Til kamp mod robotterne

ER DIT JOB SIKRET I FREMTIDEN? 

Vi hører ofte arbejdsgivere og erhvervsledere klage over kløften mellem det de studerende lærer på deres længere videregående uddannelse, og de egenskaber de faktisk forventes at besidde i et givent job. Det er ingen hemmelighed, at der i dagens samfund er en klar “præmie” for at tage en uddannelse. Nylige rapporter fra The Economist  antyder, at ROIen for en videregående uddannelse aldrig har været højere for studerende. I Skandinavien har omkring 40% af alle voksne en bachelorgrad, og samtidig med at antallet af universitetsstuderende er stigende, vil rekruttere og arbejdsgivere i højere grad også kræve mere, uanset om en given kandidatgrad faktisk er påkrævet til det specifikke job.

Vi lever i en tid med uforudsigelig jobudvikling, og hvem ved om netop dit job om 10 år, er erstattet af en robot? Kan vi egentligt stadig argumentere for, at den videns indsamling, som er historisk forbundet med en universitetsuddannnelse overhovedet er relevant i dag?

Måske ikke. Men hvorfor?

– Jo, flere studier og undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved den faktiske, snarere end den opfattede værdi af en universitetsgrad. Først og fremmest konstaterer flere metaanalytiske undersøgelser at sammenhængen mellem uddannelse og færdigheder på jobbet er svag. Faktisk viser forskningen, at IQ-score er en meget bedre indikator for jobpotentiale end et karaktergennemsnit.

Men hvorfor er det så, at karaktergennemsnit aldrig har været vigtigere end i dag? Kunne universiteterne ikke øge værdien af en uddannelse markant, hvis de brugte mere tid på at undervise deres studerende i mere  “bløde færdigheder” såsom samarbejde, kreativitet, sociale evner, organisering, omstillingsparathed og tilpasning?

Rekruttere eller headhunters vil højst sandsynligt ikke blive imponeret over kandidater, hvis ikke de evner at kunne demonstrere en vis grad af menneskelige færdigheder. Det er netop dette, som måske er én af de største forskelle på hvad universiteter og arbejdsgivere leder efter hos ansøgere. Mens arbejdsgivere ønsker kandidater med højere niveau af EI (Emotionel Intelligens), modstandsdygtighed, empati og integritet, er det sjældent de samme egenskaber, universiteterne vælger deres antal optaget af studerende ud fra.

Og så tilbage til det med robotterne, for vores arbejdsliv bliver unægtelig anderledes i fremtiden, og kunstig intelligens og automatisering er allerede nu en overskyggende realitet. Men hvad er det overhovedet vi dødelige kan, som robotter ikke kan?

Når effekten af AI og kunstig intelligens vokser, bliver kandidater der kan udføre opgaver som robotterne ikke kan, også mere værdifulde – Hvilket understreger den voksende betydning af bløde færdigheder, som er svære for maskiner at efterligne.

Virksomheder og arbejdsgivere som Google, Amazon og Microsoft fremhæver alle betydningen af indlæringsevnen – at være nysgerrig og have “et sultent sind” er en nøgleindikator for karrierepotentiale, og dette er vel i alt sin enkelthed simpelt. Som indledningen implicerer, spørger vi derfor igen: Er dit job sikret i fremtiden? Hvad mener du?

#MakingEachOtherBetter