TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Kunsten at sige nej – for din egen skyld

Forsøger du også at have ja-hatten på så ofte som muligt, når du er på arbejde?

Som sociale væsner kan vi næsten blive småafhængig af andres bekræftelse og anerkendelse, og det gør, at vi sommetider kan komme til at smide om os med alt for mange ja’er på arbejdspladsen, fordi vi gerne vil fremstå som kompetente, rummelige og handlekraftige – også selvom vi måske slet ikke tænker over det. Måske har du en kollega, som synes, du gør så godt et stykke arbejde, at hun ofte beder om din hjælp til sine egne projekter, mens du sidder begravet i dine egne. Eller måske læsser chefen alt for ofte for mange opgaver over på din banehalvdel – og som den gode kollega og medarbejder, du er, tager du selvfølgelig imod opgaverne.

Men ikke desto mindre skal du huske at passe på dig selv – for slynger du om dig med ja’er, kan du risikere helt at miste fodfæstet og dig selv i forsøget på at tilfredsstille andre omkring dig. Og du risikerer samtidig at blive frarøvet det fokus, der gør, at du selv kan udføre dit eget arbejde. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at tænke selvstændigt og aktivt bedømme de opgaver og forespørgsler, der lander på dit bord.

Der kan være mange grunde til, hvorfor vi som mennesker kan have svært ved at sige nej, og her kan vores persontype også have noget at sige. Er man f.eks. en meget følelsesladet person, kan ens ’ja’ måske have at gøre med en frygt for at udvikle konflikter og miste relationen til den anden part. Er man i stedet en mere innovativ og visionær person, siger man måske ja, fordi man har tendens til at overvurdere ens egne ressourcer. Men ser vi bort fra persontype, så kan de fleste af os nok genkende de mange forskellige tanker, der kan florere rundt i vores hoveder ved tanken om at skulle afvise en opgave, forespørgsel eller lignende. For kan jeg egentlig tillade mig at sige nej? Har det en konsekvens for min rolle, at jeg afviser opgaven? Bliver jeg så den første, der ryger i næste prikkerunde? Og hvad sker der, hvis jeg nu siger ja? Er jeg så nødt til at gå på kompromis med kvaliteten af mit eget arbejde? Og så videre og så videre. For selvom du måske kan løse mange forskellige opgaver lige godt – også dem, der kommer flyvende ind fra højre – så kan for mange opgaver på én og samme tid dræne dig helt for den energi, som du rent faktisk skal bruge til kunne at performe optimalt på arbejdspladsen.

For at komme den såkaldte ’ja-vane’ til livs, bør du gøre dig nogle tanker om, hvorfor du sommetider ender med at sige ja, når du i virkeligheden mener nej. For et ja er ikke blot et ja. Sagde du ja, fordi det er en opgave, du plejer at påtage dig, og derfor følte du måske, at det forventes af dig? Eller ja, fordi du blev begejstret, men i virkeligheden har du slet ikke tid til opgaven? Eller ja, fordi opgaven blev præsenteret for dig af chefen som en mulighed, men i undertonen lød det måske lidt som en ordre? Hvis du øver dig i at aktivt tænke over, hvorfor du siger ja i en given situation, kan det hjælpe dig til at skabe en større klarhed omkring, hvornår du egentlig burde have sagt nej.

Og hvis et ja bør have været et nej, hvordan kan du så blive bedre til at sige nej i de situationer, hvor du har svært ved det? De følgende overvejelser kan med fordel hjælpe dig på vej.

Hvor går min grænse?
Det handler i sin enkelthed om at lære at mærke sine egne grænser og behov. På et eller andet tidspunkt i vores liv, har vi nok alle startet sætningen ”Jeg bør jo…”, hvor ”bør” i virkeligheden er en indikation på en fremtidig handling, der ikke hviler på et ønske, men snarere noget, som vi føler os påtvunget. Prøv derfor at lægge mærke til de tidspunkter, hvor du føler dig presset, ikke har lyst eller tid, eller måske mærker en irritation. Forsøg at lade være med at lade ”bør”-fornemmelsen overbevise dig, og lad i stedet dig selv mærke, hvad du reelt føler. Det er som regel et klart tegn på, hvor din grænse går.

