Vi skal bruge vores ressourcer bedre
Bæredygtige forretningsmodeller efterspørges af både markedet og myndighederne. Men den grønne omstilling er kompleks og drives af mange faktorer. Et godt sted at sætte ind…
Bæredygtige ledere står over for en stor udfordring, når de skal skabe resultater på alle tre bundlinjer. Filosof og bæredygtighedskonsulent Jesper Dalgaard Pøhler hjælper dig med at holde overblikket.
Bæredygtighed er et komplekst begreb. Det er blevet brugt meget, og bliver det stadig mere og mere. For nogle hænger ordet dem langt ud af halsen, men ingen kan argumentere imod, at betydningen bag begrebet er vigtigere end nogensinde. Filosof og bæredygtighedskonsulent Jesper Dalgaard Pøhler taler om nødvendigheden af at bevæge sig fra ledelse af bæredygtighed til bæredygtig ledelse:
“For at gå fra ledelse af bæredygtighed til bæredygtig ledelse, kræver det en personlig indsats. Karaktertræk som mod, ydmyghed, taknemmelighed, respekt, nysgerrighed og empati bliver centrale egenskaber for den moderne leder.”
For Jesper Dalgaard Pøhler er bæredygtighed en tilgang, der bør lægges ned over alt. Det kræver derfor både et vist overblik, en ro i maven og en strategisk retning, når du skal arbejde med at gøre det konkret.
“Hvis der skal følge resultater med på alle tre bundlinjer – (økonomi, miljø og klima samt den sociale – kræver det et mindset, hvor du oprigtigt prioriterer bundlinjerne ligeværdigt og ikke ser eksempelvis bæredygtighed og trivsel som faktorer, der kan styrke økonomien, men som områder, der har værdi i sig selv.”
Jesper Dalgaard Pøhler deler bæredygtighed op i to. Den indre og den ydre.
“Som jeg ser det, opererer man med en ydre og en indre bæredygtighed. Den ydre handler om CO2 udledning og klimahensyn. Den indre handler om menneskelig karakter, om en bæredygtig bevidsthed.”
Og det er netop den indre bæredygtighed, som begynder at vinde mere anerkendelse.
“Begreber som mental sundhed, trivsel, mindfullness, og empati er bæredygtige menneskelige egenskaber, som alle ledere, hvis ikke de allerede gør det, skal til at tænke ind i deres arbejde.”
Traditionelt set har taltunge kpi´er og økonomisk vækst stået som de centrale pejlemærker, når virksomheder har skulle bedømme og navigere i deres strategier. Men det er ikke længere nok:
“Sociale og klimamæssige forhold skal ikke bare være add-ons, som man kan kigge på, når det går godt økonomisk. De skal spille en central rolle i en meget mere formålsdreven fremtid.”
Udover hårdere ydre krav til bæredygtighed fra EU’s side, hvor virksomheder skal til at redegøre mere for deres klimabelastning, forlanges det også mere og mere fra alle fronter, at virksomheder har et sundt arbejdsmiljø og arbejder for en bedre verden.
“Undersøgelser har vist, at en fokuseret CSR gør organisationer mere robuste. Hvis du som virksomhed skal tages seriøst og være konkurrencedygtig i fremtiden, skal du være dit sociale og bæredygtige ansvar bevidst.”
Jesper Dalgaard Pøhler forklarer hvordan diversitet også er et element af bæredygtighed, og at diversitet i ledelsen kan åbne op for flere perspektiver i beslutningstagningen.
Et godt, konkret værktøj, din virksomhed kan bruge som bæredygtig rettesnor er FNs verdensmål. Under disse mål er både områder, som knytter sig til den indre og den ydre bæredygtighed. En god måde at få bæredygtighed integreret på arbejdspladsen er at skabe debat. Man skal begynde at stille spørgsmål for at få greb om bæredygtighedsindsatsen. På denne planche viser Christian Terkelsen, stifter af Craftmanship, 50 spørgsmål til, hvilke spørgsmål, man kan stille.
Et konkret eksempel på kompleksiteten i hele bæredygtighedssuppedasen fandt Jesper Dalgaard Pøhler på bagsiden af en pakke chokoladekiks.
“Bag på den her pakke kiks, skriver virksomheden med store grønne bogstaver, at de arbejder for at producere bæredygtig hvede. Og på deres hjemmeside står glade bønder og vinker. Men hvad det ikke siger noget om er, hvordan alle de andre ingredienser som for eksempel palmeolien bliver produceret.”
At virksomheden bag kiksene for nyligt her været i søgelyset anklaget for at anvende børnearbejde, men samtidig præsenterer flotte, grønne ESG´er, viser bare, hvor svært det er at kontrollere og danne sig et overblik over, hvad der reelt foregår ude i virksomhederne.
“Greenwashing, hvor man fremstår grønnere, end man egentlig er, er meget udbredt, og det er ærgerligt. Samtidigt skal man anerkende, når virksomheder har et ønske om at omstille sig. Det er også okay ikke at være i mål endnu. Eksemplet med Prince chokoladekiks er godt, fordi de har nogle seriøse problemer, men også har ambitiøse mål for at styrke bæredygtigheden. Det er ikke sort/hvidt.
Flere eksempler som disse og meget mere, kan du høre i den podcast, Jesper Dahlgaard Pøhler har sammen med sin kone: Bæredygtighed i virkeligheden.