How do we create belongingness in a hostile environment?
Anne-Marie Finch might just have found a way to eliminate hostile work environments. It starts with you but is all about creating belongingness for all…
Lige nu står mange mennesker midt i årets længe ventede ferie; sommerferien. Hvor vækkeuret slukkes eller, som minimum, stilles et par timer frem, hvor et par glas på terrassen ikke kun er lovligt om fredagen, og hvor de arbejdsrelaterede mails henkastes. Men er vi egentlig så gode til at trække stikket og få skuldrene helt ned, når vi går på ferie? Ikke nødvendigvis ifølge flere undersøgelser, der ligeledes peger mod, at kun halvdelen af den danske arbejdsstyrke holder den tre ugers sammenhængende ferie, der rent faktisk er krav på.
Hvis ikke du allerede har sat den sidste kaffekop i fællesopvaskeren og råbt ”god ferie!” til de resterende kollegaer på kontoret, så er det sikkert lige op over. Men selvom vi ofte kan glæde os gevaldigt over tanken om ferie, når vi kl. 16.30 fredag eftermiddag sætter os ud i bilen på p-pladsen og suser hjemad, ja, så kan vores stressleje altså også tage helt nye højder af selvsamme årsag. For hvad med de mails, vi ikke lige nåede at afslutte, eller de løse tråde fra mødet i formiddags? Vi kan altså risikere at blive mødt af en såkaldt ferie-stress. For mange mennesker kræver det både tid og strukturering at kunne skabe en blød overgang fra arbejdslivet til ferielivet, der giver en reel ro i maven. Og det er vigtigt, at den proces prioriteres – for det er netop den ro, der gør, at vi kan holde ferie, når vi holder ferie og vende tilbage på arbejdet med fornyet energi, når ferien engang er ovre.
Overblik og prioritering er nøgleord. Din ferie bør handle om at tage afstand fra din normale arbejdsdag – især psykisk og måske også fysisk, hvis du eksempelvis har planer om at slænge dig i et sommerhus i Blokhus. Men hvordan undgår du den snigende ferie-stress, der kan lægge sig på dine skuldre og ånde dig i nakken, selv når du forlader kontorets fire vægge? Denne stressfornemmelse kan endda være endnu sværere at komme helt af med i denne post pandemi-tid, hvor mange af os har været nødsaget til at bringe arbejdet hjem i stuen på en daglig basis.
Efter de seneste måneder kan mange af os nok efterhånden kalde os selv eksperter i Zoom, Teams eller andre arbejdseffektive platforme, der på mange måder kan være med til at udtvære grænsen mellem arbejde og privatliv og gøre det endnu sværere at holde de to områder af vores liv separeret. Og lige netop derfor skal vi også være ekstra opmærksomme, når vi holder ferie for at undgå, at arbejdsliv og ferie ikke flyder sammen. For nu er det jo ikke kun arbejdsmails, der tikker ind, hvis ikke vi logger ud – det er også chatforums med kollegaer, Teams-opkald- og møder og arbejdsrelaterede opgaver, der præger det virtuelle univers, som vi kan tilgå direkte via telefonen.
Det handler om at skabe en mental ”to do”-liste, der er nyttig for dig. Uanset om ferien venter lige om hjørnet, eller står du midt i den og kan nikkende genkende til det ovenstående, så start nu med at prioritere og tage aktiv stilling til det, du ved skal gøres, når du vender snuden mod kontoret igen.
Du vil sikkert kende til følelsen af at skulle presse dig selv til det yderste inden ferien, da du absolut vil til bunds i arbejdsopgaverne – for ellers kan ferien jo ikke rigtig starte. Ifølge effektiviseringseksperten, Marie Litrup, er dette dog sjældent realistisk opnåeligt. I stedet bør man lade de opgaver, som ”kunne være rare at få ordnet” være – de er tydeligvis ikke presserende, og de løber heller ingen vegne. Klargør i stedet for dig selv, hvad der skal gøres som det første, når du vender tilbage – det gør det nemmere for dig at se bort fra de arbejdsrelaterede opgaver, der i virkeligheden ikke er vigtige nu og her, og i stedet tydeliggøre, hvilke der skal prioriteres, når du møder ind igen. Når arbejdsopgaverne er sorterede, og vi aktivt har taget kontrollen over, hvad vi vælger at fokusere på nu og her – ja, så kan vi rent faktisk begynde at nærme os den førnævnte ro, der gør, at vi ikke blot skal lade som om vi er nærværende og tilstede under morgenmaden med børnene søndag formiddag.
Ligesom at kroppen har brug for at restituere, har vores hjerne altså også brug for at restituere for at præstere sit bedste i det lange løb. De lidt længere pauser på året giver os netop den restitution, vi har brug for – hvis vi rent faktisk holder pause, vel at mærke. Undersøgelser viser dog, at op mod 65% af befolkningen forsat tjekker arbejdsmailen eller lige får sneget en arbejdsopgave eller to ind under deres ferie, og det bryder med vores psykiske behov for pauser, også selvom vi ikke tænker over det. Mangel på samme er ligeledes en af de bærende årsager til udbrændthed og stress i et langsigtet perspektiv – for ikke at glemme vores daglige performance.
De små pauser i løbet af en arbejdsdag er vigtige, det ved de fleste, men vi må altså heller ikke fornægte os selv de få muligheder, vi har for at koble af i de længere pauser – også selvom trangen til at følge med i arbejdets gang eller lige smide en mail afsted kan være gennemsyrende. Kan du ikke lægge arbejdslivet helt på hylden under ferien, så giv i stedet dig selv nogle enkelte tidsrum for, hvornår arbejdet må tage din tid. På den måde giver du omvendt også dig selv lov til at holde ferie uden for de fastlagte tidsrum.
Vigtigst af alt skal vi huske på, at pauser ikke er lig med ophold i vores produktivitet, siger Marie Litrup – de er en del af vores produktivitet. I de længere pauser, hvor vi giver os selv lov til at nyde solen, sommeren og de to glas på terrassen om mandagen, ”charger” vi hjernen, der således arbejder for at skærpe vores fokus og performance til når vi engang vender tilbage til det velkendte, hektiske arbejdsliv igen.
Så kæmp med alt, hvad du har for, at ferie forbliver ferie!