havde til formål at vende ting på hovedet. Og netop her gik det op for ham, at når vi mennesker mødes, så har vi tendens til at tale uafbrudt – og er der længerevarende stilhed, så føles det mærkeligt.

”Og det var netop den mærkelighed, jeg dykkede ned i”, forklarer Bastian. ”For hvad er det, der opstår, når noget er mærkeligt? Mærkeligheden betyder jo, at vi er til stede, vi sanser det, og vi er bevidste. Og når noget ikke føles mærkeligt, så kan det måske gå hen og blive sådan lidt ubevidst, at vi kører på autopilot.”

Det var som en åbenbaring – som en forsker, der opdager en reaktion i reagensglasset, da Bastian observerede i gruppeeksperimenter, hvor kraftfuldt og magisk det var, når mennesker var stille sammen. Og det er netop stilheden, der er i fokus. For stilhed i en forsamling er som sådan ikke noget nyt fænomen og forbindes ofte med den stilhed, vi oplever under f.eks. meditationer, mindfulness-sessioner og i kirker. Men i disse situationer forventer man stilheden – strategisk stilhed handler derimod netop om at bringe stilheden ind i en kontekst, hvor man ikke forventer den.

At finde fred inde i sig selv
Når vi som mennesker interagerer med hinanden, er vi altid på i en eller anden udstrækning – uanset om vi taler eller lytter. Og lytter vi, er det ofte også med henblik på selv at få lov til at sige noget. Derfor sker der ofte det, at vi glemmer at lytte til hinanden. Møder kan dermed blive til støjende rum af endeløs snak, hvor enkelte personer snupper talestokken, mens resten til sidst kobler af. Det kan sætte en solid stopper for videndelingsprocessen og skabe en masse tidsspild. Og her kan stilhed være et værdifuldt ”redskab” at bringe i spil.

Silent Co-creation-metoden handler om en systematisk planlægning af små tidsrum til at finde fred og ro inden i sig selv – og vigtigst; det er noget, man skaber sammen. Strategisk stilhed handler ikke om at skulle reflektere, være til stede i nuet eller forsøge at lukke af for noget. Der ligger altså ingen opgave forbundet med stilheden. Den repræsenterer ordløse frirum, man planlægger i løbet af arbejdsdagen, hvor man blot er til stede sammen. Det er en måde, hvorpå nærværet dyrkes, så vi bliver mere rolige, fokuserede, afslappede og føler mere tillid til hinanden.

”Vi kører jo hele tiden”, siger Bastian. ”Ens hjerne skal også have lov til at restituere for at agere optimalt, og det sker, når den får tid til at ”processe” de informationer, der bliver givet verbalt – dem skal den jo have lov til at kunne håndtere uden, at den samtidig skal lytte til noget nyt eller selv producere noget nyt.”

Man kan derfor heller ikke sammenligne strategisk stilhed med at huske at tage flere pauser i hverdagen. For ofte sker der jo netop det, at når man tager en pause efter et møde, så går man i gang med at tjekke telefonen eller fylde hjernen op med andre distraktioner.

Og her er Silent Co-creation-metoden værdifuld, netop fordi den handler om en selvskabt stilhed, som man ikke alene behøver at huske skabe plads til, fordi det er et sammenskabelsesprodukt. Man er fælles om at massere små, stille frirum ind i hverdagen på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være en fast aftale om at prioritere ét minuts stilhed under morgenmødet, hvor man får lov til bare at være til stede sammen. Og intet andet. Derfor er det heller ikke et rum, hvor man kan lave fejl eller ”ikke gøre det godt nok”, understreger Bastian. Der er ikke noget universelt svar på, hvad stilheden skal bruges til. For nogle kan det måske give anledning til refleksioner, for andre er det en måde at få lov at udnytte tid, hvor man netop ikke behøver at tænke.

Invester ét minut, spar mange minutter
Der er dog mange ledere i dag, der trods alt har svært ved at afbryde et møde, fordi de føler, at de stjæler tiden, forklarer Bastian. Man er tilbøjelig til at associere stilhed med tidsspild.

”Men det bliver jo netop det modsatte af spild af tid!”, konstaterer han. ”Vi har ikke tid og råd til at holde ét minuts stilhed under et vigtigt møde. Men hvor meget reel værdi opnår vi egentlig ved ét minuts snak?”

Oftest vil der være én person, der tager taletiden i det ene minut. Og det er sådan, at den kollektive intelligens falder drastisk i teams, hvor der ikke er ligeværdig taletid. Hvis der kun er én, der taler og resten kobler af, så er der jo faktisk ikke nogen videndeling, og så er tiden spildt uanset. Hvad vil der ske, hvis vi stopper op?

”Der vil ske det, at vi ville få tid til at tænke os om, inden vi siger noget. Vi vil kunne nå at redigere vores ord inde i hovedet inden vi siger noget, så de ikke kommer ud som kladdesnak. Hvis du investerer ét minut, så sparer du ikke bare ét minut – du sparer mange minutter”.

At bruge stilheden systematisk bidrager til, at folk bliver bedre til at lytte til hinanden. Det skærer en masse støj fra og er med til at optimere kvaliteten af arbejdet på mange parametre; de beslutninger, vi træffer, vores kommunikation og evnen til at formidle mere præcist og skarpt.

Facilitering – en afgørende faktor
Det kan måske lyde som en forholdsvis simpel opgave at bringe stilheden ind i hverdagen i form af små frirum, men man må ikke underkende, hvor vigtigt det er, at stilheden faciliteres – og det kræver øvelse, for ellers kan det føre til en masse usikkerhed og utryghed. Der skal være nogle facilitatorer, som er dygtige til at bruge og lede det.

”Det er simpelt og så alligevel ikke, fordi det kræver, at man gør det rigtigt, og at man kan hvile i det”, understreger Bastian.

Bastian mener, at der er to typiske misforståelser i forbindelse med strategisk stilhed; enten laver man den misforståelse, at man møder ordet ”stilhed” og forbinder det med spild af tid eller noget, man føler, man slet ikke kan forholde sig til. Og så parkerer man den og forsøger sig ikke med det. Alternativt begår man den fejl at forholde sig optimistisk omkring konceptet, men tager det alligevel ikke helt seriøst. Man forholder sig ikke til, at det faktisk er et knivskarpt redskab, der skal læres og som kræver kontinuerlig træning og øvelse.

Stiller man sig op foran en gruppe kolleger med intentionen om at indføre stilheden i den daglige praksis, men man ikke har prøvet det før og dermed hverken har dårlige eller gode erfaringer med det, ja, så kan det stille frirum hurtigt komme til at føles som tre evigheder. Man er nemlig i en situation, hvor rammerne for stilheden ikke er på plads, og det gør det meget svært at hvile i det. For hvor længe skal vi egentlig sidde her? Hvem siger noget først? På den ene side er stilhed simpel, men det kræver ikke desto mindre, at nogen tager ejerskab på den.

Støjfri ledelse
Bastian har derfor nu udgivet bogen, ”Støjfri ledelse: Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre”, der omfavner alle aspekter af strategisk stilhed og Silent Co-creation-metoden. I bogen fokuserer Bastian især på at skabe en gennemgående bevidsthed om og forståelse af konceptet. ”For det er jo en helt ny måde at tænke på”, understreger han.

Bag Silent Co-creation-metoden ligger en række principper, der bl.a. omhandler respekt af stilheden. F.eks. skal stilheden være tidsmæssigt afgrænset. Dette er blot af en af de strukturelle omstændigheder, der er altafgørende for at kunne håndhæve stilheden og dermed hvile i den.

Vi lever i en verden med masser af støj og information overload. Hvor mellemrummet er skåret fra, og hvor de fleste mennesker aldrig har et øjebliks stilhed til at restituere og bearbejde de informationer, de har fået. “Hvis vi erkender, det er den verden, vi lever i – hvorfor er det så, at vi fylder vores dage op med møder fyldt med ord, velvidende at de ord skaber information overload?” spørger Bastian. “Og hvis vi så erkender, at stilhed rent faktisk lyder som en god idé, hvorfor skulle det så kun være én enkelt gang om dagen, vi skulle være stille?”

Bogen består desuden af både gode og dårlige erfaringer i forbindelse med brugen af strategisk stilhed på arbejdspladsen. Der findes bl.a. eksempler på ledere, som rent faktisk har forkortet deres møder op mod 50% ved netop af sætte ganske få minutters stilhed på dagsordenen.

”Fordi de få minutter skabte nærvær og fokus på det, som er vigtigt”, understreger Bastian. ”Mere respekt, så folk lyttede til hinanden og ikke bare snakkede ud af en tangent – fordi stilheden gjorde, at de stoppede op. Der kan du snakke om at spare tid og penge.”

LÆS OGSÅ: HjerneRO – færre bekymringer, mere overskud

Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk: