Innovation som værktøj

Innovation er ikke fortællingen om personen, der fik århundredets ide, og nu er på forsiden af Time Magazine. Den jordnære virkelighed viser, at innovation er et håndværk, der kræver tålmodighed, fokus og et nysgerrigt mindset.

Innovation, EGN, Netværk

For good ideas and true innovation, you need human interaction, conflict, argument, debate.



Ned er op, og op er ned - en verden i forandring

Globaliseringen betyder, at vores verden er blevet mindre. Aldrig har verden føles så lille. Vi kan rejse hvorhen, vi end ønsker. Vi kan importere varer fra øst og vest, og vi arbejder mere globalt end nogensinde før. Men globalisering er også lig med større konkurrence.

I Danmark kan vi ikke længere kun leve af traditionel produktion som industri- og landbrugsprodukter. Vi har i mange år kunne bryste os med et højt uddannelsesniveau, hvor vi har leveret højtuddannede til hele verden, men sagen er en anden i dag. 

I Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, I Bangalore i Sydindien alene uddanner man 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er cirka på samme størrelse med København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark. Kina producerer billigere og til tider også bedre end vi kan, og hvad skal vi så konkurrere med, når andre lande både løber af stablen med billigere produktion og højtuddannet arbejdskraft? Svaret til dette er innovation.



Innovation er et mindset

Men hvorfor er innovation så vigtig? Innovation er vigtig på arbejdspladsen, fordi den giver virksomhederne en fordel, bl.a. til at trænge ind på markeder hurtigere og giver en bedre forbindelse til udviklingsmarkeder, hvilket kan skabe konkurrencefordele for især velstående lande som Danmark. Innovation hjælper med at udvikle originale koncepter, og samtidig giver det innovatøren en proaktiv og mere selvsikker måde til at tage risici og få tingene gjort. 

Når en virksomhed har en innovativ kultur, vækster den ofte, til trods for den kreative proces ikke altid er helt enkel. Afprøvede og testede metoder, kan være pålidelige, men at afprøve helt nye tiltag, er et værdigt eksperiment.



Teori skal omsættes til praksis

Hvis vi kan være mere innovative og kreative end resten af verden, er vi trods vores lands lille størrelse allerede langt. Hvad end det gælder kunstig intelligens, selvkørende biler, droner, chatbots eller robotter, så ved vi, at én eller flere af disse teknologier kommer til at påvirke vores fremtid og samfund på mærkbare måder. I denne virkelighed er den eneste konstante variabel; forandring. Dette mantra i sig selv, understreger vigtigheden af innovation. 

Innovation er nytænkning, implementering af et nyt eller forbedret produkt, og netop dette svarer på det indledende spørgsmål. For innovativ tækning kan være vores absolut bedste konkurrencemulighed. Danmark er det mest innovative medlemsland i EU, når det kommer til menneskelige ressourcer og det at have et innovationsvenligt miljø. Sådan lød konklusionen fra EU-Kommissionen i 2018, hvor Danmark ryger ind i den fornemmeste kategori, som Kommissionen betegner som ”Innovation Leaders”. 

FN-organet World Intellectual Property Organization placerede i 2019 Danmark på syvende pladsen ud af 129 lande, som værende blandt verdens mest innovative nationer. Hvis vi vil slå Schweiz, der vandt for niende år i streg, skal vi i Danmark blive bedre til bl.a. at omsætte investeringer i forskning til virkelighed.



Innovation sker ikke af sig selv

Hos EGN arbejder vi kontinuerligt på at skubbe til innovation, innovative tanker og sparring, fordi vi tror på, at de bedste idéer udvikles i samarbejde med andre. Alle vores netværksgrupper danner rum for, at vores medlemmer kan udveksle viden og erfaring på en på en praktisk og realistisk måde.

Vi ser innovation som en vigtig faglighed, og noget der skal arbejdes med fortløbende, så DU kan være på forkant med fremtiden. Vi tror på, at innovativ tækning er en nødvendighed for alle – ung som gammel. Netop derfor fremhæver vi innovation som en kerneværdi ved at være medlem i et EGN-netværk. Her bliver der åbnet op for innovativ tænkning på tværs af alle brancher, industrier, stillinger og jobbeskrivelser.

Som medlem af en EGN netværksgruppe, får du adgang til en række forskellige tilgange og perspektiver på innovation, i kraft af din dialog med andre netværksmedlemmer. Input som du eksempelvis kan gå hjem og afprøve i din egen virksomhed, fordi vi tror på, at vi sammen er med til at #Makingeachotherbetter.



Vi skal turde udfordre hinanden

Den romantiserede forestilling om, at banebrydende ideer kommer som lyn fra en klar himmel, fire dage inde i en bjergvandring bør og skal være forbeholdt Hollywood. Sandheden er, at innovation er hårdt arbejde. Langt de fleste entrepenører, iværksættere eller ansatte som har revolutioneret interne processer i deres virksomheder blev ikke ramt af en muse. I kølvandet på deres succes ligger der adskillige kuldsejlede projekter. Det udslagsgivne var ikke den ide der endte med at virke, men derimod deres vilje, stædighed og tro på at succesen lå rundt om hjørnet. 

Der er ingen tvivl om, at virksomheder i dag SKAL være innovative for at overleve. Produkter og processer skal være bedre end andre lande, som har lavere lønninger end i Danmark, hvis vi skal kunne bibeholde vores høje levestandard. Det sker dog ikke af sig selv, men derimod igennem vilje, gåpåmod og nysgerrighed. 

Nødvendigheden af innovation blevet en selvfølgelighed, og den massive disruption vi ser skaber bestemt muligheder, men også adskillige risici, hvorfor innovation bør være en del af enhver virksomheds DNA og kultur, og hos EGN hjælper vi gerne med at praktisere den.

Læs mere om vores innovationsgrupper her: Netværket for innovationsansvarlige

Få et netværk, der styrker dine styrker

Et fagligt og professionelt netværk vil for nogen lyde som en tør omgang med langstrakte møder. Det er dog langt fra sandheden. Herunder kan du læse om det enorme potentiale, der åbnes op for, når du bliver en del af den helt rigtige gruppe.

Efteruddannelse

Kommunikation

Kompetencer

Sparring

Skal vi finde den rigtige gruppe til dig?

  Ledelse     Innovation     Forretningsudvikling     Økonomi     IT     Marketing     Salg     Service     Kundeservice     Logistik     SCM     Kvalitet     Miljø & energi     Og meget meget mere..