TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Christian Ibsen om energikrisen

Vi har stillet Christian Ibsen fem spørgsmål om energikrisen for at tage temperaturen på, hvordan erhvervslivet skal agere og forberede sig på den kommende tid.

Christian Ibsen er direktør i CONCITO. Han er uddannet cand.polit. med fokus på miljøøkonomi og har arbejdet en årrække i henholdsvis Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet med fokus på særligt den nationale og internationale klimadagsorden.

 

Hvad er kernen I den energikrise, vi står i?

Kernen i krisen nu og her er, om vi har nok energi. Krisen indebærer ikke blot en ekstremt forhøjet energiregning, men også risikoen for, at energi over den kommende vinter skal rationeres.

I Nordvesteuropa er vi på det punkt, hvor vi er begrænset i, hvor meget gas, der kan komme ind. En højere betaling giver os ikke mere gas. Derfor er der også en stor værdi i at spare på energien. For hvis vi kan spare på energien kollektivt og hver for sig, så vil prisen ret hurtigt falde. De tiltag som politikerne griber til nu, må derfor også være varsomme over for, om de puster til et øget forbrug. Helt kort fortalt skal vi mindske vores forbrug og spare på energien og accelerere den grønne omstilling.

 

Hvilke faktorer skal man holde øje med, hvis man vil følge med i, hvordan energikrisen udvikler sig?

Vi bør afskrive den russiske gas i den kommende vinter. Den gas der indtil for nylig udgjorde 40% af Europas forbrug. For at lukke dette hul har vi flere forskellige greb. Det drejer sig til en vis grad om at erstatte den tabte gas med nye kilder. Det er først og fremmest LNG. Flydende naturgas sejlet til Europa fra resten af verden. Men det er en begrænset og dyr ressource, og der er rift om den flydende naturgas i hele verden. De kritiske variabler i de kommende måneder bliver derfor. Hvordan udvikler gasforbruget sig sammenlignet med tidligere år og, hvor kold bliver den kommende vinter.

 

Hvordan påvirkes danske virksomheder af krisen?

De danske virksomheder påvirkes på samme måde som borgerne af de stigende energipriser. Om vi får en mild eller hård vinter, vil have stor betydning for udviklingen i energikrisen. Det vil især påvirke de virksomheder, som har et stort energiforbrug, som evt. må omlægge deres produktion, eller kan risikere at produktionsomkostningerne simpelthen bliver for dyre og må indstille driften. Så det er en god ide at se på hvor det er muligt som virksomhed at mindske sit forbrug og omstille sig til vedvarende energikilder i form af el.

 

Mange virksomheder indfører foranstaltninger på baggrund af stigende energipriser, men hvis man som leder skal træffe beslutninger på virksomhedens vegne, hvordan sikrer man sig så, at man gør det på et oplyst grundlag?

Det er meget svært at have oplyst grundlag om den geopolitiske udvikling. Hvad virksomheder i stedet kan bruge som oplyst grundlag, er 1) den videnskab, der siger, at vi er nødt til at omstille os for at nå vores klimamålsætninger i Danmark såvel som globalt gennem Parisaftalen, 2) det faktum at svarene på henholdsvis klima- og energikrisen under alle omstændigheder er de samme langt henad vejen, og 3) det kan under alle omstændigheder betale sig økonomisk. Som vi ser lige nu, så er priserne for olie og gas steget, og vi kan ikke kontrollere priserne såvel som forsyningskæderne. Det kan vi derimod med de vedvarende energikilder vi sætter op. Et energisystem baseret på sol og vind er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen, og det er samtidig et afgørende element i klimaindsatsen.

I sommermånederne 2022 har sol i Europa for eksempel leveret nye rekorder i strømproduktion. De 21,7 TWh el, som solproduktion i Europa er steget alene på et år, svarer til op imod 1½ gang Danmarks samlede gasproduktion fra før Tyrafeltet tog en pause, hvis den selvsamme strøm skulle leveres fra gas. Det repræsenterer en sparet europæisk gasregning på 52 mia. kr. alene fra stigningen i solproduktion for Europa.

Vil vi opleve, at energikrisen fortsætter i den kommende tid? Og hvordan kan danske virksomheder forberede sig på at komme bedst muligt igennem?

Med en fortsat eskalering af krigen i Ukraine og geopolitiske spændinger med Rusland, skal man forvente at energikrisen vil vare vinteren ud. Om vi vil se en tilbagevendende energikrise næste efterårs- og vintersæson er svært at sige noget om. Derfor er det så vigtigt, at vi får gang i den grønne omstilling hurtigst muligt.

Gas såvel som kul er brændsler, som vi skal udfase, så hurtigt vi kan. Det betyder, at der fortsat vil være gas og kul i morgen og næste vinter. Men forbruget af gas og kul skal på en helt anden nedadgående kurve, end de har været på hidtil. Det kræver både Ukraine og klimakrisen.

Det er ret fundamentalt at have for øje, at hver vindmølle og solcelle, som bliver sat op, bringer os i den rigtige retning. Hver kWh, som vind og sol producerer, reducerer vores afhængighed af naturgas.

TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Hvorfor skal du vælge os?

Alle fortjener et godt netværk. Vi har skabt faglige netværksgrupper siden 1992 – og kun det. 
 
Det er vores fokus – og det, vi konstant arbejder på at blive endnu bedre til. Dit professionelle netværk er ikke meget anderledes end dit private. Du skal vælge med omhu og være kritisk overfor, hvem du vælger at stole på og lytte til.
 
Derfor sætter vi en ære i at skabe grupper, hvor du får den bedst mulige og mest relevante sparring fra ligesindede.