Vil pandemien påvirke forestillinger om kvindelig ledelse?

Lande med kvinder i ledelse har lidt seks gange færre bekræftet dødsfald fra Covid-19 end lande med regeringer ledet af mænd. Ikke overraskende har medierne kvidret med historier om deres pragmatisme, dygtighed – og menneskelighed. Men vil disse positive resultater påvirke vores kollektive beredskab til at vælge og fremme flere kvinder til magt?

Både i erhvervslivet og på den politiske scene har verdensledere brugt de sidste måneder på en ledelsestest i realtid med tilskuere i form af et utålmodigt globalt publikum. En enorm krise, uvant til, hvad vi før har set i vores levetid, har gjort erfaringer og ekspertise irrelevante. Ledere i 2020 har skulle lære at lukke og genåbne lande på den gyldne line mellem at afbalancere deres befolknings helbred med deres økonomier. Deres efter-evalueringer vil være lige så offentlige som deres egentlige handlinger – handlinger, hvor der ikke er noget rigtigt og forkert før de er afprøvet, i et arbejdsmiljø, hvor vi kun kan gisne om i morgen. Globalt medieberedskab, der dokumenterer og sætter deres handlinger og enhver kommunikation til fuldt udsyn. Har presset været for stort?

Uanset hvad fremtiden bringer, er en ting sikker: de ansvarlige vil blive bedømt efter, hvordan de håndterer denne krise – og intetsteds er indsatsen højere end i regeringen. Statsledere verden over er modvillige deltagere i denne lederskabskonkurrence, som udsættes for daglige anmeldelser af virusstatistikker med journalisterne som dommere. Den bedste måde at evaluere lederes præstation har altid været at se på, hvordan deres teams og tilhængere præsterer, især sammenlignet med andre. Men pandemien og dens dystre antal af dødsfald indfører helt nye pres: standardiserede, datadrevne globale målinger inviterer folk overalt til let at sammenligne deres egne embedsmænds effektivitet med blot et par klik på musen.

I denne globale ”konkurrence” har kun få kommentarer fået mere opmærksomhed end stjerne-præsentationerne fremført af kvindelige ledere. En lavine af artikler har fremhævet de kvindelige ledede lande, der styrer krisen bedre. Det hævdes, at deres overlegne præstationer afspejler veletablerede kønsforskelle i ledelsespotentiale. Talrige artikler fejrer eksempelvis Angela Merkels datadrevne pålidelighed, Jacinda Arderns empatiske rationalitet og Tsai Ingwens ”stille” modstandsdygtighed.

Hos EGN er vi opmærksomme på de mange nuancer og begrænsninger i data, der diskuteres i denne artikel. Generaliseringer, der kæmper for ”kønskrig” er en let måde at tiltrække populær debat og diskussion på. Mange mennesker har stærke meninger om, hvorvidt kvinder egentlig håndterer pandemien bedre, og alle har ret til deres egne meninger og holdninger, hvorfor denne artikel også tager udgangspunkt i aktuelle data, bl.a. fremskaffet fra Harvard og Forbes.

Understøttet af reel og aktuel forskning vil følgende afsnit forsøge at kaste lys på, hvorfor mediebilledet under Covid-19 har påstået at kvinder besidder legitime bedre kvalifikationer end mænd i ledende roller. For er der egentlig noget om snakken?

Stikprøvestørrelse

Der er endnu ikke nok kvinder i ledende positioner til legitimt at undersøge egentlige kønseffekter. Verden over er det kun 18 lande, der styres af kvinder – med andre ord 545 millioner mennesker globalt. Dette er ca. 7% af verdensbefolkningen – en præstation, men alligevel statisk ubetydelig, til faktuelt at kunne måle og veje legitimt, om kvinder er bedre ledere end mænd.

 

Konfliktfaktorer

Videnskabelige undersøgelser har vist, at ledere typisk tæller for omkring 30% af variationen i en gruppes (inklusiv et lands) præstation. Dette er ikke trivielt, men antyder dog, at en række ting bestemmer resultater, der slet ikke er forbundet med lederen selv. Vi så tilbage i marts, hvordan hvert land konfronterede pandemien med egen blanding af fordele og ulemper, f.eks. hvordan lande verden over forskelligt håndterede uddannelsesniveau, indkomst, indkomstulighed, densitet, vejrforhold og generel demografisk profil. Frontfigurer i pandemien har altså alle fået en hjælpende hånd af deres bagland, og har derfor også begrænset kredit, men også skyld for, hvordan deres valg af handlinger endte med at vise sig.  Dette er som sagt indledende, også fordi vi i denne pandemi ikke har kunne gisne om morgendagen, da vi aldrig har stået i en lignende situation før.

 

Et kulturelt spørgsmål om korrelation og kausalitet

Korrelationer er ofte forårsaget af andre faktorer. Selv hvis du er enig i, at kvindeledende lande håndterer pandemien bedre, er der nogle andre elementer, der bør overvejes. Disse lande med kvinder i front, klarede sig allerede inden pandemien bedre, her menes der i form af mindre sexisme, mere inklusion, fjernelse af lofter, der blokerer for kompetente kvinder at nå til toppen i første omgang. Man behøver altså ikke være et matematisk geni for at se, hvis et land (bevidst eller ubevidst) afviser 50% af sit talent pga. køn, hvilket kun medfører mindre – og mindre – talent.

 

Udvælgelsessammenfald

En af de paradoksale konsekvenser af sexisme er, at det hæver kvaliteten af kvindelige ledere. Generelt globalt set, er kvinder nødt til at arbejde hårdere for at overbevise andre om, at de har ledertalent. Dette mantra kræver også, at disse kvindelige ledere ender med at blive mere kvalificerede og mere talentfulde, når de bliver valgt til en lederrolle, fordi de har været vant til at kæmpe. Som konsekvens heraf kan det argumenteres, at de velstående lande simpelthen blot bærer frugterne af deres højere standarder for kvinder snarere end, at kvinder i sig selv er overlegne. Man kunne derefter argumentere fra et retfærdighedssynspunkt, at vi skulle gøre det lettere for mindre kompetente kvinder at komme til toppen. Det var, hvad en fransk kvinde, Francoise Giroud argumenterede for, for 30 år siden. En bedre løsning på de udfordringer, vi står overfor i 2020, ville måske være at gøre det sværere for inkompetente mænd at blive ledere. Uanset hvor robust beviset kan være, eller hvor logiske og datadrevne argumenterne er, har det lille antal af kvindelige ledere kun vist sig at være et benchmark for, hvordan kompetent ledelse ser ud i dag – og skal vi så applaudere for det?

Måske Coronakrisen også kan lære os, at det måske er nu, vi erstatter vores gamle og forældede ledelsesarketyper verden over med mere pragmatiske og meritokratiske modeller?

Vil vores post-Covid verden sige endeligt farvel til vores vedvarende præferencer for hårde, dristige og hensynsløse ledere? Eller vil vi alle være modne nok til at indtage en mere afbalanceret opfattelse af ledertalent, en der er mere baseret på øget gruppevelfærd end på individuelt ”showmanship”?

Rutsjebaneturen for ligestilling mellem køn i de sidste par årtier har for mange været deprimerende. Men dette øjeblik, i modsætning til, hvad vi nogensinde har kendt til, åbner der sig nye muligheder for fremtiden, faktisk flere millioner af muligheder. Gruppen af talentfulde ledere bliver muligvis den første synlige bølge af rollemodeller for de kommende generationer. Måske omdefinerer de den måde, vi vælger ledere – både på den politiske scene og i erhvervslivet. Med andre ord kan historier om stærke kvindelige ledere, der lykkes gennem denne krise, føre til en ændring i den overordnede fortælling om, hvordan en stærk leder ser ud. Samfundet som helhed kan blive mindre overrasket og måske i højere grad acceptere ledere, som er valgt på baggrund af ekspertise, intelligens, nysgerrighed, ydmyghed, empati og integritet. Selvom kun tiden vil vise, om denne nye fortælling overlever krisen, håber vi, at det sker. Dette ville ikke blot hæve vores lederes samlede kvalitet – det vil sandsynligvis også øge vores tillid til resultatet af vores valg.

Hos EGN tror vi på, at vi alle er et led i at #Makingeachotherbetter, uagtet køn, alder og arbejdsfunktion. Vores verden havde ikke brug for en pandemi til at indse, at vi generelt alle er bedre stillet, når vores ledere er smarte, ærlige og beskedne. Men vi er glade for at se offentligheden, og især medierne, forelske sig i de ledere, der udviser disse kvaliteter – dagligt og offentligt – og samtidigt holder vores lande trygge. Det er en lektion, vi tror vil bære frugt og kun yderlig gro.

 

Alle fortjener et godt netværk

Hos EGN er netværk i vores DNA, og har været det i mere end 30år. Hos EGN kan du blive en del af et stærkt netværk med fokus på høj faglighed, udvikling, inspiration, professionel sparring og gode relationer. Vores netværket for kvindelige ledere samler erfarne, kvindelige ledere med personaleansvar på både strategisk og operationelt niveau. Dette indebærer titler som chef, direktør, afdelingsleder, teamleder, ejerleder eller lignende. Vi har grupper for kvindelige ledere fra både mellemstore virksomheder samt store virksomheder og koncerner.  Læs mere om vores netværksgruppen for kvindelige ledere.