Hvornår har jeg sværest ved at sige nej?
Danner der sig et mønster i typer af tidspunkter eller situationer på arbejdspladsen, hvor du typisk siger ja, selvom du i virkeligheden mener nej? Giv dig selv tid til at reflektere over disse situationer, så du mentalt kan forberede dig på dem og blive bedre til at stå ved det, du vil. Du kan nemlig her også gøre dig tanker om, hvordan dit nej kan formuleres på en god og respektfuld måde, og på den måde giver du dig selv et mere selvsikkert udgangspunkt, når du næste gang finder dig selv i en situation, hvor det kan være svært at sige fra.

Kommunikerer jeg tydeligt nok?
Som sagt er det alfa omega, at du lærer at lytte til dig selv og mærker efter på egen krop, hvornår du har brug for at trække en streg i sandet. Men din omverden kender jo ikke nødvendigvis til dine grænser, hvis ikke du selv italesætter dem. Er chefen for insisterende og overmander dig med opgaver, er det din opgave at sige fra og kommunikere tydeligt, hvad du føler og mener, så vedkommende også lærer dig at kende på den front. Når du undlader at sige nej, er det nemlig også omvendt et signal om, at du ingen grænser har. Og når du kender til dine egne styrker og grænser og viser dem, vel at mærke, signalerer du, at du respekterer dig selv og tager ansvar for dit arbejde.

Hvad gør jeg, hvis jeg mærker modstand?
Sommetider sker det, at et nej fører til vrede eller skuffelse hos den anden part – og dette kan aldrig helt undgås. Men det er vigtigt at huske, at et nej til en forespørgsel eller en opgave jo ikke er lig med et nej til personen. Det er klart, at modstand kan give anledning til ubehag, som du helt naturligt vil forsøge at afvikle. Det værste, du dog kan gøre, er at give efter – hav i stedet fokus på at anerkende den anden part i vedkommendes frustration af dit svar, hvad end det er en kollega eller din chef. Det vil ikke ændre på dit nej, men du anerkender stadig, at den anden er i sin fulde ret til sin oplevelse af situationen.

Må jeg trække i land, hvis jeg har sagt ja?
Har du behov for at revurdere situationen, hvor du sagde ja, så gør det! Tag fat i personen, du drøftede sagen med og italesæt dine følelser omkring dit oprindelige svar. Du kan sige ligeud, at du har behov for at vende tilbage til det, I talte om og dernæst være ærlig omkring, at du efter nærmere overvejelse ikke har tiden eller ressourcerne til at påtage dig opgaven. Til en anden gang ved du, at hvis du føler dig usikker på, hvad du ønsker at svare, kan du altid ”købe” dig selv lidt tid ved f.eks. at sige, at du lige skal tjekke kalenderen, før du giver dit endelige svar.

Øvelse gør mester
Alle kan blive fanget i ”ja-fælden”, og der kan, som sagt, være mange årsager til det – at vi ikke ønsker at skuffe eller få dårlig samvittighed eller at vi ikke føler, vi kan tillade sig andet end at sige ja. Men evnen til at stå ved vores synspunkter, prioriteter og behov kan styrkes og er i sandhed vigtigt for vores eget ve og vel. Det handler netop ikke om at urokkeligt fastholde nej-hatten, men om at aktivt tage styringen over, hvornår det er vigtigt for os at sige nej, så vi bevarer troen mod os selv samt overskuddet og lysten til at påtage os de opgaver, vi rent faktisk kan og vil. Jo bedre vi bliver til at sige nej, når vi føler det rigtigt, jo større sandsynlighed er der for, at vi opnår større respekt fra omverdenen og får et nemmere arbejdsliv med langt større arbejdsglæde.

 

Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk:
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
TwitterLinkedInFacebookCopy Link

Hvorfor skal du vælge os?

Alle fortjener et godt netværk. Vi har skabt faglige netværksgrupper siden 1992 – og kun det. 
 
Det er vores fokus – og det, vi konstant arbejder på at blive endnu bedre til. Dit professionelle netværk er ikke meget anderledes end dit private. Du skal vælge med omhu og være kritisk overfor, hvem du vælger at stole på og lytte til.
 
Derfor sætter vi en ære i at skabe grupper, hvor du får den bedst mulige og mest relevante sparring fra ligesindede